01 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Venezuela mister 38 milliarder dollars på sanktioner

Viceminister for planlægning:

Venezuela mister 38 milliarder dollars på sanktioner

USA's sanktioner mod Venezuela vil betyde tab på 38 milliarder dollars for det sydamerikanske lands økonomi.

CITGO-kæden af tankstationer i USA er ejet af det statslige olieselskab i Venezuela, PDVSA.
FOTO: Sdi-jr/CC 3.0
1 af 1

Venezuelas minister for planlægning, Ricardo Menendez, meddelte mandag, at USA's sanktioner mod Venezuela vil betyde tab på 38 milliarder dollars for det sydamerikanske lands økonomi.

Det er kynisk, at dele af oppositionen og udenlandske regeringer foreslår humanitær hjælp. 
Ricardo Menendez, viceminister

Menendez oplyser i et interview med Venezuelan News Agency, at sanktionerne vil påvirke Venezuelas produktion hårdt.

Det vil betyde et fald i bruttonationalprodukt på 23 milliarder dollars. USA's beslaglæggelse af milliarder af dollars fra den statslige venezuelanske CITGO-kæde af tankstationer i USA, betyder ifølge viceministeren tab på 15 milliarder dollars.

>> LÆS OGSÅ: USA tager kvælertag på Venezuela

Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton anslog i januar, at de seneste sanktioner vil koste Venezuela omkring 11 milliarder dollars i mistede eksportindtægter i år. Det svarer til næsten 72 milliarder kroner. Oveni kommer indefrysningen af værdier på yderligere syv milliarder dollars, svarende til over 45 milliarder kroner.

Viceminister Menendez sagde, at det ikke var første gang, USA havde beslaglagt Venezuelas oliepenge. Det skete også under kupforsøget i 2002, "hvor USA stjal 20 milliarder dollars", siger han.

Viceministeren sluttede interviewet med at kritisere kampagnen for humanitær hjælp til Venezuela.

– Det er kynisk, at dele af oppositionen, beskyttet af udenlandske regeringer, foreslår humanitær hjælp, når det, de gør, i virkeligheden er at angribe landets suverænitet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. feb. 2019 - 08:14   20. feb. 2019 - 08:20

Venezuela

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk