I de sidste ni måneder har Japans økonomi været i recession. I andet kvartal af 2020 så man den japanske økonomi falde med 7,8 procent, hvilket er den største økonomiske nedgang nogensinde målt i landet.

– Covid-19 er den største grund til, at recessionen viser sig nu, pointerer dansk historiker med speciale i Japan ved Aarhus Universitet, Annette Skovsted Hansen.

Japan var et af de første lande, som blev ramt af coronavirus, da der allerede blev registreret et smittetilfælde den 15. januar i år. Sidenhen har covid-19 nået alle verdenshjørner og tæller nu 23,8 millioner registrerede smittetilfælde på verdensplan.

– Jeg tror, at ligesom krisen i begyndelsen af 90'erne, så er Japan bare det første land der bliver ramt, og det der sker i Japan, kommer til at ske alle andre steder. Det kan formodentlig komme til at minde om, hvad vi kan forvente os herhjemme, siger historikeren.

Da boblen bristede

Lektor i Globale Studier ved Aarhus Universitet Raymond Yamamoto mener, at den nuværende recession i Japan kan spores tilbage til 90'erne, hvor en årrække med høj økonomisk vækst pludseligt bristede.

– Det er vigtigt at huske på, at Japans økonomi har været anstrengt siden 90'erne, da boblen bristede. Siden da har Japan været præget af et tabt årti i forhold til økonomi, forklarer Yamamoto.

– Japans økonomi har været stagneret uden meget vækst, men i de sidste måneder er situationen blevet mere alvorlig. Selvfølgelig er den primære årsag covid-19, der har påvirket alle økonomier globalt, tilføjer lektoren.

Annette Hansen peger på, at 90'ernes økonomiske krise i Japan viste sig som en forgænger for finanskrisen, der senere kom til Europa. Hun tror derfor nu, at andre lande risikerer en lignende økonomisk tilbagegang, som den Japan oplever i øjeblikket. 

– Efter den asiatiske økonomiske krise i 90'erne, bristede boblen først herhjemme i 2008. Men for eksempel i forhold til ejendomsmarkedet, så lignede vores krise meget, hvad der tidligere var sket i Japan, siger Hansen.

Forbrugsskat

Selvom Hansen og Yamamoto begge peger på, at covid-19 er den primære årsag til Japans recession, så er de også enige om, at der er andre faktorer på spil.

– Ligesom vi i Danmark betaler moms, så har Japan også en forbrugsskat. Jeg var i Japan i 90'erne, hvor forbrugsskatten først blev indført, og det reagerede forbrugerne på med det samme, siger Hansen.

– I oktober sidste år blev forbrugsskatten hævet til 10 procent, og det har nok haft en betydning for den nuværende recession, tilføjer hun.

Ifølge BBC har Japans regering hævet forbrugsskatten på stort set alle varer og ydelser. Den højere forbrugsskat skal bruges til at betale af på landets enorme offentlige gæld og finansiere uddannelse af børn i indskolingen. Men det kan tyde på, at den højere forbrugsskat har givet bagslag.

– Covid-19 kom på et meget uheldigt tidspunkt. Siden forbrugsskatten blev hævet sidste år, har japanerne brugt færre penge end normalt. Dette er problematisk for Japan, hvor økonomien afhænger af indenlandsk forbrug. Det er her, hvor flest penge bliver genereret, forklarer Yamamoto.

Sparsommelig kultur

Annette Hansen mener, at coronaepedemien og den hævede forbrugsskat påvirker forbrugerkulturen i Japan, da "japanere er kendt for at spare op".

– De har tradition for at spare penge op, før de forbruger. Så hvis de har indtryk af, at der kommer fare på den lange bane, så sparer de mere op, og det vil sige, at de forbruger mindre.

– Det går ud over Japans BNP, og det er de tal, som recessionen bliver målt i, siger historikeren.

Yamamoto fortæller, at den japanske regering, i et forsøg på at bekæmpe recessionen, oprettede en økonomisk stimuleringspakke til den japanske befolkning med henblik på at få sat gang i økonomien.

– Regeringen uddelte 100.000 yen, hvilket svarer til omkring 6000 kroner, til hver borger i Japan. Regeringen forventede, at folk ville bruge pengene og stimulere økonomien, forklarer lektoren.

– Men japanerne er bange for fremtiden, så i stedet beholdte de pengene. De vil have en opsparing til fremtiden, fordi de ikke ved, hvordan økonomien udvikler sig.

Kløft mellem klasser

Yamamoto er lige hjemvendt fra en rejse i Japan, hvor han med egne øjne kunne se, hvordan recessionen påvirker den japanske befolkning.

– De fleste mennesker i Japan arbejder i meget små virksomheder bestående af en til fire ansatte. Det kan være små restauranter, barer og butikker. Disse virksomheder er ekstra sårbare overfor en krise som corona, fordi de er afhængige af, at mange kunder kommer, siger Yamamoto.

– Der er brug for kunder, så virksomhederne kan betale deres husleje. Så da corona ramte Japan, kæmpede virksomhederne med at overleve. De er ikke ligeså stærke som store firmaer som Sony og Panasonic, hvor ansatte kan arbejde hjemmefra.

Ifølge Bloomberg udgør små virksomheder 70 procent af alle firmaer i Japan. Men antallet af små virksomheder der går konkurs stiger skarpt i modsætning til de store firmaer. Samtidig stiger uligheden og fattigdommen i Japan.

– Kløften mellem rige og fattige var allerede under udvikling inden recessionen. Men sådan er det i hele verden, hvor kløften bliver større og større, siger Annette Hansen.

– Recessionen gør det sværere at vende den tendens. Sådan er det i Japan, lige såvel som alle andre steder, fortsætter historikeren.

Jerntrianglen

Ifølge Yamamoto hersker der blandt befolkningen i Japan utilfreds med regeringens håndtering af coronakrisen, der har ført til den nuværende recession.

– Som mange andre kriser i Japan, så viser den nuværende situation, at beslutningstagningen er fragmenteret.

– Der er mange mennesker involveret i den nationale beslutningstagning, hvilket gør processen langsom. Traditionelt bliver beslutningstagerne kaldet Jerntrianglen, som består af bureaukratiet, politikere og firmaer, forklarer Yamamoto.

Lektoren fortæller at ligesom i Danmark, så sørgede den japanske regering for økonomisk kompensation til firmaer, "men den kom meget langsomt".

– De små virksomheder var nødt til at betale husleje, så de havde brug for pengene med det samme. Men det tog alt for lang tid, før virksomheder modtog penge, så mange mennesker havde faktisk problemer med at overleve på grund af det.

Økonomiens fremtid

Historikeren Annette Hansen mener ikke, at japanerne bør bekymrer sig mere end andre lande, når det kommer til fremtiden for den nationale økonomi.

– Jeg tror, Japan kommer igennem det her bedre end de fleste lande. Japan er det første land man kan se den her udvikling i, men det er et meget robust land, som er kommet relativt helskindet igennem mange store kriser.

– Recessionen er selvfølgelig kritisk og kræver opmærksomhed, og det får også nogle konsekvenser i det lange løb. Men jeg tror, at Japan kommer ud på den anden side styrket som efter så mange tidligere kriser, siger historikeren.

Men hendes kollega Yamamoto peger alligevel på nogle særlige udfordringer for den økonomiske fremtid i Japan.

– Den økonomiske situation har været dårlig i lang tid. Aflysningen af De Olympiske Lege i Tokyo kostede den japanske økonomi dyrt og vakte ikke ligefrem optimisme. Det står i modsætning til 60'erne, hvor De Olympiske Lege i Japan var et tegn på økonomisk vækst og stolthed. Så aflysningen repræsenterer den nuværende situation i Japan.

– Derudover er der andre udfordringer som overrepræsentationen af ældre, manglen på socialt sikkerhedsnet, hævelsen af forbrugsskatten og mistillid til regeringens håndtering af krisen. Så jeg tror ikke mange mennesker er optimistiske, siger lektoren.

– Men vi bliver nødt til at skelne mellem folks følelser og regeringens håndtering af coronakrisen. Det er stadig meget tidligt at sige, om den japanske model har været succesfuld eller ej. Det vil tiden vise, slutter Yamamoto.