På trods af næsten total medietavshed og ekstrem politivold fortsætter protestbevægelsen De Gule Veste i Frankrig.
Sommerferie og en hidtil uset politivold har betydet mindre demonstrationer. Men bevægelsen er langtfra død.
Quentin Simon, De Gule Veste
Det oplyser Quentin Simon, der er redaktør for en af De Gule Vestes største facebookgrupper, "Le Peuple en Colere" med 160.000 medlemmer.
Hver lørdag siden november 2018 har De Gule Veste demonstreret i hele Frankrig. Det er 44 gange.
>> LÆS OGSÅ: Oprøret der ikke vil dø
Forbud mod demonstrationer
I lørdags samlede De Gule Veste anslået 6000 demonstranter i byen Tolouse. I andre byer som Lille, Paris og Strasbourg gik tusinder på gaden, også selv om politiet i Rouen og Paris havde forbudt demonstrationer i bymidten, oplyser Quentin Simon.
Quentin Simon mener slet ikke, at bevægelsen er aftagende.
– Der er sket det, at De Gule Veste har reduceret sine aktiviteteter i forhold til begyndelsen, primært på grund af politivold! Ofte bliver folk, der bruger deres forfatningsmæssige ret til at protestere, fuldstændigt uberettiget udsat for grov politivold. Det er sket, selv om flertallet af demonstranterne har været fredelige, siger han til Arbejderen.
Han tilføjer, at også den franske sommerferie har betydet et naturligt fald i aktiviteter.
– Skoleferieperioden har også bremset vores aktiviteter, fordi vores børn ikke skal miste deres ferie og lide på grund af de voksnes aktiviteter, siger Quentin Simon.
Sommerferien sluttede 2. september.
>> LÆS OGSÅ: De Gule Vestes folkeråd breder sig i hele Frankrig
Ekstrem politivold
Men han giver politiets vold størstedelen af skylden for den midlertidige nedgang i De Gule Vestes aktiviteter.
– Politiets vold er steget meget siden demonstrationerne startede. Først kom de store demonstrationer som en overraskelse for politiet, de forventede ikke så enorme skarer. Men så indførte politiet en meget aktiv og aggressiv strategi for at bekæmpe os med crowd control, fortæller Quentin Simon, der bor i Ardennes, der grænser op til Belgien.
Crowd control er en metode til at kontrollere og inddæmme store menneskemængder.
Ifølge Simon omringer politiet demonstranter og lokker dem i fælder for at anholde dem.
De Gule Veste i Marseilles fik 7. september følgeskab af demonstranter med afrikansk og mellemøstlig afstamning.
– Politiet anvendte også meget undertrykkende våben som tåregas, forskellige slags lydgranater og pansrede mandskabsvogne for at afspærre demonstrationsruter, og betjentene iførte sig robocoplignende uniformer.
#GiletsJaunes take to the streets of #Paris for the 42nd weekend in a row, to protest against Macron's disastrous Neoliberal policies that have caused so much human misery and poverty throughout France#Acte42pic.twitter.com/TTtxR3Ueok
— Ian56 (@Ian56789) August 31, 2019
De Gule Veste på gaden 31. august i Paris.
– De anvendte de frygtede LBD-geværer, der affyrer gummikugler med stor fart, og er begyndt at bruge vandkanoner, hvor vandet indeholder et farvestof, så politiet efterfølgende kan identificere demonstranter og arrestere dem.
– Endelig går politiets vold ustraffet hen i retssystemet. Politiet har straffrit udsat tusindvis af mennesker for "forebyggende" undersøgelser af biler, tasker og hjem. De arresterer også folk forebyggende i hobetal.
Meanwhile in #France. #GiletsJaunes #YellowVests https://t.co/cZayNJ3Ejl
— SentientSentinel (@SentientSentin4) August 10, 2019
17. august demonstrerede De Gule Veste igen i Paris, men politiet greb hårdhændet ind.
Macron vil udmatte os
Quentin Simon mener, den franske præsident Emanuelle Macrons plan er at udmatte De Gule Veste.
>> LÆS OGSÅ: Politivold mod De Gule Veste eksploderer
– Hans strategi mod bevægelsen har været at lade tiden gå i håb om, at vi bliver trætte og går hjem! Han håber også, at politiet vil fastholde den voldsomme kurs og holde ud.
100 betjente har begået selvmord siden november 2018, fortæller franskmanden. De fleste af dem har været sat ind mod De Gule Veste eller har været belastet af stort arbejdspres i forbindelse med kampen mod bevægelsen.
Quentin Simon mener, at de fleste selvmord skyldes traumer efter at have udsat demonstranter for vold.
Protests against the Macron government took place in cities across France earlier today - for the 39th weekend in a row. pic.twitter.com/JGvqzjykQA #GiletsJaunes #Acte39
— Richard Wellings (@RichardWellings) August 10, 2019
De Gule Veste i Paris, 10. august.
Quentin Simon mener også, at de store medier i Frankrig "glemmer" at rapportere om De Gule Veste.
– I stedet giver de et billede af en præsident, som er værdsat af folket, men der er faktisk kun tale om hans tilhængere! Hans parti er gode til at iscenesætte Macron, siger Quentin Simon.
Krav stadig aktuelle
Han mener, at De Gule Vestes politiske krav stadig er højaktuelle, og fremhæver kravet om "référendum d'initiative citoyenne" (RIC).
RIC omfatter flere folkeafstemninger, kaldet "Le référendum d'initiative citoyenne" uden styring og indblanding fra præsident eller regering om lokale og landsdækkende folkeafstemninger om eksempelvis miljø og trafik. Folkeafstemningerne har været et af De Gule Vestes absolutte hovedkrav overalt siden oktober-november 2018.
LÆS OGSÅ: De Gule Veste er slet ikke til at stoppe
Men han mener også, at andre af De Gule Vestes krav er aktuelle.
– Vi forsvarer mennesker med handicap og pensionister, der ikke kan forsvare sig selv. Men vi kæmper også for familier, der ikke tjener nok til at leve et anstændigt liv – trods det faktum, at de voksne i husholdningen arbejder, fortæller Quentin Simon.
Hospitalsstrejke og bondekamp
Han nævner også kampen blandt hospitalspersonalet over hele landet, "der arbejder under umulige forhold, fordi budgetterne bliver beskåret".
Ud af 474 skadestuer er 237 i øjeblikket berørt af strejke blandt sygeplejersker, paramedicinere og læger med krav om flere ansatte.
Quentin Simon nævner også de franske bønder, der "ikke kan tjene til livets ophold på grund af uretfærdig konkurrence fra internationale handelsaftaler og traktater".
– Vi mangler ikke problemer her i Frankrig. Vi taler om fattige arbejdere i et af de rigeste lande i verden! Profit er blevet vigtigere end mennesker, slutter Quentin Simon.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278