Det konservative parti Nyt Demokrati (ND) besejrede Den Radikale Venstrekoalition Syriza ved søndagens parlamentsvalg i Grækenland.

Valget viste en folkelig utilfredshed med Syriza-regeringen, som i de senere år har gennemført nedskæringer.
Dimitris Koutsoumpas, KKE

Det markerer enden på fire år med den erklæret venstreorienterede Syriza-regering, der startede med i ord at udfordre EU, men som endte med at løbe fra sine valgløfter og gennemføre de nedskæringer, som EU-kommissionen og Den Internationale Valutafond (IMF) krævede til gengæld for lån, skriver det tyske dagblad junge Welt i en kommentar.

Valgresultaterne

Nyt Demokrati fik 39,8 procent af stemmerne, mens Syriza fik 31,5 procent. Nummer tre blev den socialdemokratiske koalition Bevægelsen for Forandring (KINAL) med 8,1 procent. Grækenlands Kommunistiske Parti fik 5,3 procent – en minimal tilbagegang på 0,25 procentpoint. Det betyder, at KKE fastholder sine 15 mandater.

Det fremmedfjendske parti "Græsk Løsning" – der har støtte fra stærke kirkelige kredse – fik 3,7 procent. Partiet Mera25, ledt af den tidligere finansminister i Syrizas første regering, Yanis Varoufakis, kom ind med 3,5 procent.

Det nazistiske parti Gyldent Daggry kom med 2,95 procent ikke over spærregrænsen på 3 procent. Partiet var det tredjestørste græske parti for seks år siden.

Hele 42 procent af de stemmeberettigede deltog ikke i valget, og det indikerer ifølge junge Welt, at mange vælgere følte afsky ved det etablerede politiske system og især Syrizas brudte valgløfter.

Det er den laveste valgdeltagelse, siden det parlamentariske system blev genindført efter det syv år lange, CIA-støttede, militærdiktatur (1967-1974).

>> LÆS OGSÅ: Grækenland lover EU at skære i pensioner

Tsipras: "Meget er nået"

Valget betyder, at Syrizas premierminister Alexis Tsipras træder tilbage, og han overgav mandag morgen officielt embedet til Nyt Demokratis leder, Kyriakos Mitsotakis, der får absolut flertal i det græske parlament.

– Meget er nået. Med hovedet holdt højt accepterer vi folkets dom. For at bringe landet til, hvor det er i dag, måtte vi træffe vanskelige beslutninger med en høj politisk pris. Det Grækenland, vi overdrager, ligner på ingen måde det Grækenland, vi overtog for fire år siden, sagde den afgående premierminister.

Søndag udtalte Syrizas afgående finansminister, Euclid Tsakalotos, der er medlem af Syrizas centralkomite, at partiet accepterer valgresultatet.

– Vi burde være stolte af vores resultater, sagde han ifølge euobserver.com.

Fra Spanien fik Syriza få timer efter valgnederlaget et trøstende tweet fra Pablo Iglesias, leder af det spanske parti Podemos: 

"Tsipras havde modet til at regere, selv om alle kræfter i Grækenland og EU var mod ham".

Syriza er som Enhedslisten medlem af Europæisk Venstreparti, mens Podemos og Enhedslisten deltog i samme valgalliance op til EU-parlamentsvalget.

Syriza skar ned

Syriza-regeringen gennemførte flere nedskæringsrunder mod at få lånepakker fra EU og internationale valutafonde. 

EU-kommissionen, eurolandene, EU's centralbank, EU's stabiliseringsmekanisme og IMF har siden 2010 ydet Grækenland lån på 226,7 milliarder euro – og udbetalt rater af beløbet – med krav til regeringen i Athen om at skære ned, privatisere og forringe den græske befolknings pension, løn og arbejdsforhold.

>> LÆS OGSÅ: Tyskland skummede fløden efter græsk krise

Det betød milliardnedskæringer i sociale ydelser herunder i pensioner, på sundhed og uddannelse. Syriza har godkendt eller selv sikret 600 love, forordninger eller direktiver som følge af de fire memorandaer siden 2010.

De fire memorandaer er den græske regerings aftaler med EU, IMF og EU's centralbank. De indeholder detaljerede krav om nedskæringer og fastholder EU's jerngreb om den økonomiske politik i Grækenland.

Stor fattigdom 

Hele den offentlige sektor er blevet 26 procent mindre siden 2010.

>> LÆS OGSÅ: Græsk generalstrejke i dag

Arbejdsløsheden er faldet fra 23 til 18 procent, men kun på grund af at regeringen har sendt tusinder af grækere i midlertidige "tomme job", på deltid eller mindre – og uden udsigt til fast ansættelse, skriver det græske dagblad Rizospastis.

Hver tredje græker i den arbejdsdygtige alder har deltidsjob, som giver i gennemsnit 317 euro om måneden. Det svarer til 2106 kroner – halvdelen af den officielle mindsteløn. Samlet set er lønnen faldet med næsten 20 procent siden 2010, viser tal fra det græske statistiske kontor.

Ifølge EU's statistiske kontor Eurostat lever hele 34,8 procent af den græske befolkning i fattigdom. Halvdelen af alle grækere mellem 18 og 35 år er fortsat afhængige af økonomisk hjælp fra slægtninge.

Kommunister lover kamp

Formanden for kommunistpartiet KKE, Dimitris Koutsoumpas, beklager ikke Syrizas nedtur.

– Valget var præget af en legitim folkelig utilfredshed med Syriza-regeringen, som i de senere år har gennemført nedskæringer ved simpelthen at fortsætte, hvor Nyt Demokrati og det socialdemokratiske PASOK slap, udtaler han til partiets dagblad, Rizospastis, og tilføjer, at valget blot betød "et nyt forhold mellem de to største borgerlige partier".

– Der vil ikke ske en væsentlig ændring i politikken, siger han.

– Dog har Syriza igennem fire år ved regeringsmagten miskrediteret venstrefløjen, og det har i dag en negativ indvirkning på arbejderbevægelsens styrke, erkender kommunisten.

Med de 15 mandater lover Dimitris Koutsoumpas "energisk modstand mod regeringen".

– Med alle vore kræfter går vi til modangreb i klassekampen. Og vi lover, at KKE indenfor og udenfor parlamentet vil bekæmpe den nye regering, kapitalens, EU's og NATO's kommende angreb, tilføjer Dimitris Koutsoumpas.

>> LÆS OGSÅ: Franskmand skal privatisere Grækenland

Stadig gæld

Den nye Mitsotakis-regering vil i løbet af september udarbejde et forslag til ny finanslov for 2020. 

Euobserver.com minder i en artikel om, at Tsipras-regeringen aldrig fik iværksat 22 såkaldte reformer af økonomien og arbejdsmarkedet, før de blev sat fra magten.

Til august skal internationale långivere i EU og IMF vurdere, om Grækenland "har gjort sig fortjent" til at få udbetalt 4,8 milliarder euro i den næste økonomiske "støttepakke" frem til 2022. Det sker, selv om landet i august sidste år officielt afsluttede det fjerde og sidste memorandum, skriver euobserver.com.

Grækenland skylder stadig 300 milliarder euro, som ifølge betalingsplanen skal falde løbende frem til 2059. Men landet har fået udsat betalingen i 10 år frem.