Klodens dyre- og planteliv er truet i langt højere grad end hidtil antaget. Det står sort på hvidt i en nylig rapport fra den internationale videnskabelige komité IPBES, som er dyster og deprimerende læsning.

Der er dog brug for politisk handling – og det kan kun gå for langsomt. 

Den viser til fulde, hvor destruktiv mennesket er for planetens natur. Biodiversitet er en betegnelse for biologisk mangfoldighed i naturen, og her lyser alle advarselslamper rødt. 

IPBES vurderer efter at have gennemgået 15.000 videnskabelige artikler, at op til én million arter er truet af udryddelse inden for de næste årtier. Da det samlede antal arter på Jorden er antaget til rundt regnet otte millioner, er dette tal alarmerende.

Årsagerne er forskelligartede, men fælles er, at de er knyttet til menneskelig aktivitet. Mennesket forårsager tab af biodiversitet og rovdrift på klodens natur i hidtil uset omfang.

Det sker for eksempel, når naturlig skov ryddes for at give plads til landbrug, eller ved at klodens ressourcer udpines, når havene overfiskes. 

100 millioner hektar tropisk skov forsvundet

Fra 1980 til 2000 blev eksempelvis 100 millioner hektar tropisk skov ryddet, blandt andet til kvægbrug i Latinamerika og plantagedrift i Sydøstasien, især til plantager med palmeolie. 

Naturen er dynamisk, men rapporten fastslår med syvtommersøm, at naturens forandringstakt i de sidste 50 år har været alarmerende høj.

Bekymrende er også, at klimaforandringer forværrer de negative tendenser for klodens biodiversitet. Visse trusler mod biodiversiteten er samtidig store klimasyndere.

Skovrydning medfører anslået mindst 12 procent af al CO2, der udledes globalt set. Træer binder nemlig CO2 under væksten og udleder CO2, når de brændes.

Rovdrift på klodens natur kan også ramme mennesket selv. Det antages, at to milliarder mennesker er afhængige af træ fra naturen for at dække deres behov for energi, og at fire milliarder er afhængige af medicin fra naturen.

Samtidig skal 75 procent af verdens afgrøder bruge insekter eller andre dyr for at blive bestøvet. Naturlig mangfoldighed og fungerende økosystemer er derfor afgørende også for menneskets nuværende levevis. 

Klimaet er med rette kommet højt på den hjemlige politiske dagsorden. Det er i allerhøjeste grad tiltrængt og sker i sidste øjeblik.

IPBES’ rapport bør være en øjenåbner om ikke at glemme naturen. IPBES har tidligere advaret mod forsimplede klimaløsninger, der kun sigter mod at afbøde klimakrisen, men glemmer biodiversiteten.

Misforstået klimakompensation

Bevidstløs træplantning i monokulturelle plantager som misforstået “klimakompensation” for CO2-udledninger kan være et skrækeksempel.

Løsninger på tab af biodiversitet og klimakrisen skal samtænkes. Heldigvis er tiltag, der gavner biodiversiteten, ofte også gode for klimaet. Bevarelse af og genskabelse af oprindelige, naturlige skove er en oplagt løsning, både på klima- og biodiversitetskrisen. 

Der er dog brug for politisk handling – og det kan kun gå for langsomt.