Det har skabt skuffelse og vrede blandt lærerne, at det ikke lykkedes at få en landsdækkende arbejdstidsaftale. 

Men den langvarige overenskomstkamp og det massive fokus på problemerne omkring lærernes arbejdstid får nu en række borgmestre til at åbne op overfor at lave lokale arbejdstidsaftaler.

Det her er et resultat af den mobilisering og det pres, der er skabt.
Jan Andreasen, Ungdomsskolelærerne

Det gælder blandt andet i Aalborg, hvor en samlet fagbevægelse bestående af Dansk Sygeplejeråd, FOA, 3F, BUPL og andre har opfordret borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) til at lave en lokal arbejdstidsaftale og har fået en positiv tilbagemelding.

Lignende signaler kommer fra blandt andet Nyborg, Fredericia og Varde.

– Det her er et resultat af et halvt års intensive diskussioner om lærernes arbejdstid og den mobilisering og det pres, der er skabt i overenskomstkampen, siger Jan Andreasen, der er formand for landets ungdomskolelærere og medlem af Uddannelsesforbundet.

72 kommuner har allerede lokale arbejdstidsaftaler for lærerne. De er blevet lavet efter 2013, hvor lærernes arbejdstidsaftale blev afskaffet gennem regeringens lovindgreb. De lokale aftaler er af meget forskellig kvalitet. Nogle er meget fyldestgørende, mens andre nærmest er hensigtserklæringer. 

Kommissionen

Derfor var lærernes absolutte hovedkrav ved overenskomstforhandlinger at få en landsdækkende arbejdstidsaftale ind i overenskomsten, så der er ens regler for alle rundt omkring i landet.

Det lykkedes ikke. I stedet bliver der nu nedsat en kommission, der skal igangsætte en analyse og et forhandlingsforløb omkring arbejdstidsregler på lærerområdet. Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation er forpligtede til at bidrage aktivt i processen. 

Lærerformand Anders Bondo Christensen valgte løsningen med en kommission, fordi den arbejdstidsaftale, som Kommunernes Landsforening var parat til at indgå, efter hans mening var alt for dårlig.

"På trods af, at vi har kæmpet som gale, måtte vi få dage før den absolutte deadline konstatere, at den aftale, som det var muligt at indgå, blot ville have været lov 409 med lidt ubetydelig glasur i hjørnerne", skriver lærerformanden i et brev ud til foreningens medlemmer.

Lov 409 erstattede ved regeringsindgrebet i 2013 lærernes arbejdstidsaftale. Med lovindgrebet fik skolelederne den suveræne ret til at bestemme over den enkelte læres arbejdstid. Det tidligere loft over, hvor mange timer den enkelte lærer maksimalt må undervise om ugen, blev afskaffet sammen med regler omkring forberedelsestid.

>> LÆS OGSÅ: Her er stridspunkterne i OK18

Der er heller ingen landsdækkende regler for den enkelte lærers ret til at få en arbejdsplan, så man ved, hvornår man skal arbejde og har fri, eller regler for hvor lang tids varsel en lærer skal have, hvis ledelsen vil ændre aftalt arbejdstid eller pålægge overarbejde.

Kommissionen, der bliver en realitet, hvis lærerne stemmer ja til aftalen, skal afdække, hvor vidt de eksisterende regler omkring arbejdstid understøtter eller udfordrer mulighederne for at skabe kvalitet i undervisningen og et godt arbejdsmiljø.

Kommissionen skal fremlægge anbefalinger med henblik på, at der kan laves en arbejdstidsaftale for lærerne senest ved overenskomstforhandlingerne i 2021.

Plan B

– Det her er en plan B. Det bedste havde selvfølgelig været en rigtig arbejdstidsaftale. Mine kollegaer finder det totalt urimeligt, at de som den eneste faggruppe ikke har en centralt forhandlet arbejdstidsaftale, siger Torben Fleckner, der er tillidsrepræsentant for lærerne på Øresundsskolen i København.

– Men vi stod overfor en arbejdsgiver, der hverken var til at hugge eller stikke i, selvom vores forhandlere har knoklet for en løsning. I den situation tror jeg, at det her var det bedst mulige. Personligt tror jeg ikke, at vi kan få en bedre løsning gennem en konflikt, hvor vi står alene som faggruppe, tilføjer han.

Det diskuteres lige nu blandt landets lærere, om der skal stemmes ja eller nej til overenskomstaftalen. I Danmarks Lærerforening, der organiserer folkeskolelærere, anbefaler alle i forbundets hovedstyrelse på nær en enkelt at stemme ja. Bliver det et nej, skal lærerne ud i en konflikt.

Diskussionen blandt lærerne kører på, om en konflikt vil kunne give et bedre resultat end løsningen med en kommission, der er langt fra det, som de fleste ønskede.

Ledelsen af uddannelsesforbundet, der blandt andet organiserer lærere på ungdomsskoler, erhvervsskoler, produktionsskoler og handelsskoler, har besluttet sig for ikke at komme med en anbefaling til, hvad der skal stemmes. Ligesom Lærerforeningen sikrer Uddannelsesforbundet en grundig information til medlemmerne om resultatet af overenskomstforhandlingerne, men uden at anbefale et ja eller et nej.

Skeptiske kollegaer

Det er en fornuftig beslutning i en situation, hvor holdningen blandt medlemmerne er meget delte, mener Jan Andreasen fra Uddannelsesforbundet.

– Mange kollegaer er skeptiske overfor kommissionen. De husker det bilag om arbejdstiden, vi fik ind i overenskomsten i 2015, som reelt ingen værdi havde. Men aftalen om kommissionen er mere konkret end det bilag, siger han.

Flertallet af Uddannelsesforbundets medlemmer arbejder på statens område. Her er ikke nedsat en kommission ligesom i kommunerne. Intentionen er, at det resultatet, der kommer i kommunerne, skal overføres til lærerne i staten. Her er der hårdt brug for at få regler omkring arbejdstiden, understreger Jan Andreasen.

– Det er lærerne på statens område, der har været udsat for den mest hardcore udgave af lov 409. Der er stort set ikke lavet nogle lokale arbejdstidsaftaler på statens område. Vi kender til skoler med godt samarbejde, der har gjort anslag til at lave en aftale, men så er blevet indkaldt til møde i Moderniseringsstyrelsen, og er kommet på andre tanker, forklarer han.

Glæde over løn og arbejdstid

De to tillidsfolk er enige om, at når der ses bort fra den manglende arbejdstidsaftale for lærerne, er der positive takter i den øvrige del af overenskomstaftalen.

>> LÆS OGSÅ: Stærkt sammenhold spændte ben for Løhdes plan

– Det endte med pæne lønstigninger, der sikrer en reallønsfremgang de næste tre år, og så fik vi fjernet privatlønsværnet, så vi får en parallel lønudvikling med det private område. De resultater er opnået, fordi vi har stået skulder ved skulder, siger Torben Fleckner.

– At der er kommet sikkerhed omkring frokostpausen betyder rigtig meget for vores medlemmer, der underviser på erhvervsskolerne, hvor man flere steder allerede har fjernet den betalte frokostpause, siger Jan Andreasen.

– For nogle af vores medlemmer er lønstigningerne også meget vigtige. Der er store lønforskelle. For eksempel er lærerne på produktionsskolerne meget dårligt lønnet og lærerne på erhvervsskolerne får også mindre end os på ungdomsskolerne, tilføjer han.

De to tillidsfolk fremhæver, at det har været fantastisk at opleve sammenholdet mellem alle de forskellige faggrupper under overenskomstkampen. Og at det er sammenholdet, der har skabt de resultater, der er opnået omkring løn og frokostpause.

Bedre udgangspunkt

Kampen har også skabt et bedre udgangspunkt for lærernes fortsatte kamp for en arbejdstidsaftale, mener Jan Andreasen.

– Vi har stået skulder ved skulder med andre faggrupper, der sammen med os har italesat nødvendigheden af at lærerne får en arbejdstidsaftale. Presset er øget for at få en løsning, siger han.

Både Torben Fleckner og Jan Andreasen understreger, at fagtoppen skulle have gjort det mere klart, hvad indholdet af solidaritetspagten reelt var, og hvilke krav man var parat til at gå fælles i konflikt på. Det har skabt frustration, at der var forskellige opfattelser af det spørgsmål.

Samtidig ser de det styrkede sammenhold på tværs af faggrupper og de lokale netværk, der er dannet under overenskomstforhandlingerne, som et godt udgangspunkt for den fortsatte velfærdskamp. 

>> LÆS OGSÅ: Sammenhold peger fremad

– Det er mange år siden, at jeg har set sådan et sammenhold og sådan en kampgejst. Nu skal vi fastholde presset, så vi får en anden politik i Danmark. Der skal sikres penge til at drive en offentlig sektor med god service, siger Torben Fleckner.

>> LÆS OGSÅ: Løhdes pengekasse vokser fortsat

Lærerne stemmer om overenskomstaftalen i perioden fra 25. maj til 3. juni.