17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

"Vi vil ikke slås indbyrdes om alt for få velfærdskroner"

Sammenhold mod budgetloven

"Vi vil ikke slås indbyrdes om alt for få velfærdskroner"

I stedet for snak og valgløfter skal politikerne skrotte budgetloven og dens snævre rammer for velfærden, lød kravet fra godt 2000 demonstranter tirsdag eftermiddag på Christiansborg Slotsplads.

Over 2000 deltog i demonstrationen mod budgetloven.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Det er tirsdag eftermiddag, klokken er 17:30, og det strømmer til med offentligt ansatte, forældre og andre, der vil deltage i demonstrationen på Christiansborg Slotsplads mod budgetloven.

Politikerne falder over hinanden her i valgkampen for at love penge til velfærden, men de kunne starte med at skrotte budgetloven.
Dorte Lange, Lærerforeningen

Der er fordemonstrationer fra Vesterbro, Nørrebro og Amager samt fra flere fagforeninger. Bag demonstrationen står initiativet "Skrot Budgetloven", der har tilslutning fra 15 københavnske fagforeninger og tre forældreorganisationer.

Deltagerne har fået nok af at opleve en velfærd, der år for år bliver mere udpint, fordi der konstant skal spares. Og de afviser at slås indbyrdes om de alt for få penge, der er afsat til velfærd.

>> LÆS OGSÅ: Fagforeninger i aktion for at skrotte budgetlov

En stor gruppe medlemmer af den pædagogiske fagforening LFS deltager i fordemonstrationen fra Christmas Møllers Plads med iøjnefaldende røde veste med tegninger af gule knytnæver og teksten "sammenhold og solidaritet". 

Pressede pædagoger

To af LFS'erne er Cecilie Thomsen og Betina Hansen, der begge er pædagoger i en vuggestue og tillidsrepræsentant for deres kollegaer.

– Vi skal have budgetloven fjernet, så vi forhåbentlig kan få noget bedre velfærd. Budgetloven sætter loft over, hvor mange penge der må bruges på velfærd. Bruger kommunerne flere penge, får de en kæmpe bøde. For at undgå det, laver de budgetter, hvor de ikke bruger alle de penge, de må, siger Betina Hansen.

>> LÆS OGSÅ: Mangler tid til børn og unge

– Vi mærker utrolig meget i vores og børnenes hverdag, at der er for få penge. Vi mangler folk til at give børnene en ordentlig omsorg. Vi bliver færre og færre, der skal løbes stærkere og stærkere. Og det samme er tilfældet for andre dele af velfærden som sygehuse, ældrepleje og andre omsorgsområder, erklærer Cecilie Thomsen.

Demonstration for afskaffelse af budgetloven.
Aage Christensen

Derfor nytter det ikke noget, at penge til for eksempel børnene bliver taget fra andre dele af den offentlige sektor, understreger de to. Der skal være en større pose penge til velfærd, og det skal sikres ved at fjerne budgetloven og dens snævre økonomiske rammer.

– Der er jo penge nok i samfundet. Vi kan godt undvære skattelettelser og tage penge fra militær, kampfly og motorvejsbyggerier, mener Betina Hansen.

Flere tusinde deltagere

Godt 2000 demonstranter fylder nu pænt op på Christiansborg Slotsplads, hvor Kim Jezus og Radio Mondo byder velkommen med musik og sang og får deltagerne til at synge med på sange som "Skrot den lede budgetlov". Overalt er bannere og skilte med samme budskab.

– Det her er en flot og helt nødvendig kampagne. Politikerne falder over hinanden her i valgkampen for at love penge til velfærden, men de kunne starte med at skrotte budgetloven og give kommunerne lov til at bruge de penge, der er nødvendige, siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, der er en af mange talere på demonstrationen.

– Det krav står vi sammen om på tværs af fagforeninger og sektorer. Vi står sammen og vil ikke slås med hinanden om pengene. Vi kræver, at der bliver taget politisk ansvar, og at det er slut med at overlade beslutninger om velfærden til regnemaskinerne i Finansministeriet, tilføjer hun.

Dorte Lange understreger, at hvis nedskæringerne fortsætter, vil vi om få år ikke have en folkeskole, som vi kender den i dag.

Samme toner slår Helena Mikkelsen, forbundssekretær i FOA, an. 

– Budgetloven dikterer, hvor lidt penge vi må bruge på velfærd. Sanktionssystemet i loven sender en millionregning til de kommuner, der overskrider rammerne. Det har haft den konsekvens, at kommunerne siden 2011 har brugt 23,3 milliarder kroner mindre på velfærd, end hvad der var budgetteret med. Det er budgetloven, der er skyld i det. Det er rigtig mange penge, som vi kunne have fået meget velfærd for, siger hun. 

Over 23 milliarder kroner har kommunerne haft i underforbrug siden 2011 på grund af budgetlovens strafsystem.

Helena Mikkelsen bringer et konkret eksempel fra virkelighedens velfærd eller mangel på samme ind på demonstrationen. Det er Camilla, der arbejder som SOSU-assistent på et plejehjem og om natten alene har ansvaret for 38 beboere. Mens hun er ved at hjælpe en beboer, der er faldet, op fra gulvet, er en dement beboer på vej ud ad døren, og samtidig lyder nødkaldet fra en stue.

– Det er ikke nok, at politikerne fra den ene og anden fløj afgiver akkumulerede velfærdsløfter. Lad os i stedet snakke budgetlov. Så længe der er udgiftslofter over din og min velfærd, står den stadig for skud, erklærer Helena Mikkelsen.

Psykisk syge svigtes

Foran scenen står en gruppe SOSU'er. En af dem er Lisbeth Glaven, der er tillidsrepræsentant indenfor psykiatrien i Region Hovedstaden. 

– Jeg er med i dag for at skabe opmærksomhed om, hvor trængte vi er i den offentlige sektor. Vi mangler så meget kollegaer. Det er utrolig hårdt for de ansatte. De har en tung vagtbyrde og er alt for få mennesker til, at de kan bruge deres faglighed, siger hun.

>> LÆS OGSÅ: Psykisk syge udskrives til gaden

– Det kræver tid at tale med mennesker, der er psykisk syge. Hvis du er fortravlet, kan du ikke lytte dig ind til, hvad der bliver sagt under ordene, og der er ikke tid til at spørge ind. De her mennesker bliver så stedmoderligt behandlet. Det er ren opbevaring. Og det er ikke kun i psykiatrien, men også på alle andre velfærdsområder, at der er de her problemer, understreger Lisbeth Glaven.

EU står bag budgetlov

Rundt om på pladsen ses mange forskellige faggrupper: 3F'ere, socialrådgivere, socialpædagoger, gymnasielærere, pædagoger, folkeskolelærere og mange andre.

Janne Toft-Lind fra Næstehjælperne sætter i sin tale fokus på den store gruppe mennesker udenfor arbejdsmarkedet, som er blevet fattiggjort gennem nedbrydningen af det sociale sikkerhedsnet.

– Der findes fattigdom her i Danmark. Vi ser mennesker, der ikke har råd til mad hver dag. Vi ser forældre, der sulter sig selv for at få mad til børnene. Vi ser børn, der ikke har sko, jakke eller andre helt almindelige ting. Der er ingen støtte til de her mennesker, kun sanktioner og kontrol, siger hun og retter en skarp kritik af ghettoloven, der lige nu er ved at fjerne en stor del af de boliger, som de fattigste er i stand til at betale.

– Flere tusinde mennesker står til at miste deres bolig. Hvor skal de fattige bo, spørger Janne Toft-Lind.

Den sidste taler er Claus Westergreen, formand for 3F BJMF. Som den eneste taler kommer han ind på, at budgetloven er et krav fra EU, fordi Danmark har valgt at være med i EU's finanspagt.

– Budgetloven kommer fra Bruxelles som et krav for at være med i finanspagten. Men det er stadig muligt for os at komme ud af finanspagten, siger 3F-formanden.

>> LÆS OGSÅ: Skrotning af budgetlov kræver udmeldelse af EU's finanspagt

Demonstrationen er ved at være slut. Kim Jezus og Radio Mondo spiller et par sidste numre. Rundt omkring bliver der danset til musikken, mens pladsen langsomt tømmes for folk. 

Med demonstrationen er en ny dimension blevet kastet ind i velfærdsdebatten op til de to forestående valg.

Også i Thisted var der demonstration mod budgetloven.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. maj. 2019 - 19:22   08. okt. 2019 - 12:10

Reportage

ur@arbejderen.dk
Skrot Budgetloven
  • Foreløbig er følgende organisationer med i initiativet Skrot Budgetloven: FOA afd. 1, FOA SOSU, FOA/KLS, Uddannelsesforbundet Kbh., BUPL Hovedstaden, Forældrenes Landsforening, Københavns Forældreorganisation, Landsforeningen for Socialpædagoger, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, FOA Nordsjælland, Københavns Lærerforening, Socialpædagogerne Storkøbenhavn, Socialrådgiverforeningen Region Øst, HK Kommunal Hovedstaden, 3F BJMF, 3F København, Skole og Forældre København, Lyngby-Taarbæk Lærerkreds.
  • Skal din organisation også være med, så send en mail til info@skrotbudgetloven.dk
  • Skrot Budgetloven indkalder til demonstration tirsdag den 14. maj klokken 17:30-18:45 på Christiansborg Slotsplads. Der er fordemonstrationer klokken 16:30 fra Nørrebro Runddel, Vesterbros Torv og Uddannelsesforbundet samt klokken 16:45 fra Christmas Møllers Plads.
  • Der er også demonstration mod budgetloven klokken 16:30 den 14. maj på Store Torv i Thisted.

Læs mere her

Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

  • For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

  • Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.

  • EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 

  • Den danske budgetlov betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.

Finanspagten
  • Danmark tilsluttede sig i 2012 EU's finanspagt, som fastlægger en række krav til de enkelte landes finanspolitik. Finanspagten trådte i kraft i 2013.

  • Pagten kræver blandt andet, at det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser kun må udgøre 0,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP. For lande med en offentlig gæld på mindre end 60 procent og holdbare offentlige finanser (hvilket gælder Danmark) er kravet på 1,0 procent af BNP. 

  • Det er et krav i finanspagten, at landene skal indføre en grundlovsagtig budgetlov med lofter over både statslige, regionale og kommunale budgetter og en automatisk "straffemekanisme" ved overskridelse af lofterne.

  • Et land kan indklages for EU-domstolen, som kan idømme landet bøder på op til 0,5 procent af landets bruttonationalprodukt, hvis budgetloven ikke er stram og omfattende nok.

  • Finanspagtens bestemmelser skal på sigt indskrives i selve EU-traktaten. Forhandlingerne herom skal starte senest fem år efter pagtens ikrafttræden.