Da jeg skrev til justitsminister Nick Hækkerup den 6. marts og klagede over, at han i et samråd i Børne- og Undervisningsudvalget den 26.02.20 påstod, "at det yderste højre (nazismen og fascisme), islamiske kræfter og den yderste venstrefløj (kommunisterne) er hovedkilden til antisemitisme i Danmark", gjorde jeg det i forventning om at få et konkret svar, der forholdt sig til den klage, som jeg fremsendte. Læs ministerens svar og døm selv.

>> LÆS OGSÅ: Kommunister kræver undskyldning fra justitsministeren

Jeg påpegede overfor justitsministeren, at den samlede argumentation, han havde fremlagt i samrådet, ikke havde hold i virkeligheden, for så vidt angår kommunisternes holdninger og politiske arbejde.

Lad os få konkret dokumentation på bordet – eller en undskyldning.

"De danske kommunister har intet udestående med de danske jøder og har aldrig (haft) nogen konflikt med dem. Kommunisterne lægger aktivt afstand til antisemitisme og er imod enhver form for diskrimination på grund af religion, etnicitet og seksuel orientering." 

Ligeledes understregede jeg overfor ministeren, at Kommunistisk Partis kritik af staten Israel, på linje med den kritik der fremføres af mange andre danskere, herunder fremtrædende medlemmer af Socialdemokratiet, intet har med antisemitisme at gøre. Vores kritik er grundlæggende et udtryk for, at vi kræver, at staten Israel ophører med at krænke international ret og ophører med den illegitime besættelse af palæstinensisk og jordansk territorie og en brutal undertrykkelse af det palæstinensiske folk.

I det ovennævnte samråd påstod ministeren ligeledes, at kommunisterne var imod en fri presse, fri international handel, internationale aftaler og menneskerettigheder, hvad jeg naturligvis afviste konkret i min oprindelige klage. Det undgår ministeren behændigt at forholde sig til med masser af generel snak, der slet ikke forholder sig til det, jeg skriver.

I min oprindelige klage påpegede jeg, at justitsministerens beskrivelse af de danske kommunisters holdninger og forsøget på at sætte kommunisterne i bås med fascister, nazister og islamister bevæger sig på kant med injurielovgivningen, og jeg bad ham enten dokumentere sine påstande eller beklage dem.

I et svar fra ministeren, som er afsendt i en mail fra Sikkerhedskontoret på Slotsholmen, skriver ministeren, at han "naturligvis står ved, hvad jeg sagde på samrådet den 26. februar 2020. Antisemitisme i Danmark har forskellige ansigter og karakterer, og den findes i flere dele af det danske samfund – også på den yderste venstrefløj." Det er måske nok naturligt for en minister, men for mig er det absurd at fastholde påstande, som er ukorrekte og konkret tilbagevist.

Som et forsøg på at fremlægge en form for dokumentation for sine påstande henviser ministeren til en EU-undersøgelse fra 2018, hvor en række danske jøder, som har oplevet antisemitisk chikane, “oplyste, at gerningsmanden efter deres opfattelse havde venstreorienterede politiske holdninger.”

Det er for tyndt. Ministeren ved, at de danske kommunister, i de mere end 100 år vi har været en del af det politiske liv i Danmark, aldrig har været impliceret i antisemitisme. Derimod er der igennem årene også danske jøder, der også har været kommunister, præcist som der har været det i resten af Europa.

Derfor gentager jeg overfor ministeren: Lad os få konkret dokumentation på bordet – eller en undskyldning.

Også når det gælder Israel, forsøger ministeren at snakke uden om. I sit svar til mig skriver han: “Sommetider ser man, at antisemitiske holdninger forklædes som kritik af staten Israel – ikke mindst på venstrefløjen. Det er bl.a. den form for antisemitisme, som regeringen ønsker at gøre op med.”

Igen beder jeg ministeren være konkret. Hvornår har Kommunistisk Parti konkret rejst en kritik af staten Israel på et antisemitisk grundlag? Det er aldrig sket, og det kommer ikke til at ske.

Det er min påstand, at den danske regering, som så mange af Israels nære allierede, alt for ofte afviser relevant kritik af Israel som antisemitisme. Som så mange andre lande i EU er også Danmark stort set holdt op med at kritisere Israel, når landet krænker international ret.

Relevant kritik af Israel skaber ikke antisemitisme. Det kan derimod skabe grundlag for en retfærdig løsning på konflikten mellem Israel og dets nabolande. Den danske regerings tavshed gør det derimod lettere for Israel at undergrave international ret.

Når det kommer til Israel, vælger regeringen at lukke øjnene overfor uretten og at bøje sig for pres fra USA, som åbenlyst anbefaler Israel at bryde international ret, senest ved at give grønt lys til yderligere annektering af palæstinensisk territorie.

Det er et valg, regeringen har truffet. Det kritiserer kommunisterne og mange andre. Det vil vi blive ved med, også selv om justitsministeren beskylder kommunisterne for antisemitisme med videre. Det er i øvrigt helt på linje med staten Israel, som helt rutinemæssigt kalder sine kritikere antisemitter.

Det er beklageligt, at landets justitsminister med generel udenomssnak undviger en politisk debat. Han burde underbygge sine udtalelser til et samråd i Folketinget på facts. I stedet insisterer han i sit svar til mig på udokumenterede påstande og mangel på reel viden om, hvad de danske kommunister står for.