I disse dage tales der meget om nervekrig mellem regeringen – særligt Liberal Alliance – og Dansk Folkeparti. Man må forstå, at det stadig er et åbent spørgsmål, hvem der kommer til at tabe ansigt. Til gengæld er det ikke længere til debat, hvem der taber i virkelighedens verden; Det gør fællesskabet og velfærden.

Lad os vælge velfærden og fællesskabet. Det er det, de fleste ønsker sig til jul.

Allerede på finansloven har DF accepteret skattelettelser, der primært gavner i toppen og tilført velfærden så lidt, at hver enkelt af vores ældre i fremtiden skal klare sig for mindre, end de har i dag.

Der skrives Danmarkshistorie i disse uger. Det er helt uhørt, at et regeringsparti efter indgåelsen af finansloven har truet med at stemme imod deres egen aftale.

Hvad handler det om? Ja, ud over at ingen af aktørerne synes i fare for at blive headhuntet til det diplomatiske korps, så handler det selvfølgelig om, at LA langt fra er tilfreds med de skattelettelser, der allerede er givet.

Velfærd på slankekur

Velfærdssamfundet skal her før jul sendes på en slankekur så skrap, at de fleste nytårsforsætter blegner. Den ene dag hævder LA, at der er aftaler om yderligere otte milliarder kroner i skattesænkninger. Den næste dag erfarer avisredaktioner, at fælleskassen i stedet må aflevere 11-12 milliarder.

Det kommer i sagens natur oven i den milliard, der allerede er brændt af til billigere firmatelefoner og andre skæverter i finansloven.

Man kunne jo hævde, at der med økonomiske opgangstider og vækst er råd til at dele milde gaver ud. Og når regeringens spindoktorer eller DF-forhandlerne har præsenteret finansloven, så skorter det da heller ikke på løfter om, at der skam både er mere velfærd og færre skatter.

Der bliver sat flere penge af til ældre. Jo tak, men ikke nok til at dække de øgede udgifter, når der kommer flere ældre. Ergo er beløbet nok højere samlet set, men hver enkelt af vores ældre medborgere kan se frem til at få mindre hjælp og værdig pleje, end de har i dag.

Talmagi

Ligeså med erhvervsskolerne som også er et eksempel på talmagien. Der sættes flere penge af på finansloven. Desværre er den nye pulje til forbedringer ikke helt lige så stor som den nedskæring, der står et andet sted i finansloven.

Igen synes overskrifterne at bedrage og erhvervsskolerne ender med en lang næse og færre penge, selvom alle (også borgerlige) politikere bedyrer, at vi har brug for flere faglærte kollegaer i fremtiden.

I Socialdemokratiet har vi fra starten meldt klart ud, at det først og fremmest handler om at sikre velfærden. Den økonomiske vækst skal ikke kun komme de bedst stillede til gavn, og der er altså ikke råd til skattelettelser, før kræftbehandlingen eller ældreplejen er på et niveau, vi kan være bekendt.

Egentlig har DF jo hævdet, at de var enige i den prioritering. Alligevel har DF ikke sikret velfærden på finansloven, og de har tilsyneladende et spil kørende, der inden jul skal gøre ondt værre. Derfor er vores opfordring klar: Lad os vælge velfærden og fællesskabet. Det er trods alt det, de fleste borgere ønsker sig til jul.