Bygger den italienske mafia letbanen i Aarhus? Det spørgsmål skulle journalist og forfatter Morten Beiter forsøge at svare på, da han for nylig var inviteret til at holde oplæg i fagforeningen 3F Transport, Logistik og Byg i Aarhus.

Spørgsmålet var ikke grebet ud af den blå luft. De to lokale 3F-afdelinger har i måneder forsøgt at få styr på, hvilke løn og arbejdsforhold, som er gældende på det store aarhusianske letbanebyggeri, hvor det italienske selskab Ansaldo STS med brug af flere italienske underleverandører er i gang med at lægge skinner. 

Den italienske mafia har nemlig i efterkrigstiden spredt sig til en lang række lande i Europa.

Det har ikke været nogen let sag. Sidst i april oplevede fagforeningerne, at en planlagt voldgiftssag i den danske arbejdsret delvist faldt på gulvet, da fire italienske arbejdere, som skulle vidne i retten, med få timers varsel meldte afbud "af hensyn til deres familier". Et medlem af Giardino-klanen skulle have fortalt dem, at det var "klogest" af dem ikke at vidne. 

LÆS OGSÅ: Forlig efter trusler mod vidner

På mødet i Aarhus gav Morten Beiter ikke noget klart svar på spørgsmålet om mafiaens engagement i danske byggeprojekter.

– Der findes ikke nogen rygende pistol, som beviser, at mafiaen er indblandet. Men der er en række indicier, der peger på, at de er på vej ind i Danmark, sagde han og understregede, at mønsteret er velkendt. Den italienske mafia har nemlig i efterkrigstiden spredt sig til en lang række lande i Europa.

Mafiaen i Danmark

Morten Beiter taler italiensk, har boet i Italien i 17 år og har i årevis beskæftiget sig med italienske forhold og med mafiaen. Sidste år udsendte han bogen "Mafiaen kommer" med undertitlen "Italiensk mafia rykker nordpå i et forsvarsløst Europa”.

I den forbindelse var han i Deadline, og efterfølgende blev han ringet op af en medarbejder fra 3F, som sagde, at mafiaen var kommet.

– Det var jeg skeptisk overfor. Mafia er jo et ord, som vi bruger i flæng i Danmark, men vi skulle ikke kradse meget i overfladen, før vi fandt nogle sammenhænge, som var meget bekymrende, og som fik mig til at ærgre mig over, at bogen var gjort færdig så hurtigt. Der mangler faktisk det sidste kapitel, som vi sidder midt i nu, fortæller Morten Beiter.

Det sidste kapitel har han til gengæld skrevet om i Weekendavisen. Den 21. september sidste år indgav Byggegruppen i 3F nemlig en anmeldelse til politiet. Fagforbundet havde på baggrund af en række henvendelser fået mistanke om, at der foregik organiseret narkokriminalitet på metrobyggeriet i København og omgåelse af dansk lov i forbindelse med anlæggelsen af letbanen i Aarhus.

"Såfremt disse oplysninger er korrekte, er flere virksomheder på metrobyggeriet i København en central del af en større international narkoring - styret fra Calabrien i Syditalien", skrev 3F til Københavns Politi.

Ifølge 3F's oplysninger står den italienske mafiaorganisation "Ndrangheta" bag narkosmugleri til Danmark. Kokain fra Sydamerika sendes via lastbiler til europæiske byer, hvor italienske byggevirksomheder har aktivitet.

I anmeldelsen til Østjyllands Politi skrev 3F blandt andet: "Vi har fra lokale medarbejdere i Aarhus …fået oplysninger om uregelmæssigheder og omgåelse af dansk lov (SKAT, udstationering, hvidvaskning af penge) samt trusler og hjemsendelse. Vi hører fra flere, at de hårdhændede metoder i virksomhederne skyldes, at de er ejet af italiensk mafia…"

Både den italiensk-ejede hovedentreprenør, Copenhagen Metro Team (CMT), som står for byggeriet af Metrocityringen i København, og Aarhus Letbane, har – efter at have undersøgt sagen – afvist, at der foregår ulovligheder på deres byggepladser. Og politiet, som har efterforsket sagen, har heller ikke kunnet påvise noget ulovligt. Årsagen er måske, at det har været svært for politiet at finde vidner, som vil står frem.

LÆS OGSÅ: Arbejdere tør ikke vidne i mafiasag

Mail fra Copenhagen Metro Team

CMT er i dag så overbevist om, at der ikke foregår noget ulovligt, at de havde sendt en hilsen til 3F's møde i Aarhus.

"Jeg har noteret mig, at I afholder et arrangement den 10. maj 2017 under overskriften ”Bygger mafiaen letbane i Århus?", skrev Sigurd Nissen-Petersen, Chief Operating Officer i CMT, i en mail til fagforeningen.

Vi overvejer stadig, om vi skal sagsøge 3F for at videreformidle anklagerne mod metrobyggeriet, da vi ikke mener, at det er ordentligt at kaste en så grov mistanke mod hele metrobyggeriet på så tyndt et grundlag.
Mail fra CMT

 "I beskrivelsen af arrangementet skriver I også, at mafiaen er under mistanke for at være "involveret omkring metrobyggeriet i København".

Her er det vigtigt for os at understrege, at da vi først blev bekendt med artiklerne om mafiamistanken i Weekendavisen i september sidste år, kontaktede vi med det samme politiet og inviterede til samarbejde. Politiet har siden gennemført en undersøgelse og henlagt sagen vedrørende den mistanke som bl.a. Palle Bisgaard fremsatte mod metrobyggeriet, fordi der hverken var beviser eller vidner. Desuden har Pressenævnet på vores foranledning efterfølgende kritiseret flere medier – også Weekendavisen - for at videreformidle anklagerne fra 3F, da der ikke er skyggen af dokumentation for påstandene. 

Vi anfægter på ingen måde 3Fs ret til at politianmelde forhold, man kommer undervejs med, men vi er ikke tilfredse med at få så grov, generel og grundløs anklage mod os fremsat i det offentlige rum."

Videre skriver Sigurd Nissen-Petersen:

"Vi overvejer stadig, om vi skal sagsøge 3F for at videreformidle anklagerne mod metrobyggeriet, da vi ikke mener, at det er ordentligt at kaste en så grov mistanke mod hele metrobyggeriet på så tyndt et grundlag".

LÆS OGSÅ: Dropper sag om narko i metrobyggeri

Bekymrende sammenhænge

Men ligegyldigt hvad Copenhagen Metro Team måtte mene, så er Morten Beiter ikke i tvivl om, at der er nogle bekymrende sammenhænge, som de danske myndigheder bør tage alvorligt.

Det er en bevidst strategi, at Ndranghetaen forsøger at udvide sin indflydelsessfære gennem calabriske migrantsamfund over hele verden. 

Og han påpeger, at det er en bevidst strategi, at mafiaorganisationen Ndranghetaen forsøger at udvide sin indflydelsessfære gennem calabriske migrantsamfund over hele verden. For at få fodfæste bruger man legal forretningsvirksomhed inden for bygge-, ejendoms- og transportsektoren. 

Calabrien er en italiensk region i det sydvestlige Italien, helt nede i tåen. Herfra stammer Ndranghetaen, en af verdens rigeste og mest magtfulde kriminelle organisationer, som har en dominerende position på det europæiske kokainmarked.

For syv år siden hørte Morten Beiter for første gang om, at netop den mafia-organisation var på vej ind i Danmark:

– Jeg interviewede en af de største mafiajægere i Italien, som var chefanklager i den syditalienske by i Calabrien, hvor Ndranghetaen hører til.

– Han sagde allerede dengang, at mafiaen sandsynligvis også var kommet til Danmark, fordi nogle suspekte personer fra nogle af mafialandsbyerne i området var flyttet hertil, fortæller Morten Beiter

Chefanklageren havde været i Danmark for at afhøre en narkokurer. I den forbindelse opfordrede han det danske politi til at være på vagt og henvende sig, hvis de observerede noget. Mafiajægeren har dog aldrig hørt noget fra det danske politi. 

Alligevel er Morten Beiter egentlig ikke forbavset over, hvordan det danske politi reagerer. Det har han nemlig set mange andre steder. Da mafiaen bredte sig fra Syditalien mod nord, ville myndighederne heller ikke indse, hvad der var ved at ske.

– I Norditalien har de dog fundet ud af, at de har et problem. De gennemfører netop nu en retssag med 170 tiltalte, fortæller han og viser et billede af en kæmpe hal, hvor retssagen foregår.

Først bredte mafiaen sig fra Syditalien til Norditalien og derfra videre ud i Europa, blandt andet til Tyskland.

– Rigtig mange italienske familier flyttede til den østtyske by Erfurt kort efter murens fald. Hele gader er blevet købt op af personer med tilknytning til Ndrangheta-familierne, som har sat bygningerne i stand og indrettet dem til blandt andet restauranter, en branche, som er velegnet til hvidvaskning af for eksempel narkopenge.

– I 2007 blev seks personer mejet ned udenfor en restaurant i den tyske by Duisburg. Da vågnede Tyskland op til chok. Det var en krig fra Italien om narkomarkedet, som havde bredt sig til Tyskland.

– Mafiaorganisationerne har for længst set fordelene ved et grænseløst Europa, Schengen og det indre marked. Det har de gjort til deres, påpeger Morten Beiter.

Danmark - et slaraffenland

For mafiaen er Danmark et slaraffenland, især når man er i den situation, at myndighederne ikke vil høre tale om, at mafiaen findes her.

– Mafiaen vil helst være usynlig og have fred med sine naboer, så tjener man gode penge. Danmark er et supervelfungerende land – og et godt sted at hvidvaske penge, lyder vurderinge fra Morten Beiter.

I Danmark har vi lige nu tre store byggerier, hvor flere italienske virksomheder er involveret, Køge-banen, Letbanen i Aarhus og Metro-byggeriet i København,

Mafiaen vil helst være usynlig og have fred med sine naboer, så tjener man gode penge. Danmark er et supervelfungerende land – og et godt sted at hvidvaske penge.
Morten Beiter

To af de firmaer, som arbejder i Danmark, har rødder i Calabrien i et af de mest mafiøse områder. Mange af de italienske arbejdere, som er i Danmark, kommer også fra det område. 

– Det ene firma er New World Construction, som er ejet af medlemmer af Giardino-familien, som fra 25-30 år siden flyttede fra området til Verona i Nord-italien, fortæller Morten Beiter.

– Ingen medlemmer af familien er dømt for mafiavirksomhed endnu, men for en lang række andre forhold, og lige nu er en række af familiens medlemmer under anklage for blandt andet afpresning, hvidvaskning og svindel. Et rimeligt højtstående medlem af familien, Francesco Giardino, skal i retten til juni - for afpresning af en ejendomsmægler. Vi ved, at han har opholdt sig i Danmark, forklarer Morten Beiter og viser et foto fra en social sammenkomst hos 3F i Aarhus, hvor Francesco var til stede.

– Det andet firma er Nicofer, ejet af Daniel Nicoscia, som er gift med en søster til de her Giardinoer. Nicoscia-klanen kommer fra samme område og er en regulær mafiaklan. Den unge Nicoscia har ingen mafia-dom, men vi har en indberetning fra et italiensk parlamentsmedlem, hvor han fastslår, at der er relationer mellem ham og de øvrige dømte medlemmer af familien.

– Så det er lidt løst men vi har at gøre med to familier, som er mafiarelateret - enten direkte eller indirekte. Og de har været mere eller mindre involveret i byggeriet i Danmark, det kan vi sige med sikkerhed, lyder det fra Morten Beiter.

Småpenge

Blandt tilhørerne hos 3F er et af spørgsmålene, om det ikke kun er småpenge, mafiaen kan tjene i Danmark?

 De danske myndigheder, men også private bygherrer, har et kæmpe stort ansvar for at sikre, at det danske marked ikke bliver åbnet for de forkerte.
Morten Beiter

– Det handler ikke om småpenge. De har optjent en erfaring, som de kan bruge senere. De er blevet prækvalificeret til at komme ind på ny byggerier, som handler om milliarder. Vi har jo set i det her forløb - at de starter op som amatører, men da vi mødte dem sidste gang, havde de den bedste advokat i Danmark og økonomer fra Københavns Universitet. De har fået oprettet hele strukturen, som de kan bruge videre frem, lyder vurderingen fra den tilstedeværende tolk, som har hjulpet 3F.

Morten Beiter påpeger også, at det lokale erhvervsliv ofte har taget imod de her folk med kyshånd.

– Også i et land som Danmark kan mafiaen bruge de her licitationer til at komme ind. De kommer med pengene, muligheden, billig arbejdskraft. Rigtig mange ting, som vi også gerne vil have i Danmark. Så på den måde tror jeg, at der i princippet ikke er forskel på Nord-Italien, Tyskland og Danmark. Vi skal ikke tro, at bare fordi vi er danskere, er vi immune overfor det her.

– De danske myndigheder, men også private bygherrer, har et kæmpe stort ansvar for at sikre, at det danske marked ikke bliver åbnet for de forkerte. Når døren først er åbnet, bliver den ikke lukket igen.

Og det er ikke småpenge, det drejer sig om. Mafia-økonomien tegner sig for omkring 10 procent af det italienske bruttonationalprodukt - eller 170 milliarder euro, som svarer til 22 storebæltsbroer.

Men er det overhovedet en fagforenings opgave at beskæftige sig med mafiaen, er det ikke politiets opgave, lyder et af de andre spørgsmål. Mens andre deltagere undrer sig over, at politiet har lukket sagerne så hurtigt.

– Selvfølgelig er det en opgave for politiet, men Letbanen bliver jo ejer af kommunen. Så derfor har vi som fagforening en opgave. Nogen skal sætte handling bag, hvis det her skal stoppes, ellers får de lov til at bygge andre steder i landet. Nu har de erfaringen, lyder det fra en af deltagerne.

– I Italien har fagbevægelsen haft en stor rolle i bekæmpelsen af mafiaen og flere er blevet dræbt i den kamp, fortæller Morten Beiter.

Han mener, at en af vejene er, at fagbevægelsen bør etablere et netværk med nogle pålidelige folk i den italienske fagbevægelse.

– Kampen mod mafiaen kræver internationalt samarbejde, påpeger Morten Beiter.