Mediemogulen Henry Luce lancerede i 1941 udtrykket "det amerikanske århundrede" for at få USA ind i krigen og fremme demokrati i verden.

USA kom da også hurtigt i førertrøjen for de vestlige magter efter krigen. Våben, militæralliancer og dollar styrede verdens gang. Tyskland og Japan kom på fode under USA's militære paraply, atomvåben og fremføringsmidler stod parat i NATO. Europa blev forenet med USA's velsignelse og til dets fordel.

Bag facaden er USA svækket. Det er umuligt at udpege en vinder i de igangværende magtspil.

Hele den verdensorden var aldrig, hvad den gav sig ud for og er nu endegyldigt smuldret. USA er stadig dominerende, nu vil det blot kun blande sig militært, hvis økonomiske sanktioner og trusler om militærindgriben ikke virker. Under Trump har det på ingen måde opgivet lederskabet, men vil selv yde mindre. Med stort held har Trump vendt de kæmpefordele, USA har haft af sin dominans, til at det har ydet store ofre.

USA's økonomiske styrke er underbygget af dollarmagten, der stammer fra mellemkrigstiden, hvor et svækket England bogstavelig talt blev tvunget til at sende guld over Atlanten. Dollaren blev imidlertid først guldets officielle repræsentant efter krigen, men allerede i 1971 opgav præsident Nixon guldindløseligheden, så dollaren blev sat fri. Uden dikkedarer kan USA holde store underskud på sine balancer over for omverdenen, der med kyshånd har taget imod dollar som betalingsmiddel, omdrejningspunkt på finansmarkederne og formidler af investeringer. Euroen blev til dels skabt om modvægt til dollaren, men har ikke erstattet den.

Selvom det ligner mellemkrigstidens alles kamp mod alle, er verdensøkonomiens tråde nu så sammenflettede, at det vil være svært at rede dem ud. UK er for forankret i verden til at sejle sin egen sø efter Brexit, så der vil blive smidt redningsplanker ud. Men dollaren kan blive svækket af Brexit, for City of London er om noget et dollarmarked.

Læg dertil bestræbelserne på at skabe en alternativ clearing-mekanisme for at kunne handle med Iran uden om det amerikanske Swift-system. Europa distancerer sig så småt fra USA. Og omvendt.

Fronterne er trukket op mellem Kina og USA. Kinas opstigen skyldes i høj grad udenlandske investeringer. Størstedelen af dets eksport bygger på teknologi- og kapitaloverførsel udefra til gengæld for et returløb af gode profitter. Når Trump lægger told på varer fra Kina for handelsbalancens skyld, rammer det amerikanske globalvirksomheder. Til gengæld vil han hjælpe dem ved at kræve bedre beskyttelse af deres intellektuelle rettigheder.

Kinas dollarbeholdninger er faldende på grund af markedsbevægelser samt dets egne oversøiske investeringer. Landet stræber efter at ende det amerikanske århundrede i 2050, men på nuværende tidspunkt er det let svækket. Det er USA også bag facaden. Det er umuligt at udpege en vinder i de igangværende magtspil.