Strømmen af informationer om, hvad der foregår i Venezuela er endeløs. Størstedelen er imod regeringen og den valgte præsident Nicolas Maduro.

Hver eneste indbygger i Venezuela tabte sig mellem syv og elleve kilo på et år på grund af hungersnød. 
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) 

Arbejderen har undersøgt nogle af de mange udsagn om Venezuela og landets præsident for at finde ud af, hvad er fup og hvad er fakta. 

Myte 1. "Nicolas Maduro er illegitim præsident"

Den hyppigst gentagne påstand i mediebilledet er, at Venezuelas præsident Nicolás Maduro ikke er en legitim og lovlig valgt præsident.

16 partier deltog i valget med i alt seks præsidentkandidater den 20. maj 2018. Nicolas Maduro blev genvalgt, efter at valget var fremrykket efter krav fra oppositionen. Maduro vandt med 6,2 millioner stemmer (67,84 procent af alle stemmer). Nummer to blev oppositionspolitikeren Henri Falcón med 20,93 procent, Javier Bertucci med 10.82 procent og Reinaldo Quijada med 0,39 procent. Kilde: TeleSur og ugeavisen greenleft.org.au

Valget var planlagt i samråd med de største oppositionspartier, men oppositionen valgte alligevel at boykotte det. Stemmedeltagelsen blev derfor lav – 46,07 procent af de stemmeberettigede vælgere. Til sammenligning var stemmedeltagelsen 54,9 procent ved præsidentvalget i USA i 2012 og 55 procent i 2016.

Valget blev observeret af over 150 valgobservatører, blandt andet 14 valgkommissioner fra otte lande, heriblandt Rådet af Valgeksperter i Latinamerika (CEELA). CEELA består af valgeksperter fra blandt andet Colombia, Nicaragua, Ecuador og Brasilien og dets formand Nicanor Moscoso, havde i årevis arbejdet i Organisationen af Amerikanske Stater (OAS). Nicanor Moscoso kunne efter valget erklære det "succesfuldt, frit og respektfuldt".

Kilde correodelorinoco.gob.ve samt TeleSur

Den Afrikanske Unions valgobservatørkorps godkendte også valget.

Myte 2. "Maduro opløste parlamentet"

USA og en række vestligt orienterede lande anfører, at Nicolas Maduro ulovligt opløste parlamentet, Nationalforsamlingen i 2017.

Opositionen vandt parlamentsvalget den 6. december 2015. Men Venezuelas Centrale Valgkommission kunne kort efter meddele, at der var alvorlige uregelmæssigheder ved valget i delstanden Amazonas, og der var mistanke om stemmekøb, ifølge TeleSur.

Højesteret afsagde en kendelse om, at fire parlamentarikere, valgt i Amazonas, ikke kunne indtage deres plads i Nationalforsamlingen, da anklagerne om formodet valgfusk ikke var undersøgt. Parlamentarikerne omfattede tre fra oppositionen og en fra Nicolas Maduros socialistiske parti PSUV, 

Nationalforsamlingens flertal besluttede imidlertid at indsætte de tre parlamentarikerne fra oppositionen, mens PSUV's repræsentant valgt at følge højesteret. 

Kort forinden havde Nationalforsamlingen vedtaget en lov, som gav amnesti til fængslede, som var dømt for blandt andet flere terrorhandlinger med sprængstoffer og skydevåben siden 1999. Heriblandt personer dømt for at have deltaget i kupforsøget mod Hugo Chávez i 2002.

Venezuelas højesteret fastslog, at loven om amnesti var i strid med landets forfatning. Den 29. marts 2017 opløste højesteret Nationalforsamlingen med henvisning til, at den ikke havde fulgt kendelsen om tre parlamentarikere fra Amazonas.   

I juli samme år udskrev Nicolas Maduro en folkeafstemning til en grundlovgivende forsamling, Forfatningsrådet. Størstedelen af oppositionen boykottede valget.

I alt blev der valgt 545 parlamentsmedlemmer, og valgdeltagelsen var ifølge Venezuelas Centrale Valgkommission på 41,53 procent. Efterfølgende skal udkastet til forfatning til folkeafstemning, har Maduro lovet. Forfatningsrådet har siden fungeret som parlament, indtil der udskrives nyvalg.

Myte 3. "Juan Guaidó er retmæssig præsident"

Udenrigsminister Anders Samuelsen siger, at Juan Guaidó har retten til at udnævne sig selv til præsident, da han er valgt til formand for Nationalforsamlingen og i øvrigt er folkevalgt.

Samuelsens hovedargument er, at præsidentvalget i 2018, som Maduro vandt, er illegimt og præget af valgfusk. Ifølge Venezuelas forfatning kan formanden for landets parlament overtage præsidentposten i 30 dage med henblik på at udskrive nye valg, hvis der ikke er en legitim præsident.

Men valget af Nicolas Maduro i 2018 blev anderkendt  valgobservatører fra både Den Afrikanske Union og Latiamerika som legitimt.

Juan Guaido selv blev valgt til Nationalforsamlingen i 2015 og den 5. januar 2019 udpeget som formand for denne forsamling i overensstemmelse med en oppositionsaftale om at rotere denne post mellem partierne i valgalliancen MUD – La Mesa de la Unidad Democrática.

Kilde: crisisgroup.org

Myte 4. "Der er hungersnød i Venezuela"

Den 5. januar udtalte den danske udenrigsminister Anders Samuelsen i P1 Morgen for eksempel, at "tal fra 2017 viser, at hver eneste indbygger i Venezuela tabte sig mellem syv og 11 kilo på grund af hungersnød og manglende mad".

Han henviste ikke til kilden. Men undersøgelsen kommer ifølge Reuters fra det private katolske elite-universitet Andres Bello i Caracas og blev offentliggjort i februar 2018. Universitetet er stærkt katolsk og regeringsfjendligt. Den selverklærede præsident Juan Guaidó studerede i øvrigt på universitetet i 2007.

I 2016 udsendte forskeren Maritza Landaeta-Jiménez en lignende undersøgelse. Hun var i 2013 medlem af oppositionens ernæringskommission. Hun konkluderede, at indbyggerne i gennemsnit var skrumpet 8,7 kilo på et år.

Begge undersøgelser ignorerer en rapport fra FN's fødevareorganisation FAO fra oktober 2017. Rapporten konkluderer, at underernæringen var mere udbredt i lande som Bolivia, Guatemala, Haiti og Honduras end i Venezuela.

I 2017 rejste FN’s særlige rapportør Alfred de Zayas igennem Venezuela og talte med hundereder af civile, og han kunne konkludere, at "der ikke er en humanitær krise i Venezuela, men at der er mangel på fødevarer og medicin". 

Han tilføjede, at "de, der kalder situationen for en humanitær krise, forsøger at retfærdiggøre regimeskifte i Venezuela, og at snakken om brud på menneskerettigheder bliver anvendt til at miskreditere regeringen".

– I virkeligheden er USA's sanktioner mod landet ulovlige og kan meget vel udgøre forbrydelser mod menneskeheden i henhold til folkeretten. De er at sammenligne med middelalderens belejring af byer, sagde han til det britiske dagblad The Independent.

Siden 1999, hvor Maduros forgænger, Hugo Chávez, var præsident og til 2013 blev fattigdommen mere end halveret. Analfabetismen blev udryddet og millioner af mennesker fik medicinsk behandling for første gang, mens fattige opnåede gratis vacciner gennem statslige programmer.

Der blev indført gratis uddannelse og en stor investering i boligbyggeri for de fattige blev igangsat, rapporterer TV-stationen TeleSur.