På FN's Generalforsamling i starten af december advarede flere eksperter mod stigende hungersnød som følge af covid-19-pandemien, der fortsat dræber 70.000 og smitter 4,4 millioner mennesker om ugen.

Hungersnød er bogstaveligt talt i horisonten, og vi snakker indenfor de næste få måneder.
David Beasley, FN's Verdensfødevareprogram

Men selv om 2020 vil gå over i historiebøgerne som et kriseår, frygter flere eksperter, at 2021 vil blive endnu værre for en stor del af verden.

"2021 risikerer at blive den værste humanitære krise, siden FN blev grundlagt", sagde David Beasley, der er administrerende direktør for FN's Verdensfødevareprogram (WFP).

Alarmerende hungersnød

På FN's Generalforsamling advarede Beasley mod "alarmerende global hungersnød og fødevareusikkerhed" som følge af covid-19-pandemien.

Han fortalte, at antallet af mennesker, der "marcherer mod sult", er blevet fordoblet fra 135 millioner til 270 millioner under pandemien. "Hungersnød er bogstaveligt talt i horisonten, og vi snakker indenfor de næste få måneder", understregede direktøren.

Beasley forklarede, at en af udfordringerne under pandemien er de afbrudte forsyningskæder, der har forhindret flyselskaber i at levere nødhjælp til mennesker i nød.

Ligeledes oplyste Mark Lowcock, der er vicegeneralsekretær for FN's Nødhjælpskoordination, ERC, at antallet af menneskeliv i fare vokser, fordi humanitær assistance ikke når frem.

Lowcock pointerede desuden, at den globale fattigdom stiger markant, og at det vil kræve en væsentlig indsats at undgå en stor hungersnød.

Mari Pangestu, der er administrerende direktør for Udviklingspolitik og Partnerskaber i Verdensbanken, fortalte også, at pandemien har gjort varig skade på landes økonomier.

Hun forklarede, at de sociale tilbageslag har fjernet landes fremskridt i forhold til at nå FN's Verdensmål for en bæredygtig verden.

Achim Steiner, administrator for FN's Udviklingsprogram (UNDP), understregede desuden, at det især er fattige landes arbejdere i den uformelle sektor, der udsættes for pandemiens økonomiske konsekvenser, fordi mange har mistet deres indkomst og ikke har råd til mad.

Pandemiens fødevareusikkerhed

Når man tager antallet af smittede og døde af covid-19 i betragtning, er det Afrika som kontinent, der indtil videre har klaret sig bedst igennem pandemien. Alligevel er der fare for, at fattige lande i Afrika rammes hårdt af fødevareusikkerhed, som pandemien har skabt.

Ifølge Global Hunger Index (GHI) er der omkring 11 lande i verden, som har "alarmerende" problemer med sult, og over 30 lande med "seriøse" problemer med sult.

Af de 11 lande, hvor problemer med sult er alarmerende, ligger otte i Afrika, to i Mellemøsten og et i Østasien. De otte afrikanske lande er Chad, Centralafrikanske Republik, Sydsudan, Den Demokratiske Republik Congo, Somalia, Comorerne, Madagaskar og Burundi.

De to lande i Mellemøsten er Yemen og Syrien, mens det østasiatiske land er Østtimor.

Ifølge Røde Kors lever over halvdelen af Sydsudans befolkning under fødevareusikkerhed. Da Sydsudan importerer størstedelen af dets fødevarer, er det en alvor risiko for landet, hvis grænser lukkes som følge af pandemien.

Ligeledes frygter ngo'en stigende underernæring blandt børn i Somalia, hvor pandemien har forhindret import af pesticider. Pesticider bliver benyttet til at bekæmpe store sværme af græshopper, der siden 2019 har plaget de somaliske landbrug og derved fødevareproduktionen.

Pandemien er endnu en udfordring for Somalia, der er hærget af voldelige konflikter. Det samme gælder Yemen, hvor over 20 millioner mennesker i forvejen er afhængige af "vedvarende fødevarehjælp" under den saudiarabiske krig mod landet, oplyser WFP.

Yemenitten Habiba fortæller WFP, at covid-19 skaber yderligere komplikationer i forhold til at hente den mad, som organisationen tilbyder.

– Hvis vi bliver hjemme, dør vi af sult. Og hvis vi går ud, dør vi af sygdommen, siger hun.

WHO kalder på solidaritet

På FN's Generalforsamling blev der diskuteret, hvordan verden skal bekæmpe hungersnød og sult, der i flere lande er blevet forværret som følge af pandemien.

Tedros Ghebreyesus, generaldirektør i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), mener, pandemien har bevist, at en solidarisk tilgang til bekæmpelse kan tæmme en virus, hvorimod en egoistisk tilgang lader sygdommen sprede sig.

"Pandemien viser, hvad menneskeheden er, når den er bedst, og når den er værst", sagde Ghebreyesus. Han gav udtryk for, at nyheden om udviklede vacciner er et positivt tegn, men understregede, at der stadig er risiko for, at fattige vil blive trumfet af rige i jagten på vacciner.

At fattige kan blive forhindret i at blive vaccineret er en sundhedsrisiko i sig selv. Men manglen på vacciner kan også betyde vedvarende problemer med forsyningskæder, arbejdsløshed og humanitær assistance, hvilket kan føre til yderligere hungersnød.

Derfor pointerede WHO's generaldirektør, at investering i sundhed er essentielt, da pandemien både er en sundhedsmæssig, social, politisk, økonomisk og humanitær krise.

Ghebreyesus gav desuden udtryk for, at vaccinationer bør være gratis for alle, da menneskers muligheder for at betale ikke bør afgøre, om de lever eller dør.

For at overkomme krisens mange aspekter, kaldte generaldirektøren på international solidaritet og samarbejde. Han pointerede, at verden fortsat må stå sammen, da der ikke findes en vaccine mod fattigdom, sult, ulighed og klimaforandringer.

ACT-Acceleratoren

På FN's Generalforsamling opfordrede flere eksperter til investering i initiativet ved navn Acceleratoren for Adgang til Covid-19-Værktøjer (ACT-Acceleratoren).

ACT-Acceleratoren er et initiativ taget af WHO med opbakning fra G20-landene, der har lovet at investere 11 billioner dollars i vacciner, behandling og test med henblik på at redde den globale økonomi.

Men på trods af G20-landenes løfte gjorde WHO's generaldirektør Ghebreyesus det klart, at ACT-Acceleratoren stadig mangler størstedelen af den lovede finansiering.

For at opnå målet for 2021 mangler initiativet finansiering på 23,9 milliarder dollars, hvilket er under én procent af den lovede investering på 11 billioner dollars.

I den forbindelse sagde WHO's generaldirektør, at G20-lande ikke bør opfatte ACT-Acceleratorens finansiering som velgørenhed, da det er i alle landes interesse at stoppe pandemien.

Andrew Witty, repræsentant for ACT-Acceleratoren, understregede at: "Vi snakker om den globale befolkning og den globale økonomi. Når I sætter det op mod sammenhængen mellem den økonomiske skade og den menneskelige bekostning, er det et godt forslag til investering".

Witty oplyste desuden, at organisationer involveret i ACT-Acceleratoren faciliterer forskning og forsøger at udvikle billig diagnostik, så hele verden kan nyde de samme fordele som de rige.

Både Sri Lankas udenrigsminister Dinesh Gunawardene og Hollands minister for udenlandsk handel og udvikling Sigrid Kaag bakkede op om ACT-Acceleratoren. De opfordrede alle lande og interessenter til at tilslutte sig initiativet.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her