I morgen stemmer FN's Generalforsamling om en resolution, som Cuba har foreslået. Resolutionen kræver, at USA stopper sin 56 år lange økonomiske, finansielle og handelsmæssige blokade mod den caribiske østat.

Medicinen er et USA-patent, og de tillader os end ikke at købe det i andre lande.
Mariuska Forteza, cubansk cancerlæge

Blokaden koster Cuba milliarder, men den rammer også landets syge børn, som ikke kan få den bedst mulige behandling. Hvert år diagnosticeres mellem 300 og 400 børn i Cuba med cancer. Nogle af dem burde behandles med stoffet temozolamid, men det kan Cuba ikke skaffe på grund af blokaden.

Det er 27. gang FN stemmer om en resolution mod USA's blokade mod Cuba. De foregående 26 gange er resolutionen vedtaget – oftest med næsten enstemmig støtte. Sidste år stemte kun USA og Israel imod, mens 191 lande stemte for.

>> LÆS OGSÅ: USA's Cubablokade fordømt i FN

USA har trods FN's resolutioner ikke taget skridt til at ophæve blokaden. Under Donald Trump er den tværtimod blevet strammet markant. Den 16. juni 2017 meddelte Trump på et stort anlagt møde i Miami, at han ville stramme blokaden mod Cuba og rulle de lempelser, som var indført under præsident Obama, tilbage.

Det har ramt forbindelserne mellem USA og Cuba på mange områder. Blandt andet er antallet af personer fra USA, der besøger Cuba faldet voldsomt.

"Det sidste kvartal af 2017 faldt antallet af besøgende fra USA med 52 procent, hvilket svarer til 65.040 gæster", skriver Cubas udenrigsministerium i en redegørelse til FN's Generalforsamling. 240 planlagte grupperejser blev aflyst. Og faldet er permanent, fremgår det videre. I første kvartal af i år ankom der 51.677 færre besøgende fra USA end i samme kvartal året før. 

Af Cubas rapport til FN fremgår det, at blokaden har kostet det cubanske samfund mindst 4.321.200.000 dollars det seneste år. Over halvdelen; nemlig knap 2,5 milliarder, skyldes tabte indtægter og større udgifter i udenrigshandelen samt mistede turistindtægterne.

Firmaer er bange for USA

Et stort tab, som ikke indgår i Cubas redegørelse til FN, er mistede investeringer. Udenlandske investeringer i infrastruktur og et moderne produktionsapparat spiller en central rolle i Cubas økonomiske udviklingsplan. Men landet når langt fra sine mål på området, fordi udenlandske investorer frygter at blive straffet af USA.

Straks efter at Trump i juni sidste år annoncerede stramningen af sin cubapolitik, opgav en traktorproducent i USA at bygge en mindre fabrik i Cuba, som der eller var indgået aftale om.

Virksomheder, investorer og banker oplever, at USA uddeler store bøder. Et asiatisk firma, som leverer teknisk udstyr til Cubas internet og telekommunikation, har fået en bøde på 1,19 milliarder dollars – tæt på 10 milliarder kroner – for at sælge varer til Cuba, som er omfattet af USA's forbud mod eksport til landet. I kølvandet på bøden har det pågældende firma stoppet salg til Cuba.

Rapporten til FN indeholder en række eksempler på virksomheder, der har stoppet deres samhandel med Cuba på grund af pres fra USA.

Cubas landbrugs- og fødevaresektor har haft et tab på over 400 millioner dollars på grund af blokaden. Der er ikke sat et samlet tal på tabene i sundhedsvæsenet, men eksempler på konsekvenserne er mange.

Carlito risikerer at dø

Blokaden rammer den fem-årige Carlos Landrove. 'Carlito', som drengen kaldes, er en af de 300-400 cubanske børn, som hvert år behandles for cancer ved Cubas nationale Institut for Onkologi og Radiobiologi (INOR).

INOR har forsøgt at købe stoffet temozolamid hos producenter son Pfizer og Bristol Mayers-Squibb.

– Vi har ikke denne medicin på grund af blokaden. Det er et USA-patent, og de tillader os end ikke at købe det i andre lande, fortæller lægen Mariuska Forteza til nyhedsbureauet Xinhua.

Temozolamid bruges til kemoterapi på personer med tumorer i centralnervesystemet. I mangel på temozolamid anvender Cuba er andet stof, som er mindre effektiv, så blokaden koster menneskeliv.

– Teknologi fra USA er vældig avanceret, og under Obamas sidste måneder som præsident havde vi direkte kontakt med flere virksomheder i USA, som ville handle med os, fortæller lægen Erasmo Gomez, der er medicinsk chef på INOR til det kinesiske nyhedsbureau.

Skader mennesker i USA

Hans kollega, Alberto Cespedes peger på, at blokaden også skader sundhedsvæsenet i USA:

– Under den nuværende administration i USA er der blevet rejst nye hindringer, og desværre påvirker det begge lande. Det ville være fornuftigt at have videnskabelig og medicinsk udveksling mellem vores to lande og lægge de politiske spørgsmål til side, siger Cespedes, der er direktør på INOR.

Cespedes henviser til, at Cuba producerer vacciner og medicin, som USA ikke råder over. Det gælder også på cancerområdet. Således blev der i foråret 2017 indledt kliniske forsøg USA med CIMAvax-EFG, som er en livsforlængende medicin til patienter med lungekræft. De kliniske forsøg foregår ved Roswell Park Cancer Institute i New York, men det er usikkert, om en positiv konklusion på det igangværende forsøg med 90 patienter vil føre til, at medicinen kan sælges til USA.

>> LÆS OGSÅ: Cubansk kræftmedicin testes nu i USA

Cuba har også en avanceret medicin til behandling hudkræft, som ville være interessant for patienter i USA, oplyser Alberto Espenes. Dertil kommer en række vacciner og medicin til behandling af sukkersyge, som Cuba har udviklet.

– Vi kan give højere livskvalitet til patienter i begge lande, hvis vi samarbejder, slutter doktor Espenes.