23 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

NATO gør klar til at kunne føre krig i rummet

Nyt våbenkapløb

NATO gør klar til at kunne føre krig i rummet

NATO har besluttet, at det ydre rum skal være et nyt "operationsområde". Det ligger i tæt tråd med USA's rumprogram. Kina og Rusland beklager og forstår ikke, hvorfor USA og NATO ikke ville underskrive en traktat om våbenkontrol i rummet allerede i 2008 og 2018.

NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg (til venstre) ved siden af USA's præsident Donald Trump på NATO-topmødet i London 4. december.
FOTO: Nicholas Kamm/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Den 4. december vedtog NATO på sit topmøde i London, at rummet skal være et "operationsområde" ud over aktiviteterne til lands, til vands og i luften.

Vi er stadig tilhænger af våbenkontrol i det ydre rum, der ikke skal ende som slagmark.
Le Yucheng, Kina

I slutteksten, som alle militæralliancens stats- og regeringsledere skrev under på – inklusive den danske statsminister Mette Frederiksen – står blandt andet:

"Vi har erklæret rummet som et operationelt domæne for NATO og anerkender dets betydning for at bevare sikkerheden og tackle sikkerhedsudfordringer, samtidig med at vi opretholder international ret".

NATO: "Operationel succes"

Om fredagen før topmødet, der også markerede 70-året for NATO, udtalte militæralliancens generalsekretær, nordmanden Jens Stoltenberg, at rummet er vigtig for "operationel succes", citerer det italienske dagblad Il Manifesto.

Stoltenberg tilføjede, at NATO agter at udvikle militære programmer, der er baseret i rummet. Han afslørede ikke yderligere deltaljer, men oplyste, at NATO har underskrevet den første milliardkontrakt om at "modernisere" dets 14 radarfly af mærket AWACS til operationer i rummet. Flyene, der er bygget af det amerikanske firma Boeing, skal udgøre flyvende kommandocentre. 

Ifølge Stoltenberg kan fjender af NATO hacke satellitter og ødelægge kommunikation, hvilket kan sabotere alt fra "flyrejser og vejrudsigter til banktransaktioner".

Moderne krigsførelse er desuden helt afhængig af data fra satellitter i rummet, skriver Laura Hollænder Schousboe, ph.d.-studerende på Forsvarsakademiet og Syddansk Universitet i en artikel på altinget.dk.

70 procent af de bomber og missiler, der ramte Irak i marts og april 2003 under USA's krig "Shock and Awe", var styret fra satellitter i rummet.

USA opretter rumkommando

Sidste år i august oprettede USA en ny rumkommando, US Space Force, melder netavisen militarytimes.com.

Det skal ifølge USA's præsident Donald Trump "sikre, at USA's dominans i rummet aldrig vil blive truet, citerer det kinesiske TV-netværk CGTN præsidenten.

Ifølge Trump skal rumkommandoen "forsvare vitale amerikanske interesser i rummet, den næste slagmark."

USA's vicepræsident Mike Pence fortalte i 2018, at USA vil skabe et "rumudviklingsagentur og udpege en "assisterende forsvarsminister for rummet".

– Elitestyrker, der er specialiseret i rumområdet, vil blive hentet fra forskellige grene af militæret i stil med eksisterende specialoperationsstyrker, sagde Pence ifølge det britiske dagblad The Guardian.

Space Command blev oprindeligt etableret under præsident Ronald Reagan i 1985, men blev nedlagt i 2002, i takt med at fokus og ressourcer blev flyttet fra rummet til USA's globale krig mod terror.

Også EU har i dag oprettet et nyt generaldirektorat for militærindustrien og rummet, som nogle vurderer svarer til et kommende EU-forsvarsministerium.

Kina og Rusland er trusler

Ifølge USA's udenrigsminister Mike Pence udgør Kina og Rusland to "galaktiske trusler", som kan udvikle våben til at lamme eller ødelægge satellitter, der er afgørende for kommunikationen.

>> LÆS OGSÅ: Vil have ret til mineraler i rummet

Han mindede om, at Kina i 2007 ødelagde en af ​​sine egne satellitter for at teste et missil. Også Rusland har testet et missil, der kan bruges til at spore og ødelægge satellitter.

Mod militariseret rum

Rusland og Kina anklager USA for at bane vejen for en militarisering ​​af rummet. Kinas udenrigsministerium foreslog i 2018, at der hurtigt blev underskrevet en "multilateral aftale" om kontrol med våben i rummet for at sikre fred og sikkerhed.

Begge lande foreslog allerede i 2008, at verdens stormagter underskrev en traktat mod at sende våben til det ydre rum.

Ruslands præsident Vladimir Putin advarede under topmødet den 4. december mod, at USA og NATO udvider deres operationer til rummet. Det udgør en trussel mod russiske interesser.

– Den amerikanske militærpolitiske ledelse betragter helt klart rummet som et sted, militæret skal være. Og de planlægger at udføre operationer der, sagde Putin ifølge den britiske TV-station BBC.

I sidste uge udtalte Kinas viceudenrigsminister Le Yucheng, at NATO's rumoperationer "er et meget farligt fænomen".

– Vi har altid stærkt modsat os at udstationere våben i det ydre rum og udviklingen af et våbenkapløb i rummet, siger han ifølge netavisen spacedaily.com.

Han advarer mod at gøre rummet til en ny krigsskueplads og tilføjer, at Kinas regering fortsat støtter våbenkontrol i det ydre rum.

I både 2008 og 2018 afviste USA at underskrive våbenkontrol i rummet.

I 1967 underskrev Sovjetunionen, USA og Storbritannien Traktaten om Det Ydre Rum. Den slår fast, at hverken nationer, stater eller private firmaer kan gøre krav på ressourcerne i det ydre rum.

Flere penge fra USA

Onsdag i sidste uge godkendte et flertal på 377 mod 48 i Repræsentanternes Hus i USA næste års militærudgifter på 738 milliarder dollars, hvoraf otte milliarder blandt andet skal gå til det nye rumprogram.

Det Demokratiske Parti har flertal i Repræsentanternes Hus. 188 demokrater stemte ja og 41 nej. 189 republikanere stemte ja og seks nej.

I sidste uge var der flertal i kongressens andetkammer, Senatet, for forsvarsbudgettet. Det blev stemt igennem trods advarsler fra Demokraternes præsidentkandidat Bernie Sanders, der er senator fra Vermont.

“Måske skulle vi bare sørge for, at folk i USA ikke dør på grund af manglende sundhedsforsikring, før vi begynder at bruge milliarder af dollars på at militarisere det ydre rum”, tweetede han.

Dyrt rumprogram

Manlio Dinucci skriver i Il Manifesto, at selv om ingen endnu kender prisen på NATO's militære rumprogram, er en ting sikkert – det vil blive dyrt for både amerikanske og europæiske skatteydere.

På topmødet i London lykkedes det Trump at presse sine europæiske allierede til at hæve deres militære udgifter -frem mod to procent af landenes BNP.

Indtil videre har otte lande gjort det (Bulgarien, Grækenland, Storbritannien, Estland, Rumænien, Litauen, Letland og Polen). De andre NATO-lande, som stadig ligger under to procent, er alle enige om at øge deres budgetter.

USA's militærbudget er på 730 milliarder dollars. Det er mere end 10 gange Ruslands forsvarsbudget.

Danmark: god ide

Danmarks Forsvarsministerium skriver i en mail til Arbejderen, at der ikke er tale om, at NATO vil militarisere rummet.

"Men det er klogt, at NATO har fokus på de udfordringer, NATO’s medlemslande har i forhold til rummet, herunder satellitter og GPS-teknologi med videre", skriver ministeriet.

"Rummet er et nyt område for NATO. Det er et arbejde, vi fra dansk side byder velkommen, og som vi bliver nødt til at prioritere", tilføjer ministeriet.

Forsvarsministeriet mener i øvrigt, at det øgede fokus på Arktis også betyder, at Danmark bør styrke overvågningen i området.

"Vi kigger i øjeblikket på, hvordan satellitter ville kunne bidrage til øget overvågning i Arktis", slutter Forsvarsministeriet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. dec. 2019 - 12:20   29. dec. 2019 - 16:21

NATO

ah@arbejderen.dk
NATO 2019

NATO-topmødet fandt sted i London 4.-5. december 2019.

Samlede 29 stats- og regeringschefer fra medlemslandene.

Vedtog at:

  • Udbygge det militære samarbejde.
  • Militærudgifterne i medlemslandene skal stige med 400 milliader dollars inden udgangen af 2024.
  • Genbekræftede musketereden, hvor landene gensidigt lover at hjælpe hinanden i tilfælde af, at et land bliver angrebet.
  • Det ydre rum er NATO's nye operationsområde – side om side med jorden, havet, luften og cyberspace.
  • Ruslands og Kinas aggressive handlinger skal imødegås.
  • Revidere og opdatere forsvarsplanerne for Polen og Baltikum. 
  • NATO skal kunne handle hurtigt verden over.
  • Målet om at kunne stille 30 bataljoner, 30 lufteskadroner og 30 krigsskibe på benene klar til kamp i løbet af 30 dage er næsten i hus.

I dag opfylder ni ud af 29 medlemslande målet om at bruge to procent af landenes bruttonationalprodukt (BNP) på militæret. 

I dag er NATO's samlede udgifter til militæret på 987 milliarder dollars årligt. Heraf tegner USA sig for 738 milliarder dollars (i år 2020).

Kilder: nato.int, Stop NATO, Norge, CNN, TFF

 

Fakta: NATO
  • Medlemslande: 29.
  • Partnerskabslande: 41.
  • Hovedkvarter: Bruxelles.

Partnerskaber

  • Partnerskab for Fred.
  • Middelhavsdialog.
  • Istanbul Samarbejdsinitiativ.
  • Partner på tværs af kloden.

Militære missioner

  • ISAF (International Security Assistance Force): 50.000 tropper i Afghanistan.
  • KFOR (Kosovo Force): 5000 tropper i Kosovo.
  • Operation Active Endeavour: Maritim overvågning i Middelhavet. Systematisk boarding af mistænkelige skibe.
  • Operation Ocean Shield: Bekæmpelse af pirateri ud for Afrikas Horn.
  • Støtte til Den Afrikanske Union (AU): Støtte til AU's mission i Somalia i form af luftbro.
  • Integreret luft- og missilskjold: NATO's missilskjold er placeret i en række europæiske lande og på skibe i Middelhavet og Sortehavet. Den danske regering meldte i august 2014, at Danmark skal være en del af missilforsvaret. En eller flere danske fregatter skal udstyres med radarudstyr.

Militære styrker og udgifter

  • NATO's væbnede styrker (samlet for 2018): 2.2 millioner. Reservestyrker: 2.7 millioner.
  • NATO's militære budget for 2021: 1,61 milliarder euro. 
  • NATO vil oprette op til fem nye baser i Østeuropa.
  • Militærudgifter som procendel af BNP: 2,9 procent (USA: 4,1 procent, Danmark: 1,4 procent).