24 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bevægelsen for Socialisme genvinder magten i Bolivia

Efter søndagens valg

Bevægelsen for Socialisme genvinder magten i Bolivia

Søndagens parlaments- og præsidentvalg endte med en stor sejr til Bevægelsen for Socialisme (MAS), knapt et år efter et højreorienteret kup imod MAS og Bolivias præsident Evo Morales.

MAS' præsidentkandidat Luis Arter (i midten) fejrer valget med sin vicepræsidentkandidat David Choquehuanca, der ses til venstre.
FOTO: Ronaldo Schemidt/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Et år efter kuppet mod Bolivias præsident Evo Morales og hans parti MAS – Bevægelsen for Socialisme, genvinder MAS magten i landet.

Vi har stadig ikke en officiel optælling, men baseret på de data, vi har, har hr. Arce og hr. Choquehuanca vundet valget.
Jeanine Añez, præsident siden kuppet i 2019

Partiet vinder søndagens præsident- og parlamentsvalg, viser en exitpoll på den nationale TV-station Unitel, skriver det cubanske nyhedsbureau Prensa Latina.

Det private konsulentfirma Ciesmori har foretaget målingen og understreger, at der kun er én procents fejlmargin.

Erkender nederlag

Exitpollen giver MAS' præsidentkandidat Luis Arce 52,4 procent af stemmerne. Han nærmeste modkandidat, den konservative Carlos Mesa, får 31,5 procent af stemmerne.

På tredjepladsen ligger den højreekstreme Luis Fernando Camacho, som var yderst aktiv i kuppet mod Evo Morales efter valget i 2019. Han står til at få 14,1 procent.

Selv om det officielle valgresultat først forventes i morgen, har den siddende kuppræsident Jeanine Añez i et tweet allerede anerkendt, at Luis Arce har vundet valget, skriver det bolivianske dagblad Los Tiempos.

"Vi har stadig ikke en officiel optælling, men baseret på de data, vi har, har Hr. Arce og Hr. Choquehuanca vundet valget. Jeg lykønsker vinderne og beder dem om at regere med Bolivia og demokrati i tankerne".

Kupbagmand tier

Holder exitpollen stik, vinder Luis Arcer og MAS præsidentvalget allerede i første valgrunde.

En præsidentkandidat kan nemlig vinde valget i første runde, hvis kandidaten får over 50 procent af stemmerne eller mindst 40 procent af stemmerne og mindst 10 procent flere stemmer end den nærmeste konkurrent.

Ifølge Unitel har MAS også vundet flertal i kongressens to kamre, Senatet og Deputeretkammeret.

I Senatet står MAS til at få 19 pladser, Carlos Mesa' parti Communidad Ciudidadana står til at få 13 pladser, mens den højreekstreme Luis Fernando Camachos parti Creemos står til at få fire pladser.

Spørgsmålet er, om bagmændene bag kuppet i november 2019 vil acceptere søndagens valg og lade Luis Arcer og MAS indtage deres poster. Foreløbig har hverken Carlos Mesa eller Luis Fernando Camacho udtalt sig.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. okt. 2020 - 12:29   19. okt. 2020 - 14:19

Bolivia

mj@arbejderen.dk
Kup i Bolivia
  • Ved præsident- og parlamentsvalget den 20. oktober 2019 vandt den siddende præsident Evo Morales og hans parti MAS – Bevægelsen for Socialisme.
  • Oppositionen anklagede præsidenten for valgfusk og har siden gennemført stadigt mere voldelige protester.
  • Søndag den 10. november gik Morales med til et omvalg, efter at OAS, Organisationen af Amerikanske Stater, udsendte en foreløbig rapport om, at der var foregået valgfusk, men uden at fremlægge dokumentation for anklagerne.
  • Samme dag kort efter pressede militærets ledelse Morales til at gå af.
  • Morales måtte flygte til Mexico.
  • Tirsdag den 12. udråbte Senatets næstformand, den højreorienterede Jeanine Áñez, sig som midlertidig præsident.
  • Morales og hans tilhængere fordømmer udråbelsen som ulovlig, fordi Senatets formand ifølge forfatningen skal indsættes som præsident, hvis den siddende er gået af.
  • Flere grupper af landets oprindelige befolkning mobiliserer til protester imod magtovertagelsen.
  • Militæret er kommanderet ud i gaderne.
  • I slutningen af november besluttede MAS's medlemmer af parlamentet, at man støtter planen om nye valg, både til posterne som præsident og vicepræsident og til Deputeretkammeret og Senatet. MAS accepterer også, at Evo Morales ikke kan stille op som præsidentkandidat.