USA's udenrigsminister Mike Pompeo udtalte den 18. november, at efter en grundig "juridisk gennemgang i udenrigsministeriet, er det besluttet, at israelske bosættelser på den besatte palæstinensiske Vestbred fremover vil blive betragtet som "i overensstemmelse med international lov".

USA's skridt er i modstrid med international lov. Washington kan ikke annullere FN-resolutioner om international lov.
Nabil Abu Rudeinah, palæstinenser

Udtalelsen kommer i rækken af Trump-regeringens initiativer i de seneste to år til støtte for Israel, skriver magasinet The Economist.

Først anerkendte USA Israels ret til Jerusalem ved at flytte sin ambassade dertil. Senere anerkendte USA Israels ret til overherredømme over de syriske Golanhøjder.

I modstrid med FN-resolution

Det seneste skridt med at anerkende Israels bosættelser sker i øvrigt strid med resolution 446 fra FN's Sikkerhedsråd, der blev vedtaget i 1979 og underskrevet af USA, mener den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas' talsmand Nabil Abu Rudeinah.

Resolutionen lyder:

"Israels politik og praksis med at etablere bosættelser i de palæstinensiske og andre arabiske områder besat siden 1967 har ingen juridisk gyldighed, og de udgør en alvorlig hindring for at opnå en omfattende, retfærdig og varig fred i Mellemøsten."

I resolutionen hedder det videre, at bosættelserne "må anses" at være i strid med den fjerde Genève-konvention, der handler om, at en besættelsesmagt ikke må deportere eller overføre dele af sin egen civile befolkning til det område, den besætter. 

>> LÆS OGSÅ: Israels kommunister: Netanyahu må væk!

Israel begyndte at oprette bosættelserne efter at have erobret arabisk territorium under Seksdageskrigen i 1967.

"Ikke udenlandske kolonialister"

Israels fungerende premierminister, den ultrakonservative Benjamin Netanyahu roser imidlertid Mike Pompeos aktuelle udtalelser.

– Trump-administrationen afviser klart den falske påstand om, at israelske bosættelser i Judea og Samaria i sagens natur er ulovlige i henhold til international lov. Det jødiske folk er ikke udenlandske kolonialister i Judea og Samaria. Faktisk kaldes vi jøder, fordi vi er Judæas folk, siger han ifølge det israelske dagblad Jerusalem Post.

Mike Pompeo siger ifølge TV-stationen CNN, at anerkendelsen af bosættelserne er foranlediget af, at Obama-administrationen undlod at nedlægge veto mod FN's Sikkerhedsråds resolution 2334 i december 2016, som derfor blev vedtaget.

Denne resolution slår fast, at bosættelserne udgør en "åbenlys krænkelse" af folkeretten og "ikke har juridisk gyldighed".

Ifølge USA's ambassadør i Israel, David Friedman, betyder den nye politik om at anerkende bosættelserne, at præsident Donald Trumps fredsplan vil få et boost.

– Faktisk kan Pompeos udsagn den 18. november fremme freden mellem Israel og palæstinenserne. Det vil bringe klarhed i den israelsk-palæstinensiske konflikt, siger han.

Imod folkeretten

Men det afviser Nabil Abu Rudeinah, talsmand for den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas.

– USA's skridt er i modstrid med international lov. Washington kan ikke annullere FN-resolutioner om international lov og har ingen ret til at gøre ulovlige israelske bosættelser lovlige, siger han ifølge TV-stationen Al Jazeera.

>> LÆS OGSÅ: USA vil droppe et selvstændigt Palæstina

Hanan Ashrawi, palæstinensisk chefforhandler og medlem af den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO's øverste ledelse, skriver på Twitter, at Pompeos erklæring er "endnu et slag mod international lov, retfærdighed og fred".

Hun henviser i øvrigt til FN's andre resolutioner.

• FN's Generalforsamling vedtog resolution 194 den 11. december 1948 om Palæstina, at "flygtninge, der ønsker at vende tilbage til deres hjem og leve i fred med deres naboer, bør tillades at gøre det snarest muligt".

• FN's Sikkerhedsråd resolution 242 fra 22. november 1967 kræver "Tilbagetrækning af Israels væbnede styrker fra områder, der blev besat under den seneste konflikt."

Øget Israel-støtte

I 2017 anerkendte USA's regering Jerusalem som Israels hovedstad, og i 2018 åbnede USA formelt en ambassade i byen. USA's politik havde tidligere været, at Jerusalems status skulle besluttes af parterne i konflikten.

I 2018 annoncerede USA også, at de nedskar sine bidrag til FN's flygtningehjælp til palæstinenserne, UNRWA. I marts i år anerkendte Trump Israels 1981-annektering af de besatte syriske Golanhøjder.

USA støtter Israel-plan

Den canadiske redaktør af netstedet globalresearch.ca, økonomen Michel Chossudovsky er ikke overrasket over de seneste meldinger fra Washington om at anerkende israelske bosættelser.

"Trumps "Århundredets Plan for Mellemøsten" støtter projektet om et Storisrael, som helt udelukker palæstinensernes ret til at vende tilbage, men i stedet vil gøre dem til borgere i Libanon, Jordan, Syrien, Irak og andre steder", skriver han.

>> LÆS OGSÅ: USA's plan for Det Nye Palæstina

Michel Chossudovsky tilføjer, at den israelske plan om et Storisrael ikke er et strengt zionistisk projekt for Mellemøsten, men en integreret del af USA's udenrigspolitik.

"Dens strategiske mål er at udvide det amerikanske hegemoni samt sprænge og balkanisere Mellemøsten", slutter han.

Hvad er Storisrael?

Storisrael-projektet består i at svække og til sidst ødelægge de arabiske nabolande ved hjælp af USA og Saudi-Arabien.

For 100 år siden skitserede Verdens Zionistorganisation en plan for en jødisk stat, der omfattede store dele af Mellemøsten. Det strakte sig fra det historiske Palæstina, Sydlibanon op til Sidon- og Litani-floden, til Syriens Golanhøjder, Hauransletten i det sydlige Syrien og det nordlige Jordan. 

>> LÆS OGSÅ: '"USA vil af med det palæstinensiske problem"

Endelig skulle den jødiske stat tage kontrol over Aqababugten, som både Israel, Jordan, Egypten og Saudi-Arabien i dag har kyster ved.

Nogle zionister ville have mere. De ønsker, at et Storisrael strækker sig fra Nilen i Egypten til Eufratfloden – et område, der dækker hele Palæstina, Libanon, det vestlige Syrien og det sydlige Tyrkiet.

Ifølge grundlæggeren af zionismen Theodore Herzl, der i dag er en af staten Israels nationalhelte, strækker den jødiske stat sig netop fra Egypten til Eufrat i Irak. I den femte Mosebog formuleres samme krav. Femte Mosebog er den femte bog i Bibelen og indeholder blandt andet "den jødiske trosbekendelse", Shema.

"Bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres Naboer i Arabalavningen, paa Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet og ved Kysten, til Kana'anæernes Land og Libanon, lige til den store Flod, Eufratfloden", står der.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her