Politikerne på Christiansborg skal helt droppe den omdiskuterede budgetlov, eller i hvert fald sikre omfattende ændringer, når den i løbet af foråret skal revideres efter fem års brug.

Det mener JesperJespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitetscenter. Han er på mandag i den kommende uge inviteret til Grenaa som oplægsholder på et offentligt møde, som netop skal diskutere hvordan EU's finanspagt og budgetloven påvirker dansk økonomi og velfærd.

– Budgetloven er til skade for samfundsøkonomien, som den er nu. Hvis den havde været i kraft, da finanskrisen kom, ville den have været en katastrofe for økonomien i de efterfølgende år, fra 2009 til 2012. Her ville loven have medført langt større nedskæringer i den offentlige sektor, end det var tilfældet, forklarer Jesper Jespersen.

Budgetloven, som er et krav for at være med i EU's finanspagt, betyder, at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

Ved en ny krise sætter budgetloven en meget snæver grænse for, hvor mange penge der kan bruges på at reducere arbejdsløsheden. Grænsen er sat til cirka 10 milliarder kroner årligt – svarende til budgetlovens grænse på 0,5 procent af BNP, forklarer Jesper Jespersen.

– Ved finanskrisen blev der i 2010 afsat omkring fire gange så meget, så man i det mindste fik bremset nedgangen. En ny, tilsvarende krise under budgetlovens snævre rammer for de offentlige finanser vil føre til en endnu mere langtrukken økonomisk krise med høj arbejdsløshed, idet budgetloven forhindrer en politik, der kunne understøtte en hurtigere genopretning, vurderer Jesper Jespersen.

23 milliarder i mistet velfærd

Budgetlovens udgiftslofter har betydet, at kommunerne ikke har kunnet bruge de penge, de har liggende i kommunekasserne. Alene frygten for de hårde økonomiske sanktioner, der følger med overskridelse af udgiftslofterne, har ført til, at kommunerne siden 2014 har brugt 23 milliarder kroner mindre, end udgiftslofterne faktisk har tilladt.

Men udgiftslofterne i sig selv er også et problem, påpeger Jesper Jespersen.

– Udgiftslofterne fastsættes ud fra, hvad man politisk mener, at de offentlige udgifter skal være. For eksempel, at skatterne ikke må hæves, uanset at velstanden ifølge regeringsøkonomerne nærmest vil blive fordoblet over de næste 40-50 år. Med en voksende andel ældre og den truende klimakrise kan der ellers være stor fornuft i, at en større andel af den øgede velstand bruges til velfærd og til at imødegå klimaforandringerne, påpeger Jesper Jespersen.

Han peger desuden på, at budgetlovens udgiftslofter for den offentlige sektor bygger på nogle meget usikre beregninger af den danske økonomi, ofte 50 år frem i tiden. Det drejer sig om beregninger for, hvor mange børn der bliver født, hvor stor indvandringen vil være, hvordan den gennemsnitlige levealder udvikler sig, hvad renten vil være, og hvordan produktiviteten vil udvikle sig i både den private og offentlige sektor.

– Det er jo på grænsen til det meningsløse at lade så usikre beregninger øve indflydelse på den finanspolitik, der skal føres ét til to år ud i fremtiden. Prøv bare at se på de perspektivplaner, der blev lavet i starten af 70'erne, der blev kuldkastet i løbet af få år. Eller Danmarks Statistiks omfattende revisioner af befolkningsprognoserne, siger Jesper Jespersen.

– Vi kan opsige finanspagten

Budgetloven er dikteret af EU's finanspagt, der trådte i kraft i 2014. Den skal nu ifølge pagtens bestemmelser skrives ind i en egentlig EU-lov, som EU-kommissionen allerede har fremsat forslag til.

Da finanspagten er en mellemstatslig aftale, Danmark kan opsige, vil det ifølge EU-lovforslaget også være sådan, at Danmark aktivt skal melde, at man vil være omfattet af direktivet.

– Vi kan opsige finanspagten den dag i morgen, og indrette vores lovgivning sådan, at vi kan føre en mere fornuftig finanspolitik, siger Jesper Jespersen.

De københavnske fagforeninger på det offentlige område arbejder netop på at rejse kravet om afskaffelse af budgetloven med markeringer og aktioner i det kommende forår.