Det skorter ikke på finansskandaler rundt omkring i EU.

I Tyskland er det Deutsche Banks rolle i Cum-Ex skandalen, hvor banker lænsede europæiske statskasser for henved 400 millioner kroner, som fylder mest.

Skal der ske forandringer, må vi først stække de 1.700 lobbyister, som arbejder for finanssektoren for at påvirke beslutningerne i EU-systemet.

I Frankrig er det investeringsbanken UBS’ rolle i skatteunddragelse, i  Spanien er det Banco Popular -  en hedengangen bank, som blev solgt for en enkelt euro til konkurrenten Santander – selvom banken havde en værdi af henved en milliard. Herhjemme er det selvfølgelig Danske Bank og hvidvaskskandalen, som fylder.

Den europæiske banksektor er plumrådden, og de fælles EU-regler er enten for svage eller bliver ikke håndhævet effektivt. Noget må laves om.

45 organisationer fra 15 lande er derfor gået sammen om et initiativ op til EU-parlamentsvalget, som skal bane vejen for forbedringer af reglerne for finanssektoren.  De har udviklet en liste over de mest påtrængende reformer – bankopdeling og skat på finanstransaktioner m.m. – som de vil presse på for at gå realiseret i den kommende periode.

Men målet på kort sigt er faktisk noget andet. De har erkendt, at skal der ske forandringer, må vi først stække de 1.700 lobbyister, som arbejder for finanssektoren for at påvirke beslutningerne i EU-systemet. Deres magt er i dag så massiv, at grundlæggende forandringer er svære eller umulige.

>> LÆS OGSÅ: EU – lobbyisternes paradis

Finanssektor har høj status

Lad os tage nogle eksempler. Den EU-myndighed, som skal sikre tilsyn med for eksempel hvidvaskning, er Den Europæiske Bankmyndighed (EBA). 

EBA fik den 1. maj ny formand, og det blev en tidligere cheflobbyist for den spanske storbank Santander. Flere politikere tøvede ikke med at kalde valget for en skandale. Kan vi virkelig regne med, at en mand, der kommer lige fra et job, hvor han har skullet forsvare bankerne mod skrappere regler, lige pludselig kan blive den rigtige mand til at skride ind, når det er nødvendigt?

Så er der EU-kommissionen og Den Europæiske Centralbanks rådgivningsgrupper om finanssektoren, herunder bankerne. Her fortsætter begge institutioner med at foretrække finansindustriens folk, når de skal have input.

Og i Europa-Parlamentet har bankerne oprettet en særlig klub – et fælles forum for parlamentarikere og finanssektoren – hvor de jævnligt søger at sikre fælles forståelse om prioriteterne med fremtrædende politikere fra et bredt udpluk af partier.

Finanslobbyen har altid haft høj status blandt beslutningstagere i EU. De bliver alt for ofte accepteret som en art rådgivere, mere end som repræsentanter for bestemte økonomiske interessegrupper.

Og i de fleste opgørelser af boet efter finanskrisen, er konklusionen, at de lige siden 2008 har forhindret alle væsentlige forslag i at blive realiseret. I de senere år har de endda været i offensiven, og har blandt andet fået støtte til at sælge den slags bundter af lån af vekslende kvalitet, som de fleste har tildelt en hovedrolle i finanskrisen.

Skeen i den anden hånd

Derfor må skeen i den anden hånd  - og det er meget mere end åbenhed, der skal til. Der skal først og fremmest etableres en kutyme, som reducerer antallet af møder mellem banklobbyister, politikere og embedsmænd til et absolut minimum.

Det er blevet til en pakke på fem løfter, som koalitionen nu søger støtte til blandt kandidaterne til EU-parlamentet. Så skriv gerne til samtlige danske EU-kandidater via hjemmesiden changefinance.org (som har en dansk version).

I lyset af, hvordan det går herhjemme med bankerne, burde det ikke være så svært at få danske politikere til at træde til.