Sidste år udstedte den græske regering med Syriza i spidsen et dekret, som gør det nemmere for arbejdsgiverne at fyre de ansatte.

Nu vil den nye konservative regering under ledelse af premierminister Kyriakos Mitsotakis følge op på dekretet og kræve, at fagforeningernes medlemmer elektronisk stemmer ja eller nej til en strejke, før den kan sættes i værk.

Formålet med regeringens nye plan er at ødelægge aktive fagforeningers kampkraft.
Arbejderfronten PAME

Mitsotakis' nye arbejdsminister, Yiannis Vroutis, siger, at elektronisk stemmeafgivning snart bliver "påkrævet", fremgår det af ugeavisen The National Herald, der er udgivet i New York i det lokale græske eksilsamfund.

Den nye regering kom til, efter at Nyt Demokrati vandt parlamentsvalget 7. juli over det erklærede venstreorienterede Syrizas koalitionsregering med det højreorienterede ANEL-parti.

50 procent for strejke

Ifølge National Herald fik Syriza-regeringen sidste år vedtaget per dekret, at en strejke kun er gyldig, hvis mindst 50 procent af alle fagforeningens medlemmer stemmer ja. 

Tidligere var tallet 20 procent.

>> LÆS OGSÅ: Græske Syriza mister regeringsmagten

Tiltaget skal ifølge arbejdsminister Vroutis sikre, at fagforeningerne dokumenterer, at der virkelig er den krævede 50 procents opbakning til en strejke.

– Det giver arbejdstagerne mulighed for at anvende deres ubegrænsede og universelle rettigheder, siger han og tilføjer, at myndighederne vil lave en særlig hjemmeside for arbejdsgivere, hvor fagforeninger kan melde om kommende strejkeaktioner.

Dekretet om 50 procents opbakning til strejker blev i øvrigt kun indført, fordi trojkaen (EU, IMF og EU's Centralbank) krævede begrænsning af strejkeretten "som modydelse for, at Grækenland fik frigivet endnu en lånerate", skrev EU-fagligt Netværk dengang.

Protest fra faglige

Udsigten til endnu et indgreb i fagforeningernes muligheder for at bruge strejkeretten har fået den græske fagbevægelse til at reagere voldsomt.

Da græsk fagbevægelse er splittet op i fire hovedstrømninger med mange forskellige fagforeninger, vil det i praksis gøre det næsten umuligt for græske arbejdere at strejke. 

Den militante arbejderfront PAME, der har organiseret de seneste mange generalstrejker i Grækenland, og som politisk står tæt på kommunistpartiet KKE, understreger, at retten til strejke og selve foreningsfriheden "i sin tid blev erobret gennem hårde, blodige kampe".

"Formålet med regeringens nye plan er at ødelægge aktive fagforeningers kampkraft, så kapitalisterne kan øge deres profitter ved at udnytte arbejderne maksimalt", skriver PAME.

Andre angreb fra regeringen

Ud over de seneste angreb på fagbevægelsen fik den konservative regering i juli vedtaget, at arbejdsgivere ikke længere skriftligt skal begrunde årsagen til fyringer af ansatte.

Det fik både KKE og Syriza til at udvandre fra parlamentet, skriver The National Herald.

I samme måned præsenterede Mitsotakis flere planer. Han vil ikke "ændre" nogen af Syriza-regeringens "reformer", skriver Athens News. Men han vil sænke ejendomsskatten og erhvervslivets skatter.

Han vil også privatisere statens elektricitetsselskab samt energiselskabet Hellenic Petroleum.

>> LÆS OGSÅ: Franskmand skal privatisere Grækenland

Den nye konservative premierminister lover også at genforhandle de økonomiske aftaler med EU, som holder Grækenland i et økonomisk jerngreb.

Efter at Grækenland slap ud af EU's såkaldte hjælpepakker i august sidste år, har EU krævet et overskud på de offentlige budgetter på 3,5 procent af bruttonationalproduktet frem til 2022.

Det bliver vanskeligt med en beskeden økonomisk vækst, der i første kvartal af 2019 svarer til en vækst på 1,3 procent på årsbasis, skriver BBC.

Tilfredsstiller EU

Regeringens nye indgreb mod fagforeningerne kommer tidsnok til at tilfredsstille Eurogruppen, der holder møde den 13. september, skriver det konservative dagblad Kathimerini.

>> LÆS OGSÅ: Tyskland skummede fløden efter græsk krise

Trojkaen har siden 2010 givet Grækenland lån på 288,7 milliarder euro igennem tre låneprogrammer, hvoraf det sidste udløb 20. august 2018. Den udbetalte rater af beløbet – med krav om nedskæringer, privatiseringer og angreb på pension, løn og arbejdsforhold.

Den Syriza-ledte regering fik på fire år indført hundredvis af direktiver og love, der netop tilfredsstillede EU og IMF, skriver det kommunistiske græske dagblad Rizospastis.

Den offentlige gæld er i dag 180 procent af BNP. Det er det højeste i hele EU. 10 års recession har betydet, at hver græsk husholdning i gennemsnit har mistet 40 procent af sin købekraft.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her