02 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Seniordage koster på pensionskontoen

Konsekvens af industriforlig

Seniordage koster på pensionskontoen

Retten til 32 seniordage om året hilses velkommen af industriarbejderne. Men de synes, der er urimeligt at de, der har allermest brug for fridagene, selv skal betale og dermed have færre penge den dag, de går på pension.

FOTO: Martin Mounzer
1 af 1

Først bliver du slidt på dit arbejde og holder, hvad du kan af ferie og seniordage. Når du så stopper på arbejdsmarkedet, vil du have færre penge på din pensionskonto.

Det kan blive konsekvensen for de industriarbejdere, der fremover gør brug af den nye ret til seniordage indeholdt i det overenskomstforlig, som CO-industri og DI fremlagde i søndags.

Det er at stikke folk blår i øjnene, når man nu fortæller dem, at de har ret til 32 seniordage om året, men selv skal betale.
Per Kokborg, FTR OTIS Elevator

I den tre-årige overenskomstperiode forhøjes fritvalgskontoen fra to til fire procent frem til 2019, og der indføres en udvidet seniorordning, der giver ret til at holde 32 seniordage om året ud over ferie og feriefridage. Tanken er, at pengene til seniordagene skal hentes helt eller delvis fra den ansattes fritvalgslønkonto og pensionsbidrag.  

Men det er ikke rimeligt, at vi selv skal betale for seniorfridagene, kritiserer Martin Engelbrechtsen, der er 3F'er og arbejder på Evapco Air Solutions i Aabybro.

– Det er igen dem, der har det hårdeste og mest nedslidende arbejde, der bliver ramt, siger han til Arbejderen og fortsætter:

– Mange vil være tvunget til at bruge retten til seniordagene, fordi det giver dem et tiltrængt hvil fra en presset arbejdsdag. De kan så holde seniordagene uden at få penge, når de holder fri, eller de kan bruge af deres pensionsopsparing og have færre penge, når de stopper helt på arbejdsmarkedet.

Pensionsalderen skal ned

Den nordjyske industriarbejder har mange år tilbage, før han kan stoppe med at arbejde. Han har i en alder af blot 44 år allerede været gennem to operationer i den ene skulder, og måske skal også den anden under kniven. En kollega har for nylig sygemeldt sig med en diskusprolaps, og mange andre døjer med ondt i ryg, knæ og skuldre, fortæller Martin Engelbrechtsen.

– Det er nærmest et privilegium, vi har, lyder det syrligt.

Martin Engelbrechtsen siger, at det er en udbredt holdning blandt de 60 timelønnede på arbejdspladsen, at pensionsalderen er for høj, og at den skal sættes ned.

Elevatormontør og fællestillidsrepræsentant ved OTIS Elevator, Per Kokborg, ser det som et plus, at dem, der er slidt ned, får mulighed for at gå ned i tid. Men heller ikke han er begejstret for den del af industriforliget, der handler om finansiering af seniordagene.

– Det er ærgerligt, at de skal bruge af opsparede midler for at holde fri og ikke kan gemme pengene til, de kan gå på pension. På en måde er det at stikke folk blår i øjnene, når man nu fortæller dem, at de har ret til 32 seniordage om året, men selv skal betale - ikke mindst overfor dem, som faktisk er tvunget til at gøre brug af retten til ekstra fridage for at kunne holde ud til pensionsalderen, siger han til Arbejderen.

Fagtoppen siger ja

Industriforliget er blevet diskuteret i ledelserne i de forbund, som er med i forhandlingsfællesskabet CO-industri, og Hovedbestyrelsen i Dansk Metal, HK Privats sektorbestyrelse og 3F's Industrigruppe tilslutter sig med overvældende flertal.

Blandt tilhængerne er Benny Vinther Jensen, formand for Industrigruppen i 3F Aalborg. Han erkender, at lønmodtagerne betaler seniordagene selv.

– Men på den anden side tror jeg ikke, uanset om vi har den ene eller den anden regering, at de vil sætte pensionsalderen ned og give os seniordage. Vi får det kun, hvis vi kan kæmpe det igennem på overenskomsten, siger Benny Vinther Jensen til Arbejderen.

Forliget i industrien forventes som altid at sætte rammerne for alle andre overenskomstområder på det private arejdsmarked, så som byggeriet, transportsektoren, finanssektoren, handel og service. Forhandlingerne på de områder kører nu på højtryk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. feb. 2017 - 15:15   04. apr. 2017 - 15:53

OK 2017

noc@arbejderen.dk
CO-industri

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri) er et kartel bestående af ni fagforbund.

Organisationen blev dannet af tre faglærte forbund i 1912 under navnet CO-Metal. Det blev i forbindelse med en omstrukturering i 1992 til det nuværende CO-industri med ni medlemsforbund: 3F, Dansk Metal, HK/Privat, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Jernbaneforbund, Serviceforbundet og Malerforbundet.

Forbundene er i alt tilmeldt med 229.326 medlemmer (pr. 1. maj 2016).

CO-industri dækker hermed langt hovedparten af lønmodtagerne inden for industriområdet i Danmark - både timelønnede og tekniske og administrative funktionærer.

Formand for CO-industri er Claus Jensen, der også er forbundsformand i Dansk Metal. Gruppeformand Mads Andersen fra 3F's Industrigruppe er kartellets næstformand.

Kilde: CO-industri