EU’s forsvarsagentur – som Danmark heldigvis ikke er medlem af på grund af vores forsvarsforbehold – afholdt deres årlige konference den 10. november under overskriften »A third industrial evolution or revolution in defence?«.

Våben fra EU-landene bliver med opbakning fra EU solgt til lande, der vedvarende krænker menneskerettighederne. 

En af hovedtalerne var EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik – også kaldet EU's udenrigschef –Federica Mogherini. Hun talte til de cirka 500 fremmødte deltagere, der bestod af repræsentanter fra forskellige regeringer, militære styrker og våbenindustrien. 

Militær union

Mogherini sagde blandt andet: "I ved sikkert godt, at for omkring 60 år siden mente grundlæggerne – Den Europæiske Unions fædre og mødre – at et forenet Europa måtte bygge på to søjler: Et europæisk økonomisk fællesskab og et forsvarsfællesskab. De vidste, at en ægte union ikke bare kunne basere sig på integration af markederne. De havde ret, og alligevel fejlede de. 60 år senere tror jeg, at den oprindelige hensigt er blevet endnu mere relevant. Sikkerhed betyder noget. Jeg mener, at i verden i dag  betyder sikkerhed endnu mere end under Den Kolde Krig." eda.europa.eu)

EU’s mål er meget klart: EU skal blive en militær union. En del af denne militære union drejer sig om våbenproduktion og våbeneksport. Andre sider af denne union berører militære styrker, for eksempel EU’s kampgrupper og en fælles sikkerheds- og udenrigspolitik. 

Jeg mener, at EU’s militære ambitioner er noget, som vi på tværs af partier og lande bør tage afstand fra. 

EU’s tætte samarbejde med våbenindustrien er meget problematisk. EU-kommissionen har flere gange argumenteret for, at mere våbeneksport fra EU kan skabe arbejdspladser.

For eksempel sagde EU’s daværende formand for Det Europæiske Råd - også kaldet EU-præsidenten og chef for EU’s forsvarsagentur, Herman Van Rompuy, den 24. juli 2013: "... det europæiske forsvarsmarked mærker den økonomiske krise. Europas forsvarsindustri er ikke bare vigtig for vores sikkerhed ved at sikre kapaciteter for vores væbnede styrker, men også for jobs, vækst og innovation."

Men dette er en meget kortsigtet tankegang. 

Våben fra EU-landene bliver med opbakning fra EU solgt til lande, der vedvarende krænker menneskerettighederne. Denne våbeneksport er med til at skabe en mere usikker verden og er til stor skade for mennesker, der bor i disse lande.

Mange mennesker bliver simpelthen dræbt af våben, som EU’s våbenindustri har tjent penge på. Brugen af disse våben får også mennesker til at flygte fra deres lande. En del af den globale flygtningekrise hænger derfor sammen med den skadelige våbeneksport fra EU.  

Bevar forsvarsforbeholdet

Derudover er det skadeligt for den globale udvikling, hvis der udvikles endnu en supermagt. Intet sted i EU’s traktatgrundlag står der skrevet, at EU kun må udføre militære aktioner uden for sit eget territorium, hvis der foreligger et FN-mandat. Det synes jeg er meget foruroligende. Til gengæld står der skrevet i Lissabontraktaten, at EU’s medlemslande ”forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet” (art. 42, stk. 3). 

Vi bør gå en helt anden vej i Danmark. 

Hvis vi vil fred, er vi nødt til at gå ad fredens vej. 

Jeg ser meget gerne, at Danmark deltager i FN-operationer, hvor vi stiller os mellem parter i væbnede konflikter, og at vi aktivt arbejder for fredsmægling, nedrustning samt en udvikling og styrkelse af FN og folkeretten.

Vi bør atter blive en fredsnation. Det er derfor afgørende, at vi fastholder forsvarsforbeholdet, og vi bør desuden træde ud af EU’s terrorliste. Norge har vist, at de kan spille en central rolle for fredsmægling forskellige steder i verden, netop fordi de har takket nej til EU’s terrorliste. Danmark bør gøre det samme. 

Ja til fred og FN – nej til EU-militæret.