Der tegner sig et stærkt sammenhold blandt de faglige organisationer op til de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område.
Der er tale om en historisk høj grad af solidaritet.
Grete Christensen, Sundhedskartellet
De har indgået en solidaritetspagt og lovet hinanden at stå sammen om fire krav ved de kommende overenskomster. Kravene kommer forskellige grupper til gode.
Dels skal der sikres to puljer penge; en til at sikre et særligt løft af de lavtlønnede og en til at gøre et indhug i uligelønnen for de store kvindeområder.
>> LÆS OGSÅ: Fagforbund afgiver musketéred
Derudover er alle enige om, at lærerne skal have en arbejdstidsaftale ind i deres overenskomst, og at retten til frokostpause i arbejdstiden skal indskrives i de overenskomster, hvor det har været praksis indtil nu.
Musketéred
Alle 51 organisationer i Forhandlingsfællesskabet har aftalt, at der ikke indgås nogen overenskomstaftaler, før disse krav er opfyldt.
Der er tale om en historisk høj grad af solidaritet, understreger Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet.
– Alle grupper er ekstremt pressede af henholdsvis arbejdsgivere og det politiske system. I den situation er vi nødt til at stå sammen, så vi ikke ender et sted, hvor den danske model, der har været brugt til udvikling af vores velfærdssamfund, pludselig ender et sted, hvor arbejdsgiverne alene dikterer, hvordan tingene skal forstås, siger Grete Christensen til Arbejderen.
Hun understreger, at det er første gang i over 40 år, at fagbevægelsen står samlet bag kravet om at få gjort noget i forhold til den manglende ligeløn mellem mænd og kvinder.
– Det er jo ikke fordi mandeområderne får for meget i løn. Men de kvindedominerede grupper får for lidt. For at løse det problem skal vi have tilført en ekstraordinær pose penge fra Christiansborg, siger Grete Christensen.
>> LÆS OGSÅ: Politikere skal tage ansvar for ligeløn
Kvinders løn halter i gennemsnit godt 13 procent efter mændenes lønninger, viste de nyeste beregninger fra Danmarks Statistik.
Minister på krigsstien
Forhandlingsfællesskabet udvekslede i dag de fælles generelle krav med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
Udover kravene i solidaritetspagten er det væsentligste krav, at alle skal have lønstigninger, som sikrer en reallønsfremgang.
Sophie Løhde, minister for offentlig innovation, er gået i offensiven i forhold til lønkravet. Hun henviser til beregninger fra Finansministeriet, der viser, at de offentligt ansatte i perioden fra 208 frem til i dag har haft større lønstigninger end det private område.
– På trods af opsvinget i økonomien kan der ikke gives store lønstigninger på det offentlige område, for det skader konkurrenceevnen, hvis lønnen i det offentlige er højere end i det private, siger Sophie Løhde til Børsen.
Men Finansministeriet manipulerer med tallene, mener Grete Christensen.
– Hvis man starter den periode, man ser på, bare et halvt år før, viser det sig, at der er en helt parallel udvikling mellem lønnen på det private og det offentlige område, understreger hun.
Forklaringen er, at der var pæne lønstigninger på det private område op til krisen brød igennem i 2008. Men de offentligt ansatte fik deres lønstigninger noget senere efter overenskomstforhandlingerne i 2008, hvor flere grupper var ude i strejke for kravet om højere løn.
Sophie Løhde er også på banen med et krav om, at den enkelte statsansatte i højere grad selv skal forhandle sin løn direkte med arbejdsgiveren, og at en større del af lønnen for de statsansatte skal forhandles lokalt på den enkelte arbejdsplads.
På det statslige område udveksler arbejdsgiverne og de faglige organisationer krav på fredag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278