Selvom det samlede ja til de nye overenskomster har skabt store frustrationer - ikke mindst blandt medlemmerne af de fire forbund, hvor store flertal stemte nej - så har forløbet også givet vigtige erfaringer, som den aktive del af fagbevægelsen kan bygge videre på.

Der har været masser af vilje til aktivitet og til at sætte handling bag ordene.
John Ekebjærg-Jakobsen, Byggefagenes Samvirke

Det mener stilladsarbejder og formand for Byggefagenes Samvirke i København John Ekebjærg-Jakobsen. Han er én af de personer, som har været med til at tegne aktiviteterne op til og under det nu overståede OK-forløb.

– Det, vi har set denne gang, er, at der er masser af vilje til aktivitet og til at sætte handling bag ordene. Men det lykkedes ikke at forløse den aktivitet før meget sent i forløbet, siger John Ekebjærg-Jakobsen til Arbejderen.

Langt tilløb

Byggefagene holdt allerede i april måned sidste år en konference med det formål at skabe opbakning til ét samlende krav til overenskomstforhandlingerne på tværs af fag og fagforeninger: Værn mod social dumping.

– Og selv om vi godt vidste, at folk ude på arbejdspladserne mente det krav alvorligt, så lykkedes vi aldrig med at få folk til at deltage og derigennem gøre det tydeligt, forklarer John Ekebjærg-Jakobsen.

Manglende værn mod social dumping i de nye overenskomster, men også beskedne lønstigninger og især udsigten til systematisk overarbejde og i perioder en 42 timers arbejdsuge blev det, der udløste aktiviteterne.

Stemmeprocenten om de nye overenskomster, som nåede op på 51,3 – den højeste siden 1973 – og en nej-procent på 42,8 vidner om øget aktivitet båret igennem af tillidsfolk og deres kolleger på arbejdspladserne.

Lokale netværk

– Det er en stor styrke, at aktiviteterne udspringer fra arbejdspladserne. Nu gælder det om udbygge og styrke de netværk, som er opstået. Og så skal de forskellige faglige landsklubber bruge den energi, der er til at stille krav om, at det her skal laves om. Der skal forhandles og stemmes på en anden måde, mener byggefagsformanden.

Der ligger helt åbenlyst særlige opgaver i de fire fagforbund, hvor medlemmerne har afvist de nye overenskomster med stort flertal: 3F, Fødevareforbundet NNF, Malerforbundet og Dansk Jernbaneforbund.

– Byggefagene har besluttet at holde en konference inden sommerferien for at diskutere OK-forløbet. Vi vil først og fremmest sætte 3F stolen for døren, og så skal 3F lægge pres på i LO, der har et organisatorisk problem, når medlemmerne af det største LO-forbund skal leve med en overenskomst i tre år, som de har stemt nej til. Det dur jo ikke, slutter John Ekebjærg-Jakobsen.