20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Gæster fra 86 lande holdt 1. maj i Cuba

1. maj i Havanna

Gæster fra 86 lande holdt 1. maj i Cuba

Talerne på Revolutionspladsen gentog kravet om, at USA ophæver blokaden og forlader baseområdet i Guantánamo. Desuden lød der støtte til præsident Nicolas Maduro i Venezuela, som er under pres fra højrekræfter.

Cubanerne fejrede for første gang 1. maj uden Fidel Castro. Men mange havde medbragt billeder af revolutionens historiske leder, som døde den 25. november sidste år.
FOTO: Alexandre Meneghini/Reuters/Scanpix
1 af 1

Revolutionspladsen i Havanna var fyldt denne 1. maj. Maj-dagen blev præget af, at deltagerne bekræftede deres vilje til at forsvare revolutionen og arven efter Fidel Castro, skriver Prensa Latina. Således var der mange, som bar billeder af Fidel Castro, der døde 25. november sidste år.

Blandt deltagerne i maj-optoget i Havanna var der over 1600 gæster fra 86 lande.

Blandt deltagerne i maj-optoget i Havanna var der over 1600 gæster fra 86 lande. Blandt dem to danskere, som deltager i den såkaldte 1. maj solidaritetsbrigade, oplyser Dansk-Cubansk Forening.

Talerne  på Revolutionspladsen gentog kravet om, at USA ophæver blokaden og forlader baseområdet i Guantánamo, som USA har holdt besat i mere end 100 år. Desuden erklærede talere og deltagere på pladsen deres støtte til præsident Nicolas Maduro i Venezuela, som er under et voldsomt pres fra højrekræfter.

Nyt initiativ i Caracas

Venezuelas præsident sagde i sin 1. maj tale i Caracas, at han vil indkalde en forfatningsgivende forsamling for at finde løsninger på konflikterne i landet. Præsidenten har ifølge den nuværende forfatnings paragraf 347 og 348 ret til at indkalde en forsamling, som kan udarbejde forslag til en ny forfatning, der så skal vedtages ved en folkeafstemning.

Præsidenten skal dog enten have støtte til indkaldelsen fra to tredjedele af Nationalforsamlingen eller af to tredjedele af de valgte medlemmer i landets kommunalbestyrelser samt underskrifter fra 15 procent af alle registrerede vælgere, skriver Telesur.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. maj. 2017 - 10:52   02. maj. 2017 - 15:52

Cuba

se@arbejderen.dk