NATO-topmødet i London tirsdag-onsdag i sidste uge vedtog at udbygge det militære samarbejde og genbekræftede musketereden, hvor landene gensidigt lover at hjælpe hinanden i tilfælde af, at et land bliver angrebet.

NATO er foragt for folkeretten. Jeg anklager NATO for moralske forbrydelser i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien.
Jan Øberg, konfliktforsker

Mødet, som det britiske dagblad Morning Star kaldte for "en jamboree for en imperialistisk krigsmaskine", markerede officielt 70-året for NATO's opstart.

Uenigheder gemt væk

Andre uenigheder mellem de 29 medlemslande blev midlertidigt sparket til hjørne på golfresortet i Watford, vurderer avisen.

Uenighederne gælder blandt andet de dybe, interne konflikter mellem USA, Tyskland, Frankrig og Tyrkiet. I sidste måned udtalte den franske præsident Emmanuel Macron, at NATO var “hjernedød”.

Baggrunden er, at Macron foretrækker en EU-hær, skriver det franske dagblad L'Humanité.

Også spørgsmålet om NATO-medlemmet Tyrkiets militære invasion af Syrien 9. oktober i år var ifølge avisen "en knast". Især Frankrig og USA har protesteret imod NATO-medlemmet Tyrkiets køb af det russiske missilforsvarssystem S-400, ikke så meget dets invasion af Syrien.

>> LÆS OGSÅ: Danmark deltager i stor NATO-øvelse

I NATO's traktat fra 1949 står der intet om, at medlemslande må angribe andre lande, tværtimod.

Men alle spørgsmål blev "fejet ind under gulvtæppet", og medlemslandene blev på topmødet i London enige om at genbekræfte deres opbakning til NATO og dens såkaldte musketéred – artikel 5.

Musketered og krigsbevillinger

– Vores opbakning til artikel 5 er urokkelig, lød det fra generalsekretær Jens Stoltenberg efter det tre timer lange møde onsdag, citerer nyhedsbureauet Reuters.

USA's præsident Donald Trump var også glad for mødet.

– NATO bliver rigere og stærkere end nogensinde før, tweetede han efterfølgende og sendte et "tak til NATO".

NATO's årlige rapport viser, at flere af militæralliancens 29 medlemslande opfylder målet om at bruge to procent af landenes bruttonationalprodukt (BNP) på militæret. I år vil ni NATO-lande opfylde retningslinjerne i forhold til tre for bare få år siden.

I dag er NATO's samlede udgifter til militæret på 987 milliarder dollars. Heraf tegner USA sig for 685 milliarder dollars.

På mødet udtrykte NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg tilfredshed med, at NATO-landene sidste år besluttede at lave nationale planer for deres militære oprustning, og de planer er nu fremsendt til NATO's hovedkvarter i Bruxelles.

Han glæder sig over, at stigningen i militærudgifterne med udgangen af 2024 vil være på 400 milliarder dollars.

Trump og Mette F. glade

Donald Trump bifaldte de øgede udgifter til militæret.

– Da jeg kom ind, var jeg vred på NATO, men nu er der rejst 130 milliarder dollars, sagde han ifølge dagbladet The Guardian og henviste til summen, som NATO-landene har øget deres forsvarsbudgetter med inden næste år.

>> LÆS OGSÅ: NATO udløser våbenkapløb

Også den danske statsminister Mette Frederiksen (S) spyttede konkret i kassen på London-mødet i form af flere soldater og våben.

Hun sagde onsdag ja til at stille yderligere fire fly til rådighed for NATO's beredskab i 2020 og 2021. Danmark har i forvejen lovet at stille fire fly til rådighed for NATO. Så der bliver nu tale om otte kampfly i de næste to år.

Hun var tilfreds med NATO-topmødet – hendes første som regeringsleder.

– Jeg oplevede et NATO-møde med et entydigt ønske om at gå styrket ud af lokalet, sagde Mette Frederiksen efter topmødet ifølge dr.dk.

Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm advarer.

– Det er ærlig talt hovedløst, at Danmark og andre lande pisker rundt for at nå et militærforbrug på to procent, som bare vil betyde endnu flere milliarder hos den amerikanske våbenindustri, siger hun i en pressemeddelelse.

I ugerne op til topmødet havde Danmark også tilbudt at sende et par hundrede soldater til Irak.

Rumkapløb, Kina og Rusland

De 29 stats- og regeringsledere, der deltog på mødet, vedtog at "anerkende" rummet som NATO's operationsområde – side om side med jorden, havet, luften og cyberspace.

Topmødet diskuterede også Ruslands og Kinas såkaldte aggressive handlinger, selv om ingen af landene nærmer sig NATO og USA's militærbudgetter eller har angrebet andre lande.

I 2018 brugte Rusland 61,4 milliarder dollars på militæret, mens USA brugte 649 milliarder dollars.

Alligevel vedtog NATO-topmødet en fælles erklæring, der nævnte truslen fra Rusland side om side med truslen fra terrorisme. "Ruslands aggressive handlinger udgør en trussel mod euro-atlantisk sikkerhed. Terrorisme i alle dets former og manifestationer er fortsat en vedvarende trussel for os alle," lød teksten.

>> LÆS OGSÅ: Topmøde diskuterer NATO og Rusland

Desuden vedtog NATO-topmødet at "revidere og opdatere forsvarsplanerne" for Polen og Baltikum. NATO mener, at Rusland truer de to områder.

NATO's grænser

London-topmødet bekræftede, at NATO skal kunne handle hurtigt verden over.

Målet om at stille 30 bataljoner, 30 lufteskadroner og 30 krigsskibe på benene klar til kamp i løbet af 30 dage er næsten i hus, fremgik det af topmødet i London.

Men den dansk-svenske konfliktforsker Jan Øberg påpeger i en artikel på transnational.live, at NATO konsekvent opererer i strid med sine egne mål, formål og værdier.

>> LÆS OGSÅ: Forsvarsministre afsætter flere penge til oprustning

I de første linjer i NATO-traktaten "bekræfter parterne påny deres tro på målene og principperne i FN's charter og deres ønske om at leve i fred med alle folkeslag og alle regeringer".

Ifølge Jan Øberg, der er stifter af Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning (TFF), opfører NATO sig stik imod denne hensigt.

"FN's charter burde være NATO's retningslinje", skriver Øberg og tilføjer, at NATO for eksempel har overtrådt sin egen traktat ved at bombe udenfor eget område, nemlig i Jugoslavien uden FN-mandat.

Han kalder det "foragt for folkeretten" og anklager NATO for moralske forbrydelser i "fiasko-krigene" i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien.

Næste gang, stats- og regeringscheferne skal mødes i NATO-regi, bliver i 2021.