Bolivias afsatte præsident Evo Morales lever i dag i eksil i nabolandet Argentina. Herfra er han med til at føre valgkamp og kæmpe for at skabe den enhed, der kan sikre hans parti, Bevægelsen for Socialisme (MAS), valgsejren den 18. oktober.

Det var MAS's nuværende præsidentkandidat, Luis Arce, der under Evo Morales var økonomiminister og hovedarkitekten bag en fremgangsrig økonomisk politik.

Meningsmålinger viser, at MAS's kandidat til præsidentposten, Luis Arce, står til at få flest stemmer og har mulighed for at vinde i første valgrunde. Men intet er sikkert, og Evo Morales advarer om, at USA og landets højrekræfter ikke har i sinde at slippe magten:

– Jeg vil sammenligne det nordamerikanske imperium med en pitbull. Når den har bidt sig fast, slipper den ikke igen. Og det er fastslået, at USA stod bag kuppet, siger Morales i et interview med nyhedsbureauet Prensa Latina.

– Den republikanske senator Richard Black har indrømmet det med henvisning til USA's store interesse i [Bolivias] rige forekomster af litium, der er det grundlæggende mineral til fremstilling af batterierne til elbiler, tilføjer den kuppede præsident.

Og Teslas ejer Elon Musk var den 24. juli helt åbenmundet, da han på Twitter stod ved sin støtte til kuppet med ordene: "Vi kupper dem, vi ønsker at kuppe, forstå det nu".

– I 1960'erne og frem til 1990'erne handlede det om Bolivias tin, så blev det gas og olie, og i dag er det vores litium, konstaterer Evo Morales i interviewet med Prensa Latina. 

Under årene med Morales som præsident gik staten i gang med at øge udvindingen af litium, og det var planen, at Bolivia selv skulle opbygge batterifabrikker for ikke blot at eksportere det rå mineral. Det har skabt vrede blandt magtfulde kredse både i USA og i Europa, der så kontrol over og profit på et vigtigt råstof fordufte.

>> LÆS OGSÅ: Tyskland vil bede Bolivias kommende præsident om at genoplive litiumaftale

Økonomien i centrum

Evo Morales appellerer fra sit eksil til sine landsmænd om at stå sammen og kæmpe for deres demokrati og de sociale fremskridt, som befolkningen oplevede i perioden fra 2005 til 2019.

Og den cubanske samfundsforsker Gabriel Villalba Pérez fra "Centret for Studier af Vores Amerika" vurderer, at det er den økonomiske politik, der kan give MAS og præsidentkandidaten Luis Arce valgsejren:

– Bevægelsen for Socialisme har gode muligheder for at vinde, endog i første valgrunde, hvis man fastholder kampagnestrategien med fokus på økonomien, siger Villalba Pérez til Prensa Latina.

Under kuppræsidenten Jeanine Añez er levevilkårene styrtdykket og arbejdsløsheden vokset i Bolivia. En lang række sociale programmer er enten helt nedlagt eller er blevet reduceret. Det rammer millioner af fattige bolivianere.

MAS-regeringen under Evo Morales gav et mindre økonomiske tilskud til fattige familier, som til gengæld skulle sikre, at deres børn kom i skole. Dette program med navnet "Juancito Pinto" nåde 2,2 millioner børn og var én af årsagerne til, at Bolivia har udryddet analfabetismen.

Af andre sociale programmer spillede barselsbidrag en stor rolle for over 900.000 fattige og ofte enlige kvinder. Tilsvarende hjalp en pension over én million ældre ud af ekstrem fattigdom.

Pengene til disse sociale programmer skaffede MAS-regeringen fra indtægterne ved salg af olie, naturgas og andre værdier i undergrunden, som regeringen nationaliserede. 

Men MAS-regeringen var samtidig fast besluttet på at industrialisere landet og skabe arbejdspladser og udvikling for at bryde med århundreders fattigdom og afhængighed af eksport af råvarer.

Og det var netop MAS' nuværende præsidentkandidat Luis Arce, der under Evo Morales var økonomiminister og hovedarkitekten bag den fremgangsrige økonomiske politik.

Den siddende kupregering og de højrekræfter, der støtter den, har ikke sådanne økonomiske og sociale mål, og den har siden magtovertagelsen den 10. november haft travlt med at privatisere statslige virksomheder og som nævnt skære ned på statens sociale programmer.

Et splittet højre

Når MAS og præsidentkandidaten Luis Arce står med mulighed for at vinde det forestående valg, så skyldes det enhed på venstrefløjen og splittelse samt personlige rivaliseringer på højrefløjen, hvor over en håndfuld præsidentkandidater stiller op.

Bolivias præsident fra 2003 til 2005 Carlos Mesa er kandidat for partiet "Communidad Ciudadana". Den siddende kuppræsident Jeanine Añez stillede også op, men for knap en måned siden besluttede hun at trække sig og anbefale sine støtter til at stemme på Carlos Mesa.

Nummer tre i meningsmålingerne er Luis Fernando Camacho fra partier "Creemos". Camacho tilhører den ekstreme højrefløj og var en meget central person under kuppet mod Evo Morales i efteråret 2019. Han stillede sig blandt andet i spidsen for voldelige aktioner i gaderne.

Desuden byder stemmesedlen på navne som Chi Hyung Chung fra "Frente para la Victoria", Jorge Tuto Quiroga fra alliancen "Libre 21" og indtil i onsdags også Maria Bayá fra partiet "Acción Democrática Nationalista" samt yderligere et par stykker.

Onsdag den 7. oktober meddelte Maria Bayá, at hun trækker sig som kandidat for at mindske splittelsen på højrefløjen:

– Vi har vurderet situationen og kan se, at der er en fare for, at MAS kan vende tilbage. Og vi må ikke give dem blot en centimeters chance for at det sker, udtaler den nu tidligere præsidentkandidat ifølge nyhedsstationen Telesur.

Hvis MAS og Luis Arce skal vinde valget, skal der hentes flere stemmer her i de sidste 10 dage af valgkampen.

Meningsmålingerne er ret stabile, og den seneste fra instituttet Ceismori viser 30,6 procent til Arce, 24,7 procent til Mesa og 12,7 procent til Camacho. For at vinde i første runde skal en kandidat have over 40 procent af stemmerne, og der skal være over 10 procentpoint ned til nummer to.

Den 18. oktober er der også valg af 130 medlemmer til Deputeretkammeret og 36 til Senatet. Endelig er der også lokalvalg i provinser og kommuner.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her