Vi har brug for samarbejde i Europa og verden. Danmarks økonomi, miljø og sikkerhed påvirkes af, hvordan vi samarbejder med andre lande.

Jeg ser gerne, at Danmark genindtræder i EFTA, og at vi vælger en relation til EU, der minder om den, som Schweiz har.

Vi står over for alvorlige udfordringer i forhold til klimaet, væbnede konflikter, sygdomme og fattigdom, som har brug for internationale løsninger. Det er desuden positivt, at vi kan rejse, handle, arbejde, bo og studere på tværs af grænser. Der er derfor ingen tvivl, om vi har brug for internationalt samarbejde. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi samarbejder.  

Vi skal finde en måde, hvor vi samarbejder, uden at demokratiet afvikles. Vi skal finde en måde for samarbejde, der ikke fører til, at væsentlige værdier svigtes. Vi skal finde en relation til omverdenen, der giver Danmark indflydelse.  Derfor mener jeg, det er bedst, hvis Danmark bliver EU’s gode nabo.

EU’s mål er en stadig snævrere union. Det er indskrevet i Lissabontraktaten. EU bevæger sig derfor hele tiden i retning af en statsdannelse. Europas Forenede Stater kan ses i horisonten.

Områder, der er centrale for enhver selvstændig stat, bliver underlagt EU’s overstatslige styring. Det betyder, at medlemslandenes vetoret forsvinder, og at EU bestemmer den konkrete politik med flertalsafgørelser.

Ingen indflydelse i EU

Danmark har i disse afstemninger kun 1,1 procent af stemmerne i EU’s ministerråd og under to procent af stemmerne i EU-parlamentet. 90 procent af EU’s lovforslag behandles aldrig af Folketinget ifølge en undersøgelse foretaget af Folketinget i 2015, og ingen folkevalgt politiker kan stille lovforslag. Det er nemlig embedsmændene i EU-kommissionen, som har monopol på at stille lovforslag i EU.

Selv om mange danske EU-tilhængere har talt om hegnspæle i forhold til EU’s voksende magt, så bevæger EU sig i retning af en stadig snævrere union, og flertallet på Christiansborg flyder med strømmen.

Når EU styrker den militære side, foreslår vores statsminister Lars Løkke Rasmussen og andre EU-glade politikere, at Danmark bør afskaffe forsvarsforbeholdet. Når EU laver en bankunion for eurolandene, nedsætter regeringen et udvalg, der skal forholde sig til en mulig dansk deltagelse. Da EU lavede en overstatslig retspolitik, var flertallet på Borgen også ivrigt for at give EU magt.

Heldigvis forhindrer de danske forbehold, at magten fosser helt ud af vores land. Men vi står ved en skillevej. Når Storbritannien træder ud af EU, vil de integrationsivrige regeringer – især i Tyskland og Frankrig – få langt mindre modspil.

Det kan allerede ses på de forslag, som EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker kommer med. Juncker ønsker for,eksempel overstatslighed inden for områder, der hører under skattepolitikken og udenrigspolitikken.

Alternativer til EU

Målet for vores land skal ikke være isolation eller at vende ryggen til Europa og verdenen. Vi skal samarbejde med de øvrige EU-lande, og vi skal samarbejde globalt. Men vi skal gøre det på en måde, hvor Danmark fastholder sin selvstændighed og demokratiet.

Jeg ser gerne, at Danmark genindtræder i EFTA, og at vi vælger en relation til EU, der minder om den, som Schweiz har. Schweiz indgår nemlig i et ligeværdigt samarbejde med EU om en lang række praktiske spørgsmål, og EU-domstolen har ikke myndighed i Schweiz.

Derudover støtter jeg en styrkelse af det nordiske samarbejde. Norden kan blive en slags Canada i Europa, og hvis vi står sammen med de andre nordiske lande, vil vi stå stærkere. Det vil ikke kun være til gavn for os i Norden. Det vil også være til gavn for verden.

Ja til samarbejde og demokrati. Lad os blive EU’s gode nabo!