23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Neglebidende usikkerhed om valget i USA

Biden eller Trump

Neglebidende usikkerhed om valget i USA

Bare rolig, brevstemmerne er ikke optalt endnu, siger venstreorienteret fagforeningsformand til Arbejderen fra Los Angeles.

Nervøse vælgere følger stemmetællingen på mobiltelefonen på Times Square i New York.
FOTO: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Det er i skrivende stund endnu uklart, hvem der vil vinde USA's præsidentvalg.

Trump re-spekterer ikke stemmer, der tælles op efter i dag, og siger, at han er vinderen. Det er et åbent angreb på de sidste rester af borgerligt demokrati i USA.
Cliff Smith, tagdækker

Flere hundrede demonstranter er samlet på Black Lives Matter Plaza i hovedstaden Washington, D.C., mens de venter på resultaterne, melder livebloggen cheddar.com.

Nervøsiteten for ekstra fire år med Donald Trump står mejslet i ansigterne, lyder det i en reportage.

Leon Davis tweeter på Black Lives Matters twitterkonto, "Det ser ud til, at Trump vinder (...) denne nation er død".

Også Gloria La Riva, præsidentkandidat for Party for Socialism and Liberation, er forsigtig pessimist.

"Det ser ud til, at Trump vinder. Det er stadig en smule tidligt at forudse, men han bliver højst sandsynlig vinderen", skriver hun til Arbejderen klokken 8.42 onsdag morgen.

Brevstemmer mangler

Men fra formanden for tagdækkernes fagforening i Los Angeles tikker en SMS ind til Arbejderen på samme tid med noget mere beroligende ord fra Cliff Smith.

"De fleste af delstaterne, der er anti-Trump, har stemt via brevstemmer, der er sendt med posten, og det kan tage uger at tælle dem. De vælgere i delstaterne, hvor Trump er populær, stemte stort set personligt, og disse resultater ser vi i her og nu", skriver han til Arbejderen.

Cliff Smith er formand for den aktive fagforening United Union of Roofers, Waterproofers and Allied Workers, Local 36.

I løbet af aftenen tweetede Trump: "Vi fører stort, men de prøver at stjæle valget. Vi vil aldrig lade dem gøre det. Stemmer kan ikke afgives, efter at valghandlingen er lukket!"

Cliff Smith kommenterer Trumps tweet.

"Trump signalerer allerede, at han ikke respekterer nogen stemmer, der tælles op efter i dag, og at han er vinderen – at valget bliver kuppet og hans valgsejr stjålet – desuden signalerer han, at hans tilhængere skal rejse sig for at forsvare ham", skriver Cliff Smith og tilføjer, at det "er et åbent angreb på de sidste rester af borgerligt demokrati i USA".

Senere sagde Trump i en tale fra Det Hvide Hus, at "Det her er et svindelnummer mod det amerikanske folk. Dette er en ydmygelse for vores land. Vi var ved at vinde dette valg, og helt ærligt så vandt vi dette valg".

– Vi går til Højesteretten. Vi vil gerne have, at al stemmeafgivning stopper. Vi vil ikke have, at de finder stemmesedler klokken fire om morgenen og tilføjer dem til bunken, sagde Trump ifølge nyhedsbureauet AP.

Flere tolker nu hans ord som, at stemmer, der endnu ikke er talt op, som for eksempel brevstemmer, ikke bør tælles med.

Dødt løb?

Mens resultaterne for de vigtigste svingstater mangler i USA's valg, ser det ud til, at præsident Donald Trump æder sig ind på Joe Bidens forspring i valgmænd.

Der er stadig intet resultat fra de afgørende svingstater Pennsylvania (20 valgmænd) Michigan (16 valmænd), og Wisconsin (10).

Trump vandt alle de stater i 2016, men med meget små flertal

Der er en tendens til, at Trump samlet set haler ind på Biden, og at stillingen – på vej mod de 270 valgmænd – klokken 11.00 i dag onsdag den 4. november lå på 238 valgmænd til Biden og 213 til Trump.

Klokken 6.34 meddelte nyhedsbureauet AP, at Trump havde vundet den vigtige delstat Florida med 51 procent af stemmerne, hvilket betyder 29 valgmænd. Trump har desuden vundet svingstaterne Ohio og Iowa. Men også Texas, Montana, Kentucky, West Virginia, South Carolina, Oklahoma, Mississippi, Alabama og Tennessee, Indiana, South Dakota, Wyoming, North Dakota, og Arkansas er gået til Republikanerne, foruden Louisiana, Missouri, Louisiana, Kansas og Utah, oplyser nyhedsbureauet AP. 

Biden har vundet Minnesota, New York, Arizona, Hawaii, Washington, Californien, New Hampshire, Vermont, Virginia, Massachusetts, Connecticut, Rhode Island, New Jersey, Delaware, Maryland og Illinois.

De to deler valgmænd i Maine og Nebraska.

Løbet mellem Trump og Biden er tæt, og svingstater som Michigan, Wisconsin, Colorado og Pennsylvania, som Trump vandt i 2016, kan blive helt afgørende. Dog trækker stemmeoptællingen ud på grund af de mange brevstemmer, som er blevet indleveret i år.

Vent og se!

Spørgsmålet er, hvornår det endelige resultat kommer.

Jess Sundin fra den kommunistiske organisation Freedom Road Socialist Organisation i USA maner til forsigtighed om resultatet.

"Vi har måske en ide om resultatet i morgen. De endelige resultater ligger sandsynligvis inden udgangen af ugen", skriver hun på Messenger til Arbejderen fra sin hjemby Minneapolis.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. nov. 2020 - 06:43   04. nov. 2020 - 11:11

USA-valg 2020

ah@arbejderen.dk
USA-valg 2020

3. november var der valg til præsident-, kongres- og lokalvalg i USA.

  • Valget står om 538 valgmænd, der skal udpege den kommende præsident.
  • Den kandidat, der sikrer sig mindst 270 valgmænd, bliver valgt til præsident.
  • Den kandidat, der vinder en delstat, får alle valgmændene hér.
  • Kongresvalget gælder både Repræsentanternes Hus (hvor Demokraterne har flertal) og Senatet (hvor Republikanerne har flertal).
  • I delstaterne skal der vælges guvernører og medlemmer af delstaternes kongresser.
  • Hovedkombattanterne til præsidentposten er Donald Trump (Republikanerne) og Joe Biden (Demokraterne).
  • Vicepræsidentkandidater er Mike Pence (R) og Kamala Harris (D).

23 partier og enkeltpersoner stillede op:

  • Af mindre partier ser kun Det Grønne Parti og Libertarians ud til at kunne samle valgmænd.
  • Også Gloria La Riva fra Party for Socialism and Liberation stiller op til præsidentvalget.
  • I de fleste delstater kan man stemme som 17-årig.
  • I 19 stater skal man dog være fyldt 18 år.

​Få stemmer

  • Stemmeprocenten til præsidentvalget lå i 2016 på 58,1 procent.
  • Stemmeprocenten har de seneste 50 år svinget mellem 63,1 procent (1960) og 49,1 procent (1996).
  • Ved midtvejsvalg til Kongressen, midt i en præsidentperiode, er stemmeprocenten nede på mellem 36 og 48 procent. I 2018 lå den 49 procent.

Kilder: CNN, Washington Post