02 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Er fritvalgskontoen udtryk for egoisme og mindre solidaritet?

13 år med fritvalgskonto

Er fritvalgskontoen udtryk for egoisme og mindre solidaritet?

Fritvalgskontoen ser ud til at være kommet for at blive. Ordningen er populær blandt arbejdere, og så længe rammerne aftales kollektivt, rokker det ikke ved solidariteten, mener forsker.

I 2007 kom fritvalgskontoen for første gang ind i industriens overenskomster med beskedne 0,5 procent af lønnen. Inden afslutning på de nuværende forhandlinger udgør den fire procent, som kan bruges på blandt andet seniorfridage. Arkivfoto.
FOTO: PN
1 af 1

Er fritvalgskontoen i overenskomsterne kommet for at blive? Hvilken betydning har det haft, at fritvalgskontoen er blevet et markant krav ved de centrale forhandlinger? Er det udtryk for egoisme, at den enkelte lønmodtager selv kan bestemme, om pengene på kontoen skal sættes ind på en pensionsopsparing, benyttes til seniorfridage eller udbetales i forbindelse med ferie? Og går det ud over solidariteten mellem faggrupperne?

Man kan sige, at det er individualitet lagt i kollektive rammer.
Mads Peter Klindt, lektor ved AAU

Spørgsmålene er mange, når det drejer sig om fritvalgskontoen, men meget tyder på, at den er kommet for at blive. Siden den for første gang kom ind i de privatansattes overenskomster i 2007, er det beløb, som arbejdsgiverne indbetaler på kontoen, steget ved hver af de efterfølgende fire overenskomstforhandlinger.

Og FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) har forud for OK20 lavet en rapport. Den konkluderer, at “fritvalgsordningerne generelt er populære” hos medlemmerne af de faglige organisationer.

Imødekommer medlemmerne

Arbejderen har spurgt Mads Peter Klindt, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (Carma) på Aalborg Universitet, hvorfor ordningen er blevet så populær, og om den betyder manglende opbakning til det kollektive aftalesystem.

– En del af fagbevægelsens motivation for at bevæge sig i den her retning tror jeg skal ses i lyset af, at flere medlemmer var mere individualistiske. Det startede vel omkring år 2000, og fagbevægelsen så en mulig løsning ved at lægge den her fritvalgskonto ind i overenskomsterne, siger Mads Peter Klindt og understreger, at der er tale om skøn fra hans side. Han har ikke konkret data, der underbygger hans udsagn.

– Man kan godt se det som udtryk for, at fagbevægelsen ville komme nogle af deres mere individualistisk indstillede medlemmer i møde. Man lægger noget individualitet ind i aftalesystemet, men med vægt på at det stadig er kollektivet, der forhandler rammerne på plads. Man kan sige, at det er individualitet lagt i kollektive rammer.

Mads Peter Klindt mener ikke, man kan konkludere, at lønmodtagerne med fritvalgskontoen bevæger sig stadig mere væk fra ideen om det kollektive aftalesystem.

Kontoen er nu på fire procent

Arbejdsgivernes første indbetaling til kontoen den 1. maj 2007 var på beskedne 0,5 procent af lønnen. Ved de seneste forhandlinger i 2017 om nye overenskomster på det private arbejdsmarked var et af de mest markante resultater, at fritvalgskontoen blev fordoblet fra to til fire procent af lønnen.

I samme periode har lønmodtagerne fået flere muligheder for at vælge, hvad de vil bruge det indbetalte beløb til. Mulighederne varierer lidt fra overenskomst til overenskomst. Hvor der i starten typisk kunne vælges mellem flere penge til ferie, pension eller nedsat arbejdstid, så blev muligheden for seniorfridage ved OK17 konverteret til en ret til seniorfridage, og som noget nyt fik man også ret til at finansiere to børneomsorgsdage per ferieår via fritvalgslønkontoen.

Ved de igangværende overenskomstforhandlinger er kravet om en yderligere udbygning af ordningen et centralt krav på industriens område, ikke mindst for medlemmerne af fagforbundet HK's største sektor HK Privat. Kravet fra HK's private sektor til OK20 lyder på en fordobling af fritvalgskontoen fra fire til otte procent.

Hvad betyder det for solidariteten?

Går det ud over solidariteten i fagbevægelsen, at nogle faggrupper går så målrettet efter en udvidelse af fritvalgskontoen, hvor de selv kan shoppe mellem, hvad pengene på kontoen skal bruges til?

– Det, at nogle lønmodtagergrupper vælger at bruge deres overenskomstresultat på den her måde, går ikke nødvendigvis ud over andre. Så længe systemet med kollektive forhandlinger er intakt, og man benytter sammenkædning, så sikrer man de mindre og svagere faggrupper.

– Der, hvor individualisering bliver et problem, er, hvis man i kraft af individuelle ordninger trækker hele grupper ud. Her tænker jeg på det tilbud om alternativ forsikring i tilfælde af arbejdsløshed, som ASE præsenterede for nylig. Tilbuddet er helt udenom de faglige a-kassers solidariske system. Det er forbeholdt særlige grupper, og udbetaling af forsikringspræmien er ikke betinget af, at de skal overholde beskæftigelseslovgivning og andre regler, som gælder a-kassemedlemmer.

– ASE’s private forsikring sætter skodder ned mellem forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Man trækker hele grupper ud, som betaler sig til en ordning, der kun gavner dem selv. Det skader solidariteten. Jeg ser slet ikke samme fare ved fritvalgskontoen, lyder det fra Mads Peter Klindt.

Både fordele og ulemper

'Optaktsrapport OK20' fra FAOS er der også set på fordele og ulemper set fra arbejdsgivernes side. På plussiden tæller muligheden for, at seniorer forlænger arbejdslivet med ekstra seniorfridage, men arbejdsgiverne er samtidig optaget af ikke at forrykke balancen mellem den centrale og den decentrale løndannelse. 

FAOS skriver: "Dette rejser også spørgsmålet om balancen mellem at afsætte lønkroner til fritvalgsordninger ved det centrale forhandlingsbord og tillige sikre, at der er et tilstrækkeligt økonomisk rum til lønforhandlinger på de enkelte virksomheder, således som det foregår på det helt dominerende minimallønsområde."

Minimallønsområdet omfatter cirka 80 procent af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked. Nu viser erfaringer, at det er blevet sværere for dem at forhandle lønstigninger hjem ved lokale lønforhandlinger. 

“For virksomhederne er fritvalgsløndelene nemlig en reel og allerede beregnelig lønomkostning. Erfaringen er da også, at ordningens procentuelle omfang direkte påvirker de lokale forhandlinger, hvor tillidsrepræsentanter kan blive mødt med udmeldinger fra arbejdsgiverne om, at man må forhandle ud fra et lavere udgangspunkt, da løndele jo allerede er blevet givet centralt,” skriver FAOS.

Lokal løndannelse og dagpengesystemet

Arbejderen har talt med ansatte og tillidsvalgte på industriens område, og de bekræfter, at det er blevet vanskeligere at hive ekstra lønkroner ud af arbejdsgiverne ved lokalforhandlingerne.

Arbejderens kilder siger dog også, at andre faktorer end fritvalgskontoen kan spille ind, så som et usikkert dagpengesystem, der i værste fald kan ende med en social deroute, hvis man bliver fyret. Det gør, at de ansatte holder igen med lønkrav lokalt.

Hver sin kæphest

Vil en yderligere udvidelse af fritvalgskontoen gå ud over krav som eksempelvis forhøjelse af mindstelønnen på normallønsområdet, der kan gavne de ansatte uden ret til lokale lønforhandlinger?

– I det spørgsmål ligger der en forståelse af, at man tidligere har haft en stærk solidaritet i LO-/FH-bevægelsen, og at den skulle komme under pres på grund af en fritvalgskonto, indleder Mads Peter Klindt sit svar.

– Vi har en enhedsfagbevægelse, men ved overenskomstforhandlingerne viser det sig, at hver fagforening har sine egne kæpheste. Vi har fagforeninger, der er organiseret efter fag og uddannelsesbaggrund. Hvert fag kæmper for egne interesser.

– Jeg tror ikke, at HK’ernes krav om en udvidelse af fritvalgskontoen ændrer på bygningsarbejdernes krav om værn mod social dumping.

Kontoen går til løn

Selvom fritvalgskontoen giver ansatte mulighed for at vælge mellem bedre pension, fridage eller mere i løn, bruger langt de fleste den til at få ekstra kroner ind på lønkontoen. Det viser en ny undersøgelse blandt HK Privats medlemmer omtalt i A4arbejdsliv onsdag den 22. januar.

Det understøtter følgende udsagn fra FAOS-rapporten:

"... Endvidere løfter fritvalgsordningerne lønniveauet blandt de lønmodtagergrupper, der har svært ved at forhandle sig frem til højere løn decentralt, samtidig med at de mest eftertragtede lønmodtagere nok alligevel skal få hentet deres lokale lønkroner hjem ved lokale forhandlinger. Hvorvidt fritvalgslønkontoen skal udbygges og i givet fald hvor meget, vil sandsynligvis blive en af de centrale diskussioner ved industriens forhandlingsbord."

En halv månedsløn

Beløbet på fritvalgskontoen blev senest reguleret den 1. marts 2019 og svarer nu til cirka en halv månedsløn. Ved en løn på 25.000 kroner om måneden betyder stigningen i fritvalgskontoen på to procentpoint en årlig stigning på 6.000 kroner. Hvis månedslønnen lyder på 30.000 kroner, udgør stigningen på fritvalgskontoen 7.200 kroner om året.

Beløbet på kontoen kan ryge højere op. Eksempelvis kan ansatte på industrioverenskomsten fravælge op til fem feriefridage og få indsat yderligere 0,5 procent af den ferieberettigede løn per dag på kontoen.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jan. 2020 - 06:16   27. jan. 2020 - 11:09

Fritvalgskonto

noc@arbejderen.dk