Forestil dig, at du mister en måneds indtægt for noget, der rækker otte år tilbage.

Det er, hvad arbejdsløse risikerer, efter at den største samlede omlægning af dagpengesystemet i nyere tid fandt sted den 1. juli. Her blev sidste store etape af dagpengereformen fra 2015 nemlig rullet ud.

Det er en fuldstændig rigid regel og en regulær straffeaktion mod de ledige.
Klaus Jensen, 3F TLB

En af de nye regler betyder, at arbejdsløse, der har modtaget dagpenge i mindst fire år inden for de seneste otte år, får kortet en måned af deres dagpengeret. 

– Det er en fuldstændig rigid regel, kommer det uden tøven fra Klaus Jensen, A-kasseleder i 3F Transport, Logistik og Byg i Aarhus.

Otte år tilbage

Reglen har tilbagevirkende kraft, og A-kasselederen finder det helt utilstedeligt, at man vil straffe arbejdsløse for noget, der går otte år tilbage. Samtidig minder han om en helt grundlæggende forudsætning for at modtage dagpenge.

– Er man selvforskyldt ledig, så får man ikke dagpenge. Arbejdsløshed er som udgangspunkt ikke selvforskyldt, og derfor er det her en ren straffeaktion overfor de ledige, mener Klaus Jensen.

I 3F er der udbredt utilfredshed med reglen og også de nye regler om karensdage. Står der nul timer på dagpengekortet fire måneder i træk, så bliver der trukket én dags dagpenge fra udbetalingen. For en fuldtidsforsikret svarer det til 849 kroner. 

– Vi synes, det er uretfærdigt og udtryk for et råddent menneskesyn, siger Dan Oxholm, A-kasseleder i 3F Aalborg.

Løser ikke grundlæggende problemer

Generelt har Klaus Jensen ikke mange roser til reformen fra 2015, som nu er næsten fuldt implementeret.

– Reformen løser ikke de grundlæggende problemer, som blev skabt med reformen vedtaget i 2010: En halvering af dagpengeperioden fra fire til to år og en fordobling af timekravet for at generhverve dagpengeretten, lyder det fra Klaus Jensen, der fortsætter:

– Dagpengeperioden er ganske enkelt for kort, og det kan stadig være svært for mange at opnå og genoptjene dagpengeret. Endelig har reformen fra 2015 ikke løst den alt for lave kompensationsgrad.

Faldende dagpengedækning

En undersøgelse, som Danske Sundhedsorganisationers A-kasse og tænketanken Cevea offentliggjorde sidste år i september, viste, at dagpengedækningen er blevet stadig ringere gennem de sidste 20 år. I gennemsnit fik danske lønmodtagere i 1995 dækket 61 procent af deres indkomst i dagpenge, hvis de blev arbejdsløse. I 2014 var dækningen faldet til 49 procent.

Skal A-kasselederne fremhæve en positiv ændring, så er det, at forbruget af dagpenge fremover tælles i timer. Før 1. juli havde man brugt en hel uges dagpengeret, hvis man havde fået udbetalt dagpenge i blot én dag.

Også muligheden for at veksle arbejdstimer til forlænget dagpengeret, hvilket har været muligt siden januar i år, tæller til den gode side, siger Klaus Jensen, uden at han har armene over hovedet.

– Selv med den mulighed vil der være arbejdsløse, som mister dagpengeretten på grund af uforskyldt ledighed, siger Klaus Jensen.

Gæt dine timer

Blandt de største ændringer, som trådte i kraft den 1. juli, og som får stor betydning for både de arbejdsløse og for a-kasserne, peger interesseorganisationen Danske A-kasser på omlægningen til et månedsbaseret system.

– Det er måske meget tilforladeligt for folk på fast månedsløn, men for vikarer, løsarbejdere og afløsere bliver det rigtig bøvlet, og de skal til at lege gætteleg, mener Klaus Jensen.

Dagpengekortet skal nemlig sendes ind cirka en uge før måneden er omme. På kortet oplyser man, hvor mange løntimer man har haft i måneden, og hvor mange løntimer mv. man forventer at have den sidste del af måneden. Man må derfor gætte i forhold til månedens sidste dage. Er der noget, der ikke stemmer, sker der efterfølgende en regulering i form af en efterbetaling eller en modregning.