Jeg stod altså ikke som 17-årig på en arbejdsplads og tænkte, at jeg engang skulle være formand for en fagforening.

Sådan lyder det fra Inge Jensen Pedersen, da Arbejderen får hende til at kigge tilbage på hendes faglige løbebane og fortælle om, hvordan den foreløbig er endt i formandsstolen hos FOA Aarhus - en tillidspost hun har bestridt i godt en måneds tid.

Jeg er omgivet af lutter dygtige og engagerede folk, så jeg føler mig faktisk helt vildt heldig og priviligeret.

– Nu står jeg her, og det glæder mig. Jeg er glad for mine kollegaer og hele staben i FOA Aarhus. Jeg er omgivet af lutter dygtige og engagerede folk, så jeg føler mig faktisk helt vildt heldig og priviligeret, siger den 58-årige fagforeningskvinde, der har taget sig tid til at snakke med Arbejderen efter, at alle andre har forladt fagforeningsbygningen på Christian X’s Vej. 

Arbejdslivet begyndte allerede, mens Inge Jensen Pedersen stadig gik i folkeskolen. Her fik hun snust til arbejdet i et supermarked og havde også i en periode et rengøringsjob, som hun klarede, inden skoleklokken ringede ind. Da folkeskolen var overstået, drømte Inge Jensen Pedersen om at blive uddannet køkkenleder, men som i dag, hvor unge kan have svært ved at finde en læreplads, så gjaldt det også for hende i 1974.

Tillidsrepræsentant

Hun nåede at arbejde på et par plejehjem i Odder-området, hvor hun er født og opvokset og også at føde sit første barn, inden hun fik job som ufaglært husassistent på Aarhus Kommunes Feriehjem i Hou ved Odder. Her lavede hun mad til borgere, der kom fra Aarhus på en uges ferieophold med god mad ved havet, stranden og masser af frisk luft.

Og det var her den faglige aktivist fik debut. Inge Jensen Pedersen havde opdaget et problem, og i stedet for at lukke øjnene for det, satte hun sig for at løse det. 

– Jeg havde kollegaer, der havde arbejdet på feriehjemmet i årevis men ikke var steget i løn på grund af måden, man udregnede anciennitet. Jeg gik til fagforeningen - Husligt Arbejderforbund i Odder - og med hjælp fra den fik mine kollegaer reguleret deres løn.

Det lå lige til højrebenet, at den blot 22-årige husassistent blev valgt som tillidsrepræsentant af sine otte kollegaer. To år senere bød sig en ny udfordring, da der blev en stilling ledig som kasserer i den lokale afdeling af Husligt Arbejderforbund. Siden blev det til nye og forskellige tillidsposter, og den ufaglærte husassistent er lige nu formand for 10.000 medlemmer i FOA Aarhus. 

– Jeg tænker ikke så meget over det, jeg gør bare tingene. Det har altid været sådan, at hvis nogen spørger og mener, at jeg kan klare en opgave, så tager jeg det som en tillidserklæring og en udfordring. Sådan var det dengang, og sådan er det i dag.

Udfordringer 

Tydeligvis har Inge Jensen Pedersen taget udfordringerne i det faglige arbejde, som de er kommet, og hver tid har budt på sine. I dag ser hun udfordringer både når det gælder medlemmerne, der har et arbejde; dem der er på vej ind i den offentlige sektor og dem der af forskellige grunde ikke længere har et job.

– Vores medlemmer ude på arbejdspladserne er i den grad presset på tid. Det offentlige skruer hele tiden på hanerne, så der skal et godt bryst til at klare mosten. 

– Også medlemmerne udenfor arbejdsmarkedet er presset. De mærker konsekvenserne af de reformstramninger, der har været gennemført de seneste år. Det kan være de ledige eller de syge, der ikke har fået arbejde igen, når de er blevet raske.

FOA Aarhus mærker presset, når mangeårige medlemmer ringer ind og siger, at nu må vejene skilles, fordi de er blevet sagt op på grund af besparelser og ikke længere har råd til at betale fagforeningskontingent.

– Vi repræsenterer jo ikke ligefrem de grupper med de højeste lønninger på arbejdsmarkedet, konstaterer Inge Jensen Pedersen.

De unge

Endnu en ting ligger FOA-formanden på sinde - de unge. 

– Vi har mange unge ude på arbejdspladserne, der kommer i klemme, men har glemt at melde sig i fagforening. Det kan for eksempel være én, der har fået for lidt i løn. FOA laver et løntjek og hjælper vedkommende, som så kan se, at fagforeningen kan gøre en forskel.

– Det er jo ikke støvletramp og røde faner det hele - det skal det også være. Det er vigtigt, der ikke går for meget forretning i den - vi skal huske, at vi er en forening.

Inge Jensen Pedersen skriver sin første kommentar i dagens udgave af Arbejderen.