Når Danmarks første letbane bliver indviet i Aarhus, er det med blandede følelser, Niels Eliasen ser tilbage på byggeriet.
Det skuffer mig virkelig, at politikerne ikke har gjort mere for at sikre, at de sociale klausuler, som de selv har været med til at skrive, er blevet overholdt.
Niels Eliasen, faglig sekretær, 3F Rymarken
Han er faglig sekretær i 3F Rymarken og har i halvandet år brugt en stor del af sin arbejdstid på at sikre, at danske løn og arbejdsforhold blev overholdt på byggeriet, hvor der har været mange italienske arbejdere. I dag må han konstatere, at det ikke lykkedes.
>> LÆS OGSÅ: Social dumping på Aarhus Letbane
– Det skuffer mig virkelig, at politikerne ikke har gjort mere for at sikre, at de sociale klausuler, som de selv har været med til at skrive, er blevet overholdt. Hele byggeriet er en stor fallit for de sociale klausuler, siger han til Arbejderen.
Klausuler kunne ikke kontrolleres
Selve arbejdet med at anlægge skinner, kørestrøm og bygge letbanetog er blevet udført af et konsortium (ASAL) bestående af to italienske firmaer, Ansaldo STS og GCF, samt det tysk-schweiziske firma Stadler, som vandt den milliardstore opgave tilbage i august 2014.
Ifølge de sociale klausuler skulle løn- og arbejdsforhold leve op til danske standarder. Aarhus Kommune har haft revisionsfirmaet Ernst og Young til at udarbejde kontrolrapporter for at sikre, at klausulerne blev overholdt.
Allerede i 2015 konstaterede revisionsfirmaet efter sit første kontrolbesøg, at "revisorerne ikke med sikkerhed kunne fastslå, at GCF overholdt arbejdsklausulens bestemmelser om løn og ansættelsesvilkår". En konstatering de har gentaget i de senere rapporter, fortæller Niels Eliasen.
Han er overbevist om, at de italienske arbejdere ikke har fået en løn, som svarer til danske forhold.
– Det er også det, vi har hørt fra de italienske arbejdere, som vi har snakket med. Samtidig har vi også oplevet en kultur, hvor der har været mange trusler. Folk er blevet fyret og sendt hjem, hvis der var mistanke om, at de havde kontakt til fagforeningen.
Mafia-relationer
Men ikke nok med det. Det har også været mistanke om mafia-relationer på letbanebyggeriet. Og det er måske i det lys, man skal forstå truslerne.
Aarhus Letbane, har – efter at have undersøgt sagen – afvist, at der er foregået ulovligheder. Og politiet, som har efterforsket sagen, har heller ikke kunnet påvise noget ulovligt.
Ikke desto mindre er det nu kommet frem, at et af de firmaer, Nicofer, som har været underentreprenør på letbanen, i juli blev nægtet optagelse på den særlige statskontrollerede liste i Italien over ikke-mafiøse virksomheder.
LÆS OGSÅ: Mafia-relationer på letbanebyggeriet i Aarhus
Sidst i april oplevede 3F, at en planlagt voldgiftssag mod den italienske entreprenør GCF delvist faldt på gulvet, da fire italienske arbejdere, som skulle vidne i arbejdsretten, med få timers varsel meldte afbud "af hensyn til deres familier".
3F havde krævet 22 millioner af GCF for manglende udbetalt løn til de italienske arbejdere. I stedet endte sagen med et forlig på 2,5 millioner kroner.
– Uden vidner kunne vi ikke løfte bevisbyrden. Vi må konstatere, at det fagretslige system i Danmark ikke formår at få skovlen under platuglerne. Hvis man truer folk til tavshed, så belønner det sig, siger Niels Eliasen.
>> LÆS OGSÅ: Forlig efter trusler mod vidner
EU's indre marked
Per Nielsen er kandidat for liste R, Kommunistisk Fællesliste, til byrådsvalget og fagligt aktiv buschauffør. Han synes, letbanebyggeriet er en skandale.
– Aarhus Kommune har haft andre store byggeprojekter, hvor der har været massive problemer med social dumping. Både Navitas, Dok1 og forbrændingen i Lisbjerg. Efterfølgende lovede byrådet at stramme op, men letbanebyggeriet viser, at det ikke er sket. De såkaldte sociale klausuler har ikke virket, siger han til Arbejderen.
– Det er en skandale, at man hyrer firmaer, som hverken kommunen eller fagbevægelsen kan kontrollere. Men det peger også på, at vi i fagbevægelsen skal føre en langt mere aktivistisk linje, hvis vi skal have stoppet både social dumping og mafiaen.
>> LÆS OGSÅ: Mafia-metoder og social dumping
Han peger også på, at byggeriet sætter fingeren på EU's udbudsregler, som kræver, at store opgaver skal sendes i udbud.
– EU's indre marked er en murbrækker for social dumping. Det må fagbevægelsen forholde sig til. Vi kan ikke for alvor bekæmpe social dumping, så længe vi er medlem af EU. Derfor skal vi ud, lyder det fra Per Nielsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278