Den 27. oktober præsenterede regeringen sin nye handlingsplan til bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Man vil indføre en "ungelavalder" på 12 år. Unge i denne aldersgruppe vil blive mødt med "konsekvente og tidlige reaktioner", som skal være "målrettede, kriminalitetsforebyggende og skræddersyede".

Alle undersøgelser viste, at ungdomsfængslerne snarere virkede som udklækningsanstalter for nye kriminelle.

Planen omfatter et ungdomskriminalitetsnævn og en ungekriminalforsorg, som skal understøtte og virke gennem en række målrettede ungereaktioner, som ikke skal have karakter af straf, men af en socialpædagogisk indsats, som omfatter beskæftigelses- og uddannelsesprojekter med videre. Det vil sige en målrettet indsats, som skal tilbyde den unge et reelt alternativ til de kriminelle miljøer og subkulturer, som den unge ellers kunne være på vej ud i.

Det glæder Amnesty International, at de nye planer ikke synes at indeholde nogen forslag om straf til de 12-14-årige, men alene forebyggende og resocialiserende foranstaltninger til den enkelte unge.

Alle erfaringer viser, at det er uden præventiv effekt at straffe børn og unge med fængsel. I Danmark lukkede man de såkaldte ungdomsfængsler i begyndelsen af 1970’er, fordi alle undersøgelser viste, at ungdomsfængslerne så langt fra at have en nogen kriminalitetsdæmpende effekt snarere virkede som udklækningsanstalter for nye kriminelle.

Alle fagfolk med praktisk eller teoretisk ekspertise, børnesagkyndige, socialpædagoger, kriminologer, alle personalegrupper inden for Kriminalforsorgen (Fængselsforbundet og Kriminalforsorgsforeningen), Red Barnet, Børns Vilkår og FN’s Børnekomité, fraråder at sænke den kriminelle lavalder og at bruge straf mod de unge. Sammenligner man Danmark med lande, som benytter lange fængselsstraffe til børn og unge, er det tydeligt, at lav kriminel lavalder og hårde straffe ikke skaffer lav ungdomskriminalitet.

Vi har ikke set den konkrete udmøntning af planen, men foreløbig ser det ud til, at der er grund til at glæde sig over, at regeringen – i modsætning til i 2010, da man sænkede den kriminelle lavalder til 14 år – nu vil lytte til fornuftens stemme: Alle de fagfolk, som også i 2010 frarådede at sænke den kriminelle lavalder og bruge fængselsstraf til endnu børn og unge.

I en tid, hvor signalværdien ofte synes afgørende for den førte politik, er det glædeligt, at fornuften ser ud til at sejre. Særligt glædeligt er det, at justitsministeren ikke løber efter de traditionelle, retoriske slagnumre, men lytter til sagkundskaben og ser på, hvordan det gik sidst, man sænkede den kriminelle lavalder.  

En fortaler for at sænke den kriminelle lavalder til 14 år blev i 2010 spurgt, hvad han mente om, at en enig sagkundskab – herunder alle til rådighed stående studier, empiriske undersøgelser m.v. viste – uden nogen form for tvivl – at en sænkelse af den kriminelle lavalder ville være uden effekt eller snarere skabe nye, unge kriminelle. Hertil svarede han: "Jamen, jeg tror nu, det virker". Og med den begrundelse vedtog man i 2010 at sænke den kriminelle lavalder til 14 år.

Man må håbe, at vores justitsminister vil fastholde sin beslutning om ikke at lade den nuværende politiske proces synke derned igen.