Det var en stolt Jens Stoltenberg, der i fredags holdt pressemøde før NATO's topmøde, der åbner i dag i den britiske hovedstad London.

Baseret på disse planer kan jeg annoncere, at den akkumulerede stigning i forsvarsudgifterne med udgangen af 2024 vil være 400 milliarder dollars.
Jens Stoltenberg, NATO's generalsekretær

– Sammen vil vi markere 70-året for den mest succesfulde alliance i historien og se på fremtiden sammen. NATO er fortsat fundamentet for fred og stabilitet i det euro-atlantiske område, sagde Jens Stoltenberg, generalsekretær for NATO.

På pressemødet fremlagde Stoltenberg NATO's årlige rapport om, hvor langt militæralliancens 29 medlemslande er nået i forhold til at opfylde målet om at bruge to procent af landenes bruttonationalprodukt (BNP) på militæret. Og det går fremad, viser rapporten.

– Flere allierede opfylder retningslinjerne om at bruge to procent af deres BNP på forsvar. I år vil ni allierede opfylde retningslinjerne i forhold til tre for bare få år siden. Og flertallet af de allierede har planer om at nå de to procent i 2024, forklarede NATO's generalsekretær.

4,6 procent mere på militær i år

NATO-landene bruger mange penge på militæret, og beløbet er stigende. Alene i år har de europæiske NATO-lande og Canada øget deres militære udgifter med anslået 4,6 procent, forklarede Jens Stoltenberg.

Siden 2016 er oprustningen for alvor taget fart i NATO-landene. Ved udgangen af 2020 vil de europæiske NATO-lande og Canada have øget deres militære udgifter med hele 130 milliarder dollars. Det svarer til 881 milliarder kroner.

Ifølge Jens Stoltenberg vedtog NATO-landene sidste år at udarbejde nationale planer for deres militære oprustning, og de planer er nu fremsendt til NATO's hovedkvarter i Bruxelles.

– Baseret på disse planer kan jeg annoncere, at den akkumulerede stigning i forsvarsudgifterne med udgangen af 2024 vil være 400 milliarder dollars, erklærede Stoltenberg.

Det svarer til hele 2.712 milliarder danske kroner. 

NATO har i dag opfyldt 90 procent af målsætningen om, at militæralliancen skal kunne mobilisere 30 bataljoner, 30 lufteskadroner og 30 krigsskibe til kamp i løbet af 30 dage.

Alligevel er der ingen grund til at være selvtilfreds, alliancen må ikke miste momentum. Der er brug for flere soldater med større parathed, advarede Stoltenberg.

På topmødet forventer Stoltenberg, at de 29 stats- og regeringsledere vil anerkende rummet som NATO's operationsområde – side om side med jorden, havet, luften og cyberspace.

– Det er en klar anerkendelse af, at rummet er essentielt for vores operationers og missioners succes.

Rusland

Rusland vil også være på dagsordenen i London, forklarede Jens Stoltenberg.

– NATO-allierede har været forenet i deres reaktion på Ruslands aggressive handlinger, lyder det fra Stoltenberg og tilføjer, at også Kinas fremmarch vil blive adresseret.

Tidligere på pressemødet havde Stoltenberg da også bemærket, "at for første gang i vores historie har vi kampklare tropper i alliancens østområde". 

Generalsekretæren måtte dog indrømme, at Rusland ikke truede NATO.

– Vi ser ikke nogen overhængende militær trussel fra Rusland mod noget NATO-land, men det, vi ser, er en strategisk udfordring. Og vi ser et Rusland, som investerer massivt i nye, moderne kapaciteter, inklusive atomare styrker, og et Rusland, som overtræder en hjørnesten i aftalen om våbenkontrol i Europa, INF-traktaten, udstationerer missiler, som kan nå europæiske byer på få minutter, og missiler, som kan bruge atomvåben, sagde Stoltenberg og henviste til, at Rusland er ansvarlig for "aggressive handlinger mod dets naboer Ukraine og Georgien.

– Så ja, vi har ikke set nogen aggressive handlinger mod et NATO-land fra Ruslands side. Men realiteten er, at det lige netop er derfor, at det er så vigtigt, at NATO fortsat stiller med troværdig afskrækkelse og forsvar …, forklarede Jens Stoltenberg.

Men Rusland halter langt bagefter de europæiske NATO-lande og ikke mindst USA, når det gælder militær oprustning.

Ifølge den seneste rapport fra Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut SIPRI ligger Rusland ikke længere i top-fem over de lande, der bruger mest på militæret. I 2018 brugte Rusland 61,4 milliarder dollars på militæret, mens USA brugte 649 milliarder dollars.

I år opgør NATO militæralliancens samlede udgifter til militæret til 987 milliarder dollars baseret på 2015-priser. Heraf tegner USA sig for 685 milliarder dollars.