27 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ecuadors præsident taget i løgn om Assange

Ambassadepersonale modsiger præsident

Ecuadors præsident taget i løgn om Assange

Assange har ikke været respektløs overfor ambassadens personale, siger Ecuadors tidligere konsul i London.

Julian Assange.
FOTO: David G. Silvers, Cancillería del Ecuador/CC 2.0
1 af 1

Ecuadors præsident Lenin Moreno har i de seneste uger fremsat en række anklager mod den australskfødte whistleblower Julian Assange, der i syv år opholdt sig på landets ambassade i Storbritannien.

Et par isolerede hændelser med sikkerhedsvagterne udgør ikke en ukorrekt adfærd.
Fidel Narvaez, tidligere konsul

Assange skal blandt andet have været "respektløs overfor ambassadens personale". Men det afviser Ecuadors tidligere konsul på ambassaden, Fidel Narvaez. Han kalder præsidentens anklager for at være forkerte og "et røgslør".

>> LÆS OGSÅ: ASSANGE VIL UDLEVERES TIL SVERIGE

Fidel Narvaez var konsul i London i seks ud af de syv år, Julian Assange opholdt sig i ambassaden. Til den russiske TV-station RT siger Narvaez, at præsidentens udtalelser om, at "Assange brød asylaftalen" og "var på kant med diplomatiske medarbejdere", er et rent røgslør.

– Et par isolerede hændelser med sikkerhedsvagterne udgør ikke en ukorrekt adfærd, siger Fidel Narvaez.

Lort på væggene?

Præsident Moreno har tidligere beskyldt Assange for at overtræde vilkårene for asylopholdet på en række områder, herunder chikane af sikkerhedsvagter, tildækning af overvågningskameraer og hacking af sikkerhedsfiler i ambassaden.

Den mest voldsomme påstand var, at Assange havde smurt afføring på ambassadens vægge. Ingen af påstandene er dokumenteret.

Det eneste, der er dokumenteret, er en lækket overvågningsvideo, hvor WikiLeaks' grundlægger skateboarder i et lille rum.

– Jeg er meget skuffet over, at det helt grundlæggende problem – at en journalist forfølges for at offentliggøre sandfærdige oplysninger om krigsforbrydelser, korruption, masseovervågning – slet ikke er i fokus i den internationale mediedækning, siger Fidel Narvaez til RT. Han tilføjer, at mainstreammedierne i stedet fokuserer på Assanges daglige adfærd i ambassaden og hans forhold til Ecuadors myndigheder.

USA kræver Assange udleveret til retsforfølgelse, fordi han som medstifter af WikiLeaks har været med til at offentliggøre utallige dokumenter, som afslører USA's krigsførelse i Afghanistan og Irak, herunder veldokumenterede beviser på bevidste drab på uskyldige civile.

I øjeblikket afventer Assange en retssag i Storbritannien, hvor han er sigtet for at overtræde landets regler om kaution, da han søgte tilflugt i Ecuadors ambassade i London i 2012 for at undgå udlevering til Sverige. 

Han vil gerne udleveres til Sverige.

Fidel Narvaez var Ecuadors konsul på ambassaden i London indtil 2018.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. apr. 2019 - 12:13   03. maj. 2019 - 13:49

Ecuador

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk