Foreløbig fem gange har togtrafikken været lammet under forhandlingerne mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund om nye lokalaftaler. 

Ønsker DSB fortsat, at vi ingen tillidsrepræsentanter har, nedlægges arbejdet igen mandag den 8. april.
Utilfredse DSB-ansatte

Så sent som i mandags blev al togtrafik på Sjælland og Falster samt mellem Odense og København indstillet, da DSB-ansatte valgte at strejke. Og det er ikke sidste gang, personalet er klar til at sætte handling bag kravet om fair forhold. I en pressemeddelelse skriver de: "Ønsker DSB fortsat, at vi ingen tillidsrepræsentanter har, nedlægges arbejdet igen mandag den 8. april i samme tidsrum." Det vil altså sige fra klokken 04 til 15.

Èn af flere knaster

Striden om tillidsrepræsentanterne er blot én af flere knaster i det lange og komplicerede forhandlingsforløb, der blev aktuelt, fordi DSB i vinteren 2017 meldte sig ind i Dansk Industri. 

>>LÆS OGSÅ: DSB-ansatte står uden tillidsfolk

Siden har Dansk Jernbaneforbund og medlemmerne, der arbejder som togførere, lokomotivførere, stationsbetjente, bane- og elektropersonale ved DSB, kæmpet imod forringelser af deres tidligere arbejdsforhold. Det gælder alt lige fra løn, tillæg og arbejdstid.

Togpersonalet har hidtil haft stor indflydelse på at få puslespillet med vagter og ferier til at gå op og forsøgt at tage hensyn til den enkeltes behov. Men det er en ledelsesopgave, insisterer DSB. De ansatte har strittet imod og advaret mod en ledelsestil, hvor kun den ene part bestemmer.

>>LÆS OGSÅ: Tillidsvalgte stoler ikke på DSB's ledelse

Nu er en praksis med fri hver anden weekend reelt afskaffet, og der arbejdes i en blanding af faste ture og vagter, som varsles fem dage forinden. Placeringen af fridage på grund af skæve helligdage afgøres alene af DSB. Hertil kommer arbejdsdage, der kan starte vilkårligt i tidsrummet fx kl. 8-20, forklarer ansatte til Arbejderen.

Trimmes til markedet

DSB's administrerende direktør Flemming Jensen har ikke lagt skjul på hensigterne med skiftet til en anden overenskomst. Det er sket for at trimme DSB til "markedsorienterede aftalevilkår" og for at "have en mere direkte indflydelse i centrale overenskomster."

Henrik Horup, forbundsformand i Dansk Jernbaneforbund, har overfor Arbejderen givet udtryk for, at han ser en lige linje fra DSB's indmeldelse i DI og overgang til private overenskomster og de politiske planer om privatisering af dansk togdrift:

– Jeg tror, at DSB er ved at se på, hvordan virksomheden kan privatiseres, og så tager man forskellige skridt for at forberede sig på det, herunder overflytning til en DI-overenskomst. DSB splittes i atomer, hvor opgaver sendes i udbud bid for bid. Det er et led i en større plan.

Tilrettelæggelsen af arbejdstiden er blot et af de områder, hvor DSB har trumfet ledelsesretten igennem og forringet de ansattes forhold. DSB har også benyttet skiftet til DI-overenskomsten til at gøre indhug i tillidsrepræsentant-strukturen, som var udslagsgivende for strejken i mandags.

>>LÆS OGSÅ: DSB fratager tillidsrepræsentanter deres hverv

Den del af konflikten handler om, at DSB sidste år i november fratog samtlige tillidsvalgte deres hverv. Samtidig krævede DSB - med DI-overenskomsten i hånden - antallet af tilidsrepræsentanter skåret ned fra 99 til 29.

Forhandlinger mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund landede antallet på 41 tillidsrepræsentanter. Men fordi de øvrige aftaler om de DSB-ansattes fremtidige vilkår ikke er på plads, har forbundet endnu ikke villet skrive under på aftalen om færre tillidsfolk. Aftalen udløb 31. marts, og mandag var de ansattes første dag reelt uden tillidsrepræsentation. 

Uforstående ledelse

Forhandlingschef i DSB, Poul Gemzøe-Enemark, har ikke forståelse for personalets reaktion. Med henvisning til DI-overenskomsten siger han:

– Spillereglerne for tillidsmænd i den jernbaneoverenskomst, Dansk Jernbaneforbund har indgået med Dansk Industri, er sådan, at de ansatte har ret til at vælge én tillidsrepræsentant. Fra DSB's side har vi så tilbudt, at de kan vælge 41 i stedet. Jeg forstår ikke, hvordan man kan problematisere det. Vi tvinger dem ikke til at skrive under på noget.

Udtalelsen opfattes af Henrik Horup som en trussel, og det er svært at forudse, hvor striden lander.

Magtkamp

Seneste eksempel på magtkampen mellem parterne er DSB's forbud mod, at fagforeningen får adgang til ny-ansatte lokomotivføreres arbejdsplads. 

"Desværre har DSB valgt at bryde den tradition," skriver Henrik Horup på forbundets hjemmeside.

Lige nu er alle forhandlnger sat på standby, mens syv konkrete sager om brud på overenskomsten venter på behandling i Arbejdsretten. Sagerne er rejst af Dansk Jernbaneforbund.