Vil bygningsarbejdere og slagteriarbejdere undgå, at de også næste gang får trukket et overenskomstresultat ned over hovedet, som de selv har stemt nej til med overbevisende flertal, så kræver det, at de er meget mere aktive, end de har været i forbindelse med OK17.
Vi skal tage ansvar og skabe aktivitet på vores arbejdsplads, i klubber og fagforeninger.
Jacob Jespersen, stilladsarbejder
Det var én af konklusionerne på stormøde i Aarhus i tirsdags, hvor 250-300 hovedsagligt tømrere, murere, betonarbejdere og stilladsarbejdere, men også chauffører og industriarbejdere, gjorde staus på overenskomstforløbet. Tilsvarende møder fandt sted i København, Vejle, Aalborg og på Bornholm.
>> LÆS OGSÅ: Skulder ved skulder mod 42 timer
– Hvis vi vil se vores krav gennemført ved overenskomstforhandlingerne, så kræver det, at vi tager ansvar og skaber aktivitet på vores arbejdsplads, i klubber og fagforeninger, siger Jacob Jespersen til Arbejderen.
Aktivitet på gulvplan
Som formand fra Stilladsarbejdernes Landsbrancheklub har han været med til at starte initiativet "Nej til 42 timer" som svar på arbejdsgivernes nye muligheder for med overenskomst 2017 i hånden at diktere systematisk overarbejde i fem timer om ugen. Initiativet har på landsplan samlet hundredevis af arbejdere, som har gennemført et hav af aktiviteter for at synliggøre modstanden mod de nye overenskomster.
Trods modstanden blev det et samlet ja på 57,2 procent til de nye overenskomster. Og fordi afstemningen er foregået under Forligsmandslovens bestemmelser om sammenkædning, så gælder overenskomsten også de 60 procent af medlemmerne i landets største fagforbund 3F og 75 procent af medlemmerne i Fødevareforbundet NNF, som har stemt nej.
>> LÆS OGSÅ: Protester mod overenskomst
Vreden herover og over de beskedne lønstigninger og manglende kædeansvar i overenskomsten fik luft på møderne i alle fem byer. Meldingen fra de godt 600 faglige aktivister på møderne lyder: Der skal findes en anden måde at stemme på, så de enkelte fagforbund stemmer om egne overenskomster.
Vi skal videre
Jacob Jespersen synes, det er helt på sin plads at få luft for frustrationerne og forstår udmærket, at folk - inklusiv ham selv - er sure både på egne forhandlere og på arbejdsgiverne.
– Men vi skal videre, og vi må også gribe i egen barm. Havde vi nu været ligeså mange til den generalforsamling i fagforeningen, hvor kravene til overenskomsten blev vedtaget, som til mødet i tirsdags, så havde vi vist vores forhandlere, at vi mener det alvorligt, når vi kræver kædeansvar og en højere mindsteløn som værn mod social dumping, lyder det fra Jacob Jespersen.
Henrik Ommen, der har været aktiv i Nej-netværket i Vejle-området, er enig i at det videre frem gælder om at bygge på de positive erfaringer fra Nej-kampagnen.
– Igennem aktiviteterne er der skabt et sammenhold, som vi skal bibeholde og bygge videre på. Vi diskuterede på vores møde, at det er vigtigt, at vi bliver mere aktive i vores fagforeninger. Vejen frem er aktivitet og ikke at melde sig ud af 3F, siger Henrik Ommen til Arbejderen.
"Nej til 42 timer" fortsætter aktiviteterne imod systematisk overarbejde. På møderne i København, Vejle, Aarhus, Aalborg og på Bornholm gav deltagerne håndslag på at bakke hinanden op, hvis arbejdsgiverne tager deres nye mulighed i brug.
Skulder ved skulder
– Vi sender et klart signal til arbejdsgiverne: Hvis I vil gennemtvinge systematisk overarbejde, vil I mærke det sammenhold, vi har stiftet i dag (tirsdag red.). Vi arbejder alle i brancher med massiv fysisk nedslidning, dårligt arbejdsmiljø, mange ulykker, og vi kan ikke acceptere, at chefen kan tvinge os til at arbejde 42 timer per uge samtidig med, at vi skal arbejde indtil vi er langt over 70 år, siger den københavnske tømrer Daniel Skovhus efter mødet i hovedstaden.
De nye overesnkomster træder i kraft med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts. næste gang der skal forhandles overenskomster på det private arbejdsmarked bliver i 2020.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278