Ukraines præsident Petro Porosjenko har gjort sig voldsomt upopulær blandt nabolandenes statsledere efter at have underskrevet en ny lov for uddannelserne i Ukraine, som favoriserer det ukrainske sprog og nedtoner undervisning i minoriteters sprog.

Den nye lov begrænser drastisk mindretallenes brug af eget sprog i uddannelsessystemet.
Klaus Iohannis

Loven gør ukrainsk til det eneste undervisningssprog i alle offentlige grundskoler i landet fra 2020, skriver nyhedsbureauet AP. Loven skal gælde fra 5. klassetrin.

Gammel lov væk

Den nye lov erstatter en lov fra 2012. Den tillod minoriteter at blive undervist på deres sprog i de regioner, hvor de udgjorde mere end 10 procent af befolkningen.

Mindst en tredjedel af befolkningen i Ukraine taler russisk, viste en folketælling i 2001, mens andre ukrainere taler moldovisk, ungarsk, rumænsk, græsk og polsk.

Måske taler endnu flere russisk, da sproget var officielt sprog i Ukraine indtil 1991, anfører kritikere af loven. Vel taler flertallet i landet ukrainsk, men russisk er også benyttet af op mod to-tredjedele, vurderer Ukraines Kommunistiske Parti, der kritiserer loven.

Der tales ukrainsk i den del af landet, der ligger vest for floden Dnepr, som deler Ukraine i to, mens russisk især tales i landets østlige del og på Krim. I hovedstaden tales der både ulrainsk og russisk.

En mindre del af befolkningen benytter det sproget surzjyk, der er et blandingssprog af ukrainsk og russisk.

Alligevel blev loven, der favoriserer ukrainsk, vedtaget den 5. september af et flertal af parlamentet og endeligt underskrevet af præsidenten. De eneste minoriteter, der er undtaget fra loven er Krim-tatarer og Krim-karaitter. Krim løsrev sig ved en folkeafstemning fra Ukraine i 2014, men Ukraine har ihærdigt krævet området tilbage.

Nabolande reagerer

Nu reagerer Rumænien på den nye sproglov. Landets præsident Klaus Iohannis har aflyst et planlagte besøg i Ukraine i oktober. Der bor anslået 400.000 rumænsktalende i Ukraine.

Iohannis siger, at den nye lov "drastisk vil begrænse mindretallenes brug af eget sprog" i uddannelsessystemet. Rumænien har også aflyst et besøg fra formanden for det ukrainske parlament, højreekstremisten Andriy Parubyj.

>> LÆS OGSÅ: Mørket sænker sig over Ukraine

Ruslands udenrigsministerium siger i en erklæring, at den nye lov er "forfatningsstridig" og krænker rettighederne for de otte millioner etniske russere, der bor i landet.

Den ungarske udenrigsminister Peter Szijjarto kalder den nye lov "en skændsel"  og lover nu at forsøge at blokere Ukraines indsats for at blive indlemmet i EU.

Poroshenko forsvarer

Ukraines præsident Petro Porosjenko forsvarer alligevel loven.

– Den er i overensstemmelse med europæiske standarder og er et eksempel for vore nabolande, siger han i en erklæring på sin hjemmeside.

– Loven styrker det ukrainske sprog og dets rolle som statssprog i uddannelsesprocessen, men loven sikrer lige muligheder for alle ... og garanterer hver enkelt elev stærke sprogfærdigheder, der er afgørende for en vellykket karriere i Ukraine, siger han.

Loven fremmer en række europæiske sprog som engelsk og fransk, som det nu bliver nemmere at lære.

En multietnisk stat

Sproget har altid været et betændt emne i Ukraines nyere historie.

>> LÆS OGSÅ: Om begivenhederne i Ukraine.

Efter et statskup i Ukraines hovedstad Kijev i 2014 valgte den indsatte regering som sin første handling at afskaffe en lov, der tillod regioner at anvende russisk som officielt andetsprog.

Beslutningen blev senere udvandet, men da havde den allerede udløst et oprør i de østlige regioner i Ukraine, der overvejende bebos af russisktalende, hvilket førte til en blodig militær krig, der stadig pågår.

>> LÆS OGSÅ: Bekymring i det sydøstlige Ukraine

Ifølge et interview i Arbejderen fra sidste år med Heorhii Buiko, næstformand i Ukraines Kommunistiske Parti, taler hele to-tredjedele af Ukraine russisk, og ifølge ham er Kijevs undertrykkelse af russisk årsagen til, at konflikten brød ud i lys lue i 2014.

–  Det er egentligt enkelt at stoppe den væbnede konflikt. Genopret russisk som officielt sprog side om side med ukrainsk. Men i stedet har præsident Petro Porosjenko erklæret krig mod en del af sin egen befolkning, de russisktalende, sagde Heorhii Buiko.

>> LÆS OGSÅ: Derfor er der udbrudt totalt kaos i Ukraine | Arbejderen

Han tilføjede, at Porosjenko forsøger at gøre Ukraine til en "monoetnisk nationalstat".

– Det er urealistisk, en blindgyde, fordi landet er en multietnisk nation. Mange grupper har levet fredeligt sammen i flere hundrede år. De eneste statsdefinerende nationer i Ukraine er den russiske og ukrainske, sagde kommunisten.