USA har siden 2014 udsat Venezuela for stadig hårdere sanktioner. Venezuelas regering omtaler i dag sanktionerne som en egentlig blokade.

I en tale tidligere i denne uge forklarede præsident Nicolas Maduro, at blokaden har reduceret Venezuelas indtjening af fremmed valuta med 99 procent. Den konkrete eksportindtægt er faldet fra 56 milliarder dollars om året til i dag omkring blot cirka 400 millioner dollars.

Anti-blokade-loven åbner for øget økonomisk samarbejde mellem staten og privat erhvervsliv. Og den giver videre rammer for udenlandske virksomheder.

Traditionelt har Venezuela eksporteret olie og dækket en stor del af landets behov for fødevarer og industrivarer med import. En række tiltag for at omlægge landets økonomi til en højere grad af selvforsyning har endnu ikke givet det ønskede resultat. Nu skal der gøres et nyt forsøg.

Præsident Maduros regering har fremlagt en såkaldt 'anti-blokade-lov' for landets lovgivere. Det er en rammelov, som ifølge regeringen skal følges op med konkrete initiativer til at øge den nationale produktion af fødevarer og industriprodukter. Men først skal anti-blokade-loven vedtages i Venezuelas grundlovgivende forsamling, der frem til parlamentsvalget den 6. december fungerer som landets lovgivende forsamling, beretter nyhedsstationen Telesur.

Anti-blokade-loven er både en rammelov og en appel til hele befolkningen om at støtte målet om mere national produktion. Der er gennemført en national kampagne, og en meningsmåling blandt befolkningen viser, at hele 93 procent af de adspurgte svarer, at de modsætter sig USA's blokade mod Venezuela og er enige i målet om større selvforsyning.

Fra sanktioner til sabotage

USA's sanktioner mod Venezuela startede i 2014 med at indføre indrejseforbud for en række navngivne politikere og erhvervsfolk i Venezuela. Deres eventuelle konti og værdier i USA blev ved samme lejlighed indefrosset.

Siden er sanktionerne strammet voldsomt.

USA har således beslaglagt det store venezuelanske olieselskab CITGO i USA, der driver tusinder af tankstationer. Denne milliardværdi har USA nu overladt til Venezuelas selvudnævnte præsident Juan Guaidó, som ud over USA også er anerkendt af de fleste EU-lande som Venezuelas præsident. Også Danmark betragter Guaidó som Venezuelas præsident.

Det hårdeste slag mod Venezuelas økonomi og eksport er blokaden mod salg af olie. USA straffer rederier, der sejler med venezuelansk olie, og da Venezuelas flåde af olietankere er meget begrænset, rammer det eksporten ekstremt hårdt.

Desuden er Venezuelas olieindustri baseret på US-teknologi. Så når USA ikke vil sælge reservedele og servicere pumper og raffinaderier, så falder eller stopper produktionen.

For et par måneder siden sendte Iran tankskibe med benzin og reservedele til Venezuela. Det gav en midlertidig lettelse i situationen.

>> LÆS OGSÅ: Iran hjælper Venezuela med benzin og reservedele

Foruden sanktioner og blokade iværksætter USA også sabotage og politiske attentater mod Venezuela.

Det seneste eksempel var torsdag den 10. september, hvor fire personer blev arresteret under forsøg på at lave sabotage rettet mod det store raffinaderi Paraguaná. En af de fire var statsborger i USA og havde arbejdet for CIA i Irak frem til 2016, skriver blandt andet netmediet Venezuelanalysis.com.

Lovens indhold

Anti-blokade-loven åbner for øget økonomisk samarbejde mellem staten og privat erhvervsliv. Den giver videre rammer for udenlandske virksomheder, konstaterer nyhedsbureauet Deutche Welle (spansk) i en analyse. Nyhedsbureauet vurderer, at det især er en invitation til Rusland, Kina og Iran om at engagere sig økonomisk.

Med loven kan der oprettes såkaldte joint-ventures, hvor privat og udenlandsk kapital kan kontrollere aktiemajoriteten, og disse selskaber kan investere i oliesektoren, industri, landbrug og service, fremgår det af netmediet Albaciudad.org.

Loven vil give yderligere indrømmelser til det private erhvervsliv. Deutche Welle forudser, at også tidligere eksproprierede virksomheder kan blive givet tilbage til de tidligere ejere.

Med denne politiske retning øger præsident Maduro og det regerende socialistiske parti PSUV afstanden til de revolutionære kræfter i landet.

For tre uger siden besluttede Venezuelas Kommunistiske Parti sig for at stille op til parlamentsvalget den 6. december sammen med andre revolutionære grupper. Det er et brud med mange års valgalliance med PSUV, og kommunisterne begrunder den selvstændige opstilling med, at Maduro-regeringen ikke har opfyldt de løfter, som var grundlaget for valgsamarbejdet.

>> LÆS OGSÅ: Vestens mand boykotter valget i Venezuela

Fokus på landbrugsproduktion

Men indsatsen for at øge den hjemlige produktion venter ikke på vedtagelse af den nye lov.

Onsdag i denne uge deltog præsident Nicolas Maduro i lanceringen af en aktion i landbruget, som markerer starten på vinterhøsten.

I det tropiske land kan der høstes flere gange om året, og i denne vinter skal afgrøder høstes på 76.580 hektar med korn, frugter, sukker, kakao og soya samt 22.000 hektar med ris. Efterfølgende skal markerne tilsås igen.

Allerede nu vokser der ris på yderligere 20.203 hektar, som vil være klar til sommerhøsten om nogle måneder, oplyser Telesur.