Selvom det på lørdag er 200 år siden at Karl Marx blev født, har hans tanker stadig relevans. Både for mennesker der ønsker at forstå den kapitalistiske værdiskabelse, og for de der ønsker at kende det kapitalistiske systems modsætninger og begrænsninger.

Arbejderklassen har muligheden for at gøre en ende på klassesamfundenes epoke.

Men allermest relevant – ja faktisk uundværlig – er den tyske filosofs tanker for den som ønsker at ændre verden radikalt. Karl Marx har bevist at menneskenes historie i høj grad drives frem af kamp imellem modsatrettede interesser.

Kamp mellem forskellige grupper – eller klasser – i samfundet, som på grund af deres placering i produktionen repræsenterer modsatrettede interesser. Kort sagt drives historien og de menneskelige samfunds udvikling i høj grad frem af klassekamp.

Med den observation nåede Marx frem til en anden vigtig pointe, for os der ønsker at forandre verden: At den klasse som i det kapitalistiske samfund har en objektiv interesse i en radikal forandring er arbejderklassen. Altså den klasse af mennesker der hverken ejer eller kontrollerer produktionsmidler, men som er henvist til at sælge deres arbejdskraft for at opretholde livet.

Ligeledes besidder arbejderklassen den særlige objektive position i de menneskeliges samfunds historie, at den som klasse er i stand til ikke bare at befri sig selv, men har muligheden for at befri menneskeheden som sådan fra menneskets udbytning af mennesket.

Arbejderklassen har muligheden for at gøre en ende på klassesamfundenes epoke og føre mennesket ind i en ny periode i menneskehedens historie, hvor det ikke længere vil være klassers interne kampe der driver historien fremad, men ligestillede menneskers samarbejde.

Skal det lykkes, skal arbejderklassen organiseres, det kapitalistiske system omstyrtes og arbejderklassen (som jo udgør det overvældende flertal i de moderne samfund) skal ophøjes til herskende klasse. Samtidigt skal grundlaget for kapitalistklassens eksistens tilintetgøres, så klasserne ophører med at eksistere.

Dermed bliver det historiske undertrykkelsesapparat, som staten har udgjort siden det tidligste slavesamfund, overflødiggjort og kan ertsattes af samarbejde imellem lige og frie mennesker, der alle bidrager til samfundets opretholdelse efter evne og modtager deres andel af samfundets rigdom efter behov.