For at sige det lidt populært, så ville Boye Ullmann foretrække, at EU's frie bevægeligheder omsatte sig til at EU skred ud af Norge. For nok er Norge formelt ikke medlem af EU, men reelt er Norge i kraft af EØS-aftalen fra 1994 medlem af EU's Indre Marked, og dermed gælder reglerne om varernes, tjenesteydelsernes, kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed også i Norge. 

Det er blevet et stort problem.

– Vi har haft det knaldhårdt siden 2008, lyder det fra den norske fagforeningsmand.

 I 85 procent af ansættelsesforhold blev der konstateret lovbrud.

Boye Ullmann er ansat af rørlæggernes fagforening i Norge til at organisere ansatte i faget. Det er mere end vanskeligt fortæller han under et besøg i Danmark, hvor han talte om kampen mod social dumping i Norge.

Boye Ullmann er ved siden af sit arbejde i rørlæggernes fagforening også leder af det faglige udvalg i organisationen Nei til EU.

– På en almindelig byggeplads i Oslo oplever vi, at mindst 70 procent af arbejderne er fra udlandet. Nogle få er fra Danmark og Sverige, men de fleste er fra Polen og Rumænien og andre lande i Østeuropa, fortæller Ullmann til deltagerne i mødet hos 3F København.

Brud på mindstelønnen

Den lovfæstede mindsteløn for specialarbejdere og ufaglærte arbejdere på 191 norske kroner i timen bliver ikke betalt i rigtig mange tilfælde.

Boye Ullmann fortæller, at norsk kriminalpoliti har udsendt en rapport, som slår alarm. Rapporten konkluderer udtrykkeligt, at arbejdskraftens frie bevægelighed fra EU-landene til Norge medfører en stor vækst i kriminalitet på norske arbejdspladser. 

På 59 undersøgte byggepladser i Oslo og omegn leverede 73 vikarbureauer arbejdskraft, og i hele 85 procent af ansættelsesforholdene blev der konstateret lovbrud, forklarer den norske fagforeningsmand.

Han forklarer videre, at det norske arbejdsmarked er kommet under dette løndumping-pres siden EU's udvidelse med fem østeuropæiske lande og de tre baltiske lande i 2004.

240.000 på tre år

– Der kom 80.000 arbejdere fra Østeuropa – mest Polen – om året i tre år, altså 240.000 fra 2004 til 2007. Dette massive tilbud om billig arbejdskraft har udfordret norsk fagbevægelse, og vores hovedproblem er bemandingsselskaber som Adecco. Ja, I kalder det vikarbureauer i Danmark, tilføjer han.

Norges arbejdsmarked er lidt anderledes end det danske. I Norge har man er begreb, der kaldes 'almengøring'. Når en fagforening og en arbejdsgiver har indgået en overenskomst, så bliver dele af den 'almengjort'. 

– Det betyder, at en aftalt mindsteløn for faglærte eller ufaglærte i en branche bliver til en lov, som gælder alle.

Han forklarer, at denne forskel har rod i, at der er en lavere organisationsgrad i Norge end i Danmark. Og det hænger sammen med, at der ikke er noget A-kassesystem tilknyttet fagbevægelsen i Norge.

I Norge modtager arbejdsløse en statslig understøttelse, som ikke har noget at gøre med medlemsskab af hverken fagforening eller A-kasse. Derfor var organisationsgraden lav selv i gode tider før EØS og reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed.

– I 1990'erne var 35 procent organiserede inden for byggeri og transport i Oslo. I dag er vi nede på 12-13 procent. Vi står med et kæmpeproblem, og vi kræver et forbud mod vikarbureauer, fastslår Boye Ullmann.

Og i norsk fagbevægelse vokser modstanden mod EØS-aftalen med EU.