EU må egentlig slet ikke blande sig i lønforhold. 

Det fremgår tydeligt af artikel 153 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. I artiklen står der dels, at EU godt må lave lovgivning om for eksempel arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.

Danske løn- og arbejdsvilkår skal bestemmes af arbejdsmarkedets parter. Det må aldrig blive et anliggende for EU.

Der står også sort på hvidt, at ”bestemmelserne i artiklen [ikke gælder] for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”. EU må ikke altså ikke blande sig i lønforhold. Det står der jo klart og tydeligt i traktaten, som EU-samarbejdet er baseret på.

Alligevel kom der i sidste uge et lovforslag om en EU-bestemt ramme for mindsteløn. EU-kommissionens lovforslag giver for første gang EU magt over lønvilkår i de enkelte medlemslande. Noget, som traktaten ellers forsikrer om, er en national kompetence.

Hvis den ikke-folkevalgte EU-kommissions forslag bliver til virkelighed, kan det betyde en ende på den danske model, som vi kender den i dag. Derfor skal vi samle bred modstand mod den nu. 

Kreativ jura

Hvordan kan det ske, at EU-kommissionen fremlægger et direktivforslag, der strider mod traktaten? Det sker, fordi den ikke selv mener, at det er traktatstridigt.

Dens noget kreative argument lyder således: Direktivet om mindsteløn handler slet ikke om løn (noget, EU jo ikke må blande sig i), men om arbejdsvilkår (noget, EU godt må blande sig i). 

Det er derfor interessant, at ordet ”løn” nævnes 113 gange i EU-kommissionens dokument med spørgsmål og svar om direktivforslaget, mens ordet ”arbejdsvilkår” blot nævnes seks gange.

Det er ikke sikkert, at EU-kommissionens argumentation vil holde, hvis sagen ender foran EU-domstolen. Men det er heller ikke sikkert, at den ikke vil.

Selv om EU formelt set heller ikke har mandat til at blande sig i strejkeret, har vi før set fagbevægelsen slået ned i sager som Viking Line og Laval.

Med dem i mente har jeg ikke den store tillid til, at EU-domstolen vil forsvare den frie aftaleret, hvis sagen når så langt. Det er altså afgørende, at vi stopper den inden da.

Dramatiske konsekvenser

Et direktiv om mindsteløn vil nemlig – uanset endelig ordlyd – stride imod den danske model. I Danmark fastsættes løn- og arbejdsvilkår af arbejdsmarkedets parter og reguleres ikke ved lov.

Den danske model sikrer fair løn til arbejdstagere, fleksibilitet til arbejdsgivere og sikkerhed for ledige. Modellen er unik. De andre nordiske lande har lignende modeller, men de fleste EU-lande har lovfæstet mindsteløn.

For lande med lovfæstet mindsteløn betyder direktivet, at EU får magt over mindstelønsniveauet.

For de nordiske lande er konsekvensen endnu større – den betyder, at det ikke længere kun er op til arbejdsmarkedets parter at fastlægge lønniveauer, og at kollektive overenskomster på sigt kan erstattes af mindre dækkende, mindre demokratiske og formentlig lavere, lovbestemte mindstelønninger.

I første omgang er Danmark undtaget fra det meste af direktivet. Det er vi dog kun så længe, at over 70 procent af danske lønmodtagere er omfattet af en overenskomst. Lige nu er tallet 73 procent.

Direktivteksten kan også sagtens nå at ændre sig – både inden og efter første version vedtages – så Danmarks undtagelse er på ingen måde fremtidssikret.

Vi kræver handling

Derfor kræver vi i Folkebevægelsen mod EU, at regeringen trækker det gule kort over for EU-kommissionen. EU-kommissionens direktivforslag går længere, end traktaten tillader, så regeringen er i sin fulde ret til at trække det gule kort.

Hvis det ikke stopper direktivet, kræver vi, at Danmark får et femte forbehold. Hvis EU-traktaten kan tolkes så frit, at EU laver lovgivning om lønforhold, har Danmark brug for en formel undtagelse.

Danske løn- og arbejdsvilkår skal bestemmes af arbejdsmarkedets parter. Det må aldrig blive et anliggende for EU.