Det var en frustreret og meget vred Søren Lund Larsen, der sammen med sine kolleger gik i land i Esbjerg i sidste uge efter 21 dage på Nordsøen.
Hans fagforening 3F Sømændene har nemlig lavet en aftale med hans arbejdsgiver Rederiet Esvagt om at sætte 350 skibsassistenter ned i løn.
Det væsentligste for os har været at sikre, at de her 350 arbejdspladser har danske løn- og arbejdsvilkår de næste tre år.
Søren Sørensen, 3F Sømændene
– Jeg er så gal over, at mit forbund - hen over hovedet på os - har accepteret en aftale om, at vi skal gå 15 procent ned i løn, siger Søren Lund Larsen til Arbejderen.
Det svarer til 50.000 kroner netto om året, de tre år aftalen gælder. Som kompensation får Søren Lund Larsen og kollegerne to timer tidligere fri om dagen, men det er et dårligt bytte, mener sømanden:
– Den kortere arbejdstid svarer til 27 hele arbejdsdage på et år, som vi er bundet til at holde, mens vi er på havet.
Rederiet, der i 2015 blev overtaget af de engelsk/australske kapitalfonde 3i og AMP Capital, lavede en tilsvarende aftale med navigatørerne sidste år. Forskellen er dog, at navigatørerne havde mulighed for at stemme om aftalen, og de fik 15 procent færre havdage, altså mere frihed hjemme. Skibsassistenterne er alene blevet orienteret om aftalen og kan acceptere den eller finde et andet arbejde.
Vi er for dyre
– Vi får at vide, at vi er for dyre, og rederiet truer med at erstatte os med udenlandsk arbejdskraft. Jeg føler mig noget modløs lige nu, siger Søren Lund Larsen.
Søren Sørensen, formand for 3F Sømændene, har været med til at forhandle aftalen med Esvagt på plads. Antallet af arbejdsdage til søs er ikke ændret, kun antallet af arbejdstimer, der er gået fra 12 til 10 timer pr. arbejdsdag, forklarer han til Arbejderen.
– Vi er underlagt DIS-regimet, som giver rederiet mulighed for at skifte mandskabet ud med billigere arbejdskraft. Derfor har det væsentligste for os været, at man på de her 350 arbejdspladser sikrer danske løn- og arbejdsvilkår de næste tre år, siger Søren Sørensen og tilføjer:
– Aftalen er indgået på den betingelse, at rederiet, hvis de fastansætter eksempelvis polakker eller estere, så skal de have samme løn som de danske søfolk.
Med DIS-regimet hentyder Søren Sørensen til Dansk International Skibsregister, som Folketinget indførte i 1988, hvor danske rederier kan aftale løn- og arbejdsvilkår for søfolk med bopæl i udlandet på deres løn- og arbejdsvilkår.
Pistol for brystet
Det hører også med til forklaringen, at Esvagt havde 11 oplagte skibe, da forhandlingerne gik i gang. Det vil sige skibe, hvor der ikke var noget at lave for besætningerne, og som rederiet derfor kunne have fyret.
– Så vi havde pistolen for brystet, erkender Søren Sørensen.
Skibsassistent Søren Lund Larsen overvejer, om han vil fortsætte i jobbet under de nye forringede betingelser. Uanset hvad mener han, at jobbet kun er reddet for en tid.
– Vi tror, at rederiet begynder at ansætte udenlandske søfolk, som vi skal lære op, og når så de tre år er gået, er det ud af vagten med de danske søfolk, der måtte være tilbage.
Hos 3F Sømændene kan Søren Sørensen da heller ikke garantere andet end en beskæftigelsesgaranti i tre år til en lavere løn og færre arbejdstimer. Når overenskomsten udløber den 1. marts 2020, indtræder den ordinære overenskomst, som er gældende nu og frem til 31. marts 2017.
Esvagt står for rednings-, vagt- og sikkerhedstjenester på offshore-området. Esvagts hovedkvarter ligger i Esbjerg og tilbyder offshoresikkerhed og -service primært i Nordsøen og Barentshavet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278