Halvdelen af medlemlandene i FN's Internationale Straffedomstol ICC forsvarer verdens eneste permanente krigsforbryderdomstol i et diplomatisk svar på USA's trussel om sanktioner mod dets ansatte tidligere i denne måned.

Ansatte ved krigsforbryder-domstolen bør ikke straffes for at udføre deres arbejde.
François-Philippe Champagne, Canada.

En fælles erklæring, som Costa Rica og Schweiz har udarbejdet, bliver støttet af 67 ud af 123 af ICC-domstolens medlemslande, rapporterer det canadiske nyhedsmedie CBC. Også Danmark er medunderskriver.

"Som underskriver af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol ICC bekræfter vi vores urokkelige støtte til domstolen som en uafhængig og upartisk retsinstitution", står der i erklæringen, der forstætter.

"ICC er en integreret del af den internationale retsorden og en central institution i kampen mod straffrihed."

Fælles front

Erklæringen markerer det første fælles skridt i bestræbelsen på at vise en samlet front blandt medlemmer fra alle kontinenter, skriver CBC.

I juni måned underskrev USA's præsident Donald Trump en præsidentiel ordre, der indfører sanktioner mod ICC, dens dommere og øvrige ansatte.

Trumps økonomiske sanktioner omfatter blandt andet indrejseforbud for ICC's ansatte – inklusive deres familiemedlemmer – og indefrysning af deres aktiver, hvis de er involveret i at efterforske mulige amerikanske krigsforbrydelser i Afghanistan eller af israelske krigsforbrydelser i Palæstina.

>> LÆS OGSÅ: Israel klar til at annektere store dele af Vestbredden

Forfølger USA og Israel?

Ifølge USA's udenrigsminister Mike Pompeo skal FN-domstolen, der har hovedsæde i den hollandske hovedstad Haag, hverken gå efter amerikanske soldater eller undersøge Israels mulige krigsforbrydelser mod palæstinenserne.

– ICC forfølger amerikanske soldater. Den truer også med at efterforske Israel for påståede krigsforbrydelser. Det er klart, at denne domstol på den mest uretfærdige måde går efter Israel, sagde Pompeo ifølge israelske KAN News.

>> LÆS OGSÅ: Domstol i Haag sætter spot på krigsforbrydelser i Afghanistan

Han henviser til ICC's chefanklager, gambianeren Fatou Bensouda. Hun henstillede i maj til, at Israel bliver efterforsket for mulige krigsforbrydelser på den besatte Vestbred, i Gaza og det besatte Østjerusalem. ICC vil også efterforske Hamas og alle andre "bevæbnede palæstinensiske modstandsgrupper".

En endelig vurdering kommer i august fra et af ICC's såkaldt førretslige udvalg.

I april i år besluttede Fatou Bensouda, at også mulige krigsforbrydelser i Afghanistan i årene 2003-2014 bør undersøges. Det omfatter både USA og dets efterretningstjeneste CIA, men også Taleban og de afghanske sikkerhedsstyrker.

>>LÆS OGSÅ: Retssag om 11 fanger på Guantánamo

FN's krigsforbryderdomstol

ICC har 123 medlemslande og kan undersøge og afsige domme i sager om alvorlige internationale forbrydelser som folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Både USA og Israel er blandt de lande, der ikke har underskrevet. FN's Sikkerhedsråd kan henvise sager til behandling ved domstolen. ICC kan også behandle sager, hvis lande, der har underskrevet Romstatutten, ønsker det. 

ICC selv udsendte 11. juni en erklæring om USA's sanktioner. Heri skriver domstolen blandt andet ifølge den arabiske TV-station Al-Jazeera: "Beslutningen om at indføre sanktioner er ikke kun et angreb på domstolen og international strafferet, men også på ofrene for krigsforbrydelser".

Umiddelbart efter fik ICC et brev fra 10 medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, der alle bekræftede deres "urokkelige støtte til ICC som en uafhængig og legal retlig institution".

>> LÆS OGSÅ: Israel begik krigsforbrydelser i Gaza

I forhold til de 67 lande, der nu forsvarer ICC, siger den canadiske udenrigsminister François-Philippe Champagne, at Canada støtter ICC og dens afgørende rolle i verden.

– ICC bekæmper straffrihed ved at efterforske og retsforfølge de mest alvorlige internationale forbrydelser. Domstolens ansatte bør ikke straffes for at udføre deres arbejde, siger han ifølge CBC.

Følgende lande har skrevet under på støtten til ICC: Danmark, Sverige, Tyskland, Australien, Norge, Venezuela, Holland, Storbritannien, Nigeria, Sydafrika, Brasilien, Colombia, Frankrig, Belgien og Island samt 52 flere lande. Listen omfatter altså også lande, der står tæt på USA som Brasilien, Australien og Colombia.

Blandt de 56 lande, der har valgt ikke at skrive under, er blandt andet Japan, Polen, Ungarn, Serbien, Georgien, Mali, Honduras og Republikken Moldova.