Efter otte års forhandlinger blev verdens største frihandelsaftale underskrevet af 15 lande i Asien og Stillehavet den 15. november.

Underskrivelsen af RCEP er et definerende øjeblik.
M. K. Bhadrakumar, tidligere indisk diplomat

Frihandelsaftalen samler for første gang Asiens økonomiske stormagter Kina, Japan og Sydkorea i én økonomisk blok, der yderligere inkluderer Australien, New Zealand og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN).

Samler en tredjedel af verden

Det Regionalt Omfattende Økonomiske Partnerskab (RCEP) er navnet på frihandelsaftalen, der samler Asien og Stillehavets stormagter med sammenslutningen ASEAN.

ASEAN er en mellemstatslig organisation bestående af de 10 asiatiske lande Vietnam, Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar, Filippinerne, Singapore og Thailand.

Frihandelsaftalen RCEP udgør med ASEAN, Kina, Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand en økonomisk blok, der repræsenterer omkring en tredjedel af verdens befolkning. Desuden udgør RCEP også omkring en tredjedel af verdens BNP, oplyser TeleSUR.

Mens RCEP-blokken udgør omkring 30 procent af verdens befolkning og BNP, udgør EU-landene til sammenligning blot seks procent af verdensbefolkningen og 16 procent af verdens BNP, viser platformen for markedsstatistik Statista.

Den finansielle størrelse på den nye økonomiske blok antyder, at RCEP kan komme til at spille en væsentlig rolle for fremtidig international handel og økonomisk udvikling.

Fælles målsætning

Ifølge TeleSUR vil RCEP styrke handlen i Asien og Stillehavet ved at fjerne op til 90 procent af tolden på importvarer mellem landene. Samtidig vil RCEP etablere regler indenfor offentlige indkøb, konkurrencepolitik og internethandel.

RCEP vil desuden tage de deltagende landes økonomiske udvikling i betragtning, da handelsaftalen både er underskrevet af "udviklede lande" som Australien, "udviklingslande" som Filippinerne og "underudviklede lande" som Myanmar.

Ifølge South China Morning Post, en privatejet avis i Hongkong, vil aftalen komme de mindst udviklede lande Laos, Myanmar og Cambodja til gode, fordi der blandt andet vil blive overført ny teknologi fra de udviklede til de mindre udviklede lande.

New Zealands handels- og eksportminister Damien O'Connor vurderer endda, at aftalen vil udvide den globale økonomi med 186 milliarder dollars gennem "forbedret regional handel".

"Indgåelsen af RCEP har reflekteret behovet for forening af økonomierne i Asien og Stillehavet", siger Tu Xinquan, der er leder af Kina Instituttet for WTO-studier ved det kinesiske Universitet for International Handel og Økonomi.

"At sikre stabilitet i regionale forsyningskæder er også blevet meget mere vigtigt, fordi pandemien har bragt ødelæggelse til de globale forsyningskæder", fortsætter Xinquan.

"Essensen af et integreret marked"

Ifølge South China Morning Post er RCEP-aftalen en "sejr" for Kina, fordi den "ekskluderer USA og udvider Beijings indflydelse i regionen".

Men den brasilianske journalist Pepe Escobar afviser, at frihandelsaftalen formål er at ekskludere USA for at fremme Kinas status i den globale orden.

"RCEP kan måske tvinge Vesten til at gøre sit hjemmearbejde og forstå, at den primære historie her ikke er, at RCEP "eksluderer USA", eller at den er "designet af Kina", skriver Escobar i nyhedsmediet Asian Times.

Escobar forklarer, at RCEP er blevet udviklet på initiativ fra ASEAN-landene. Gennem frihandelsaftalen vil virksomheder "være i stand til at eksportere til alle de 15 nationer uden at bekymre sig om ekstra, separate krav fra hvert land".

"Det er essensen af et integreret marked", fastslår journalisten.

Escobar forudser, frihandelsaftalen vil blive kritiseret for at fremme Kinas indflydelse.

"Det er ikke pointen. Pointen er, at RCEP har udviklet sig som en naturlig ledsager til Kinas rolle som den primære handelspartner for stort set alle østasiatiske aktører", skriver han.

HSBC-bankens regionalformand Stuart Tait oplyser desuden, at Asiens interne handel er større end Asiens handel med Nordamerika og Europa tilsammen. Derfor vil RCEP fortsætte med "at trække den økonomiske tyngdekraft mod Asien", siger han ifølge South China Morning Post.

Indien springer fra

Indien var indtil 2019 en del af de årelange forhandlinger om RCEP-aftalen, der nu er underskrevet af 15 lande. Men Indien er ikke blandt de lande, som er med i handelsaftalen.

Dette skyldes, at "New Delhi trak sig ud af forhandlingerne sidste år på grund af bekymringer for landets handelsunderskud med Kina", skriver South China Morning Post.

På sin platform Indian Punchline kritiserer den tidligere indiske diplomat M. K. Bhadrakumar Indiens regering for at springe fra frihandelsaftalen. Han mener nemlig, at RCEP inkluderer handelspartnere, som er "centrale" for Indien.

Bhadrakumar oplyser i den forbindelse, at Indien er blandt de tre lande i regionen, hvor USA har større diplomatisk og militær indflydelse end Kina.

Det hænger sammen med, at Indien, USA, Australien og Japan indgår i militærsamarbejdet Quad, der udfordrer Kinas militære magt. Men på trods af deltagelsen i Quad har Australien og Japan – i modsætning til Indien – alligevel underskrevet RCEP-aftalen.

>> LÆS OGSÅ: USA og Indien underskriver ny militæraftale

"Underskrivelsen af RCEP er et definerende øjeblik. ASEAN stiger ombord på RCEP-toget, der er klar til at køre, og Indien er strandet, mens dets to andre Quad-partnere – Japan og Australien – er ombord og kan ses i spisevognen med kinesiske spisepinde i hænderne", skriver Bhadrakumar.

RCEP-blokken holder stadig døren åben for en eventuel fremtidig underskrift fra Indien.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her