USA's blokade mod Cuba har kostet cubanerne 96 millioner kroner hver dag hele året. Men også virksomheder og mennesker i Europa bliver ramt.

Ifølge en cubansk rapport til FN rammer USA's blokade i gennemsnit virksomheder, banker og institutioner i EU 10 gange hver måned.

Cubas landbrug og fødevare-produktion har lidt tab og haft ekstra udgifter for knap 429 millioner dollars.

I de 12 måneder fra april 2019 til og med marts 2020 har USA's økonomiske krig mod Cuba i mindst 117 tilfælde ramt erhvervsinteresser i et EU-land.

I maj 2019 lovede EU's daværende 'udenrigsminister' Federica Mogherini, at EU ville forsvare EU-landene og virksomhederne i EU mod præsident Trumps stramninger af blokaden.

I juli måned bekræftede Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod samme holdning i et svar til Dansk-Cubansk Forening. 

Nu har foreningen henvendt sig til udenrigsministeren og gjort opmærksom på, at blokaden som nævnt har ramt virksomheder i EU-lande 117 gange, hvilket afslører, at EU og Danmark ikke har gjort noget eller i hvert fald ikke er lykkedes.

Derfor spørger foreningen i et åbent brev til Jeppe Kofod: "Hvordan synes ministeren selv det går? Og vigtigere: Hvad har den danske regering tænkt sig at gøre?"

Tab på 5,5 milliarder dollars

Cubas rapport til FN gennemgår detaljeret konsekvenserne af USA's blokade, som har været i kraft i næsten 60 år, og som under præsident Trump er strammet på flere områder.

Blokaden har fra april 2019 til marts 2020 kostet Cuba mindst 5.570.300.000 dollars. Det er cirka 20 procent mere end året før, hvilket hænger sammen med de stramninger, der er gennemført af Donald Trump.

Det store beløb er summen af både Cubas tabte indtægter og større udgifter som følge af blokaden. I danske kroner svarer tabet til 35,6 milliarder eller som nævnt 96 millioner hver eneste dag.

Dette tab er registreret i tiden før corona og skyldes ikke pandemien, der naturligvis siden har belastet Cubas økonomi yderligere.

I rapportens indledning påpeger Cubas regering, at USA's fjendtlighed over for landet har "nået et niveau uden fortilfælde".

Stramninger af blokaden iværksat af præsident Trump går hårdt ud over Cubas muligheder for at handle internationalt, fordi banker over hele verden frygter at blive idømt bøder af USA, hvorfor bankerne ofte afviser at servicere Cuba.

Det har også skadet Cubas økonomi og samfundets funktion, at Trump-regeringen straffer rederier, der transporterer olie til Cuba. I perioder har Cuba været nødt til at aflyse lastbiltransporter og buskørsel, talrige flyafgange samt skifte fra traktorer til okser i landbruget.

USA's blokade har negative konsekvenser for alle dele af Cubas samfund, heriblandt:

• Ekstraudgifter, som er påført Cubas sundhedsvæsen opgøres til over 160 millioner dollars.
• Cubas landbrug og fødevareproduktion har lidt tab og ekstra udgifter for knap 429 millioner dollars.
• Uddannelsessektoren har haft ekstra udgifter på godt 21 millioner.
• Eksporten af sundhedsydelser og andre services er ramt med over 610 millioner dollars.
• De største tab er knyttet til turistsektoren, hvor tabet opgøres til 1798 millioner dollars.

Helms-Burton-lovens kapitel III

Det var forudsigeligt, at Cubas tab som følge af blokaden ville vokse i perioden 2019-2020, idet præsident Trump fra 2. maj 2019 udvidede blokaden med aktivering af det såkaldte Kapitel III i Helms-Burton-loven fra 1996.

Dette kapitel havde været suspenderet – blandt andet på grund af modstand fra EU – siden daværende præsident Clinton underskrev loven. EU og andre lande modsatte sig i særlig grad dette kapitel, som åbner for, at virksomheder i tredjelande kan retsforfølges i USA for brud på USA's blokade mod Cuba. Det strider mod centrale dele af international ret.

Et kapitel i Cubas rapport handler om blokadens konsekvenser for tredjelande. Det er her, hovedparten af de 117 eksempler fra Europa er nævnt.

Blandt eksemplerne kan nævnes, at luftfartselskabet Air France-KLM har opsagt en samarbejdsaftale med Cubana de Aviacion med henvisning til reglerne i USA's blokade.

Den tyske hotelbookinghjemmeside Trivago har stoppet al samarbejde med Cubas hoteller for at undgå retssager i USA.

Banker i Østrig, Bulgarien, Danmark, Slovakiet, Spanien, Frankrig, Italien og Sverige har opsagt aftaler med Cubas ambassader i de pågældende lande om at servicere betalinger med kreditkort. Det vanskeliggør blandt andet udstedelse af visaer.

Der er også eksempler på, at køb af respiratorer til coronasyge er blevet suspenderet på grund af blokaden.

En betydelig del af de 117 tilfælde, hvor blokaden rammer virksomheder og personer i Europa, kan henføres til Trumps aktivering af Kapitel III i Helms-Burton-loven, som EU fik stoppet fra lovens ikrafttræden i 1996 og indtil maj 2019.

"EU's energiske modstand fik i 1996 USA til at bøje af. Men hvor er EU's modstand mod denne ulovlige og skandaløse politik i dag???" spørger Dansk-Cubansk Forening udenrigsministeren i sit åbne brev.