08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

OK-forlig skaber skarp debat

Strid om solidaritetspagten

OK-forlig skaber skarp debat

Er solidaritetspagten blevet brudt eller ej? Det diskuteres heftigt efter, at 12 fagforbund har lavet delforlig på det regionale område.

Hvad ligger der i kravet om en løsning for alle? Det er der forskellige fortolkninger af.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Kritikken er haglet ned over de 12 fagforbund, der natten til onsdag lavede overenskomstforlig på det regionale område.

Jeg opfordrer alle til, at vi fastholder fokus på sammenhold og fællesskab på tværs af alle faggrupper.
Jan Hoby, LFS

Debatten raser på de sociale medier, hvor mange anklager de 12 fagforbund for at bryde med solidaritetspagten eller musketéreden, som den også kaldes, ved at indgå en aftale, før der er løsninger i hus for alle. 

Andre afviser kritikken og opfordrer til at fastholde sammenholdet og i fællesskab kæmpe for gode resultater på alle områder, hvor der endnu ikke er forlig.

Det gælder blandt andet Jan Hoby, næstformand i LFS, der er en afdeling under FOA. Han har været en af de drivende kræfter bag de mange faneborge, demonstrationer og andre overenskomstaktiviteter i København.

Hold sammen

"Jeg opfordrer alle til, at vi fastholder fokus på sammenhold og fællesskab på tværs af alle faggrupper, uanset om man måtte have forskellige vurderinger af delaftalen... Det er kun regeringen, Moderniseringsstyrelsen og resten af de offentlige arbejdsgivere, der har gavn af vores interne splittelse", skiver Jan Hoby i en blog på avisen.dk.

Han ser den aftale, de 12 fagforbund har indgået, som værende i overensstemmelse med ånden i solidaritetspagten, fordi de fælles hovedkrav på det regionale område er opfyldt. 

>> LÆS OGSÅ: Forlig med lønramme på 8,1 procent

"Det er vigtigere, at solidaritetspagten holder, end at vi undgår en storkonflikt... Men det er også vigtigt at vi indgår forlig, når arbejdsgiverne er helt presset i bund og opfylder vores krav", skriver Jan Hoby i bloggen. 

Han mener, at kravet om en løsning til alle ikke betyder, at det skal være samme løsning for alle grupper.

Det samme siger Mari-Ann Petersen, formand for FOA SOSU i København.

 – En løsning for alle betyder ikke, at alle nødvendigvis skal være del af den samme løsning, Men det betyder, at vi står sammen, indtil der er fundet en løsning for alle. Akademikerne og FTF-grupperne skal have en løsning, som de kan se sig selv i, og derfor bakker vi selvfølgelig fortsat op om deres kamp, siger hun til afdelingens nyhedsbrev. 

– Det skal vi også huske at gøre ude på arbejdspladserne. Nogle af vores kolleger fra de andre organisationer er lige nu frustrerede. Det er vi nødt til at anerkende, og fremfor alt må vi ikke vende os mod hinanden. Vi skal tværtimod holde fast i hinanden og i det sammenhold, der er blevet skabt under forhandlingerne, tilføjer Mari-Ann Petersen.

Hovedkrav opfyldt

De 11 LO-forbund, der sammen med Dansk Socialrådgiverforeningen har indgået forliget for deres medlemmer i regionerne, argumenterer alle med, at de fælles hovedkrav er opfyldt. 

"Aftalen sikrer en økonomisk ramme på 8,1 procent, det forhadte privatlønsværn bortfalder og vi sikrer seniorordningen. Samtidig har vi sikret en pulje til ligeløn og lavtløn... Aftalen sikrer de hovedkrav, vi gik til forhandlingerne med, og vi vurderer ikke, at en konflikt vil give os en bedre aftale", skriver formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau på sin facebookprofil.

I et brev ud til foreningens medlemmer udtrykker hun bekymring for, at en konflikt kunne medføre risiko for forringelser.

"En konflikt ville formentlig resultere i et lovindgreb, så vores løn og vilkår i en priode ville blive reguleret af lovgivning, og vi ville stå ringere i en kommende forhandling med et dårligere udgangspunkt og en tømt strejkekasse", står der i brevet.

Majbrit Berlau erkender, at det var en svær beslutning at indgå forliget, fordi resten af FTF-grupperne og Akademikerne i regionerne ikke er med i aftalen.

De føler sig ikke godt nok sikret i forhold til løfterne omkring sikring af den arbejdsgiverbetalte frokostpause.

Kritik fra andre forbund

– Jeg mener, at vi er nødt til at stå fast og vise arbejdsgiverne, at vi mener det, når vi ikke vil være med til flere forringelser. Nogle mener, at spisepausen kun er et problem for de statsansatte. Men vi har set så mange forringelser, at vi må spørge: Hvad bliver det næste, hvis ikke vi siger fra? Derfor handler det for mig også om, at de offentligt ansatte laver en fælles front imod den udhuling af de offentligt ansattes arbejdsvilkår, der allerede foregår, siger Grete Christensen, der repræsenterer Sundhedskartellet, som ikke er med i aftalen.

Også Elisa Bergmann, formand for BUPL, retter kritik af aftalen på det regionale område. 

"BUPL forhandler ikke på regionernes område, men det kan have store konsekvenser for vores forhandlinger på det kommunale område, at der er sprækker i fællesskabet. Det er jo netop solidariteten, der har bragt os så langt i forhandlingerne", skriver hun i sin overenskomstdagbog.

"Jeg tror stadig på en løsning. Men det kræver, at vi alle sammen finder tilbage til fællesskabet", understreger BUPL-formanden.

Ja fra enig hovedbestyrelse

I Dansk Socialrådgiverforening er det en enig hovedbestyrelse, der har nikket ja til aftalen.

Majbrit Berlau forklarer, at som Socialrådgiverforeningen ser det, har det alene været den økonomiske ramme, der kunne udløse en konflikt i regionerne. Ønsket om en sikring af frokostpausen er ikke noget, der har været enighed om som konfliktudløsende krav for de regionalt ansatte.

Anderledes ser det ifølge Majbrit Berlau ud i kommunerne, hvor både den økonomiske ramme og lærernes ret til en forhandlet arbejdstidsaftale kan udløse konflikt. Og på statens område er det både rammen, spisepausen og undervisernes arbejdstid, der kan udløse konflikt.

Der forhandles i øjeblikket videre på det kommunale og statslige område.

"Der står vi fortsat alle organisationer sammen", understreger Majbrit Berlau på facebook.

Lærernes arbejdstid

– Vi har en helt anden problemstilling i kommunerne end i regionerne. I kommunerne har vi jo lærernes arbejdstid. Dér har alle sagt fra starten af, at vi skal finde en løsning på lærernes arbejdstid. Dét havde vi ikke i regionerne, for der havde vi sammen med de andre aftalt, at dét lagde vi over til kommunerne. Det skulle ikke løses i regionerne, sagde Dennis Kristensen, forhandlingsleder for FOA, i går til Fagbladet 3F.

FOA Århus har sendt en pressemeddelelse ud, hvor afdelingen understreger, at de helst havde set, at alle faggrupper på alle områder havde fået OK-aftaler i en mere samlet proces, end den der nu tegner sig. Samtidig mener afdelingen, at den regionale aftale indeholder flere elementer, der kan bidrage til forbedringer for alle.

"FOA Århus arbejder stadig for en løsning for alle – også når det gælder lærernes arbejdstid og de statsansattes frokostpause, og fagforeningen er fortsat en aktiv del af det faglige OK18-fællesskab", understreger afdelingen i sin udtalelse.

I FOA er aftalen på det regionale område område også blevet godkendt i hovedbestyrelsen.

Det samme er sket i HK Kommunal, der også er med i aftalen. Her bakker hele hovedbestyrelsen og alle afdelinger op.

I 3F skal forhandlingsudvalget og bestyrelsen for den offentlige gruppe vurderer aftalen på et møde mandag.

Socialpædagogernes hovedbestyrelse har endnu ikke taget stilling til aftalen og har ikke fastsat en dato for, hvornår det sker.

Aftalen skal ud til urafstemning blandt alle medlemmer. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. apr. 2018 - 12:28   28. maj. 2018 - 15:30

OK 2018

ur@arbejderen.dk
OK-18 forlig på det regionale område

Den 25. april blev der indgået et overenskomstforlig mellem Danske Regioner og FOA samt samtlige fagforeninger i OAO-K: HK, 3F, Socialpædagogerne, Dansk Metal, Dansk EL-Forbund, Teknisk Landsforbund, Fødevareforbundet NNF, Blik- og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet, Serviceforbundet og Dansk Socialrådgiverforening.

Forliget indeholder følgende elementer:

  • En lønramme på 8,1 procent over tre år. Rammen dækker over generelle lønstigninger på 6,81 procent. Som en del af lønrammen er der afsat penge til en ligelønspulje og en lavtlønspulje.

  • En rekrutteringspulje til blandt andet SOSU-personalet.

  • En ny reguleringsordning, som ikke længere indeholder et privatlønsværn. Det betyder fremadrettet en parallel lønudvikling mellem offentligt og privat ansatte.

  • Alle forslag om forringelser af seniorordninger er trukket tilbage. Medlemmer, der i dag har ret til betalt spisepause, har fortsat denne ret, og Danske Regioner har lavet en formulering, som af LO's jurister vurderes at sikre den fremover.  

  • Følg Arbejderens overenskomstdækning her.