De 274 af alle 277 pladser i Venezuelas parlament er nu endelig fordelt, efter at både kredsmandater og tillægsmandater er afgjort. Det betyder, at det regerende parti PSUV får hele 253 medlemmer i Nationalforsamlingen. Fem oppositionspartier til højre får 20 mandater valgt ind, mens det kommunistiske parti og dets valgalliance får ét mandat.

Vores holdning klar: Nej til blokaden, nej til sanktioner, nej til udenlandsk indblanding, nej til statskup.
Argentinas udenrigsminister Felipe Solá

To dage efter valget i Venezuela vedtog OAS – Organisationen af Amerikanske Stater – på et ambassadørmøde i hovedkvarteret i Washington en resolution, som udtaler, at valget konsoliderer Venezuela som "et diktatur".

OAS-flertallet er enige om, at valget ikke var "frit og retfærdigt og ikke i overensstemmelse med de normer, som international ret fastslår".

21 lande stemte for resolutionen, blandt dem Brasilien, der havde stillet forslaget, samt USA, Canada, Chile, Colombia og Paraguay. Bolivia og Mexico stemte imod, mens fem lande undlod at stemme – blandt dem Argentina.

Protest fra Argentina

Argentinas ambassadør ved OAS sagde under mødet, at man ikke kan tillade sig at afvise valget, selvom det var et mindretal på 31 procent, som stemte på valgdagen:

– Man kan ikke udefra tillade sig af se bort fra den mening, som blev udtrykt af de, som faktisk deltog i valget, og man kan ikke tillade sig at stille betingelser for et valg, som man ikke på mindste måde har forsøgt at støtte op om – og endnu mindre hvis man har fremmet en boykot af valget, sagde OAS-ambassadør Carlos Raimundi fra Argentina ifølge avisen Pagina12.

Og OAS havde ligesom USA netop på forhånd støttet de dele af oppositionen, som anbefalede en boykot.

Maduro-regeringen i Venezuela har for to år siden trukket sig fra OAS, men en repræsentant for den selvudnævnte 'præsident' Juan Guaidó ved navn Gustavo Tarre besætter Venezuelas plads i OAS.

Argentina har tilbudt sig som mægler mellem regeringen og oppositionen i Venezuela, og OAS-ambassadør Carlos Raimundi gentog sin regerings syn på konflikten i landet og understregede, at "den parlamentariske vej er den eneste måde at gøre fremskridt i retning af en løsning".

Pagina12 har talt med Argentinas udenrigsminister Felipe Solá, som bakker sin ambassadør ved OAS op i denne sag, men faktisk i FN har stemt for en resolution, som kritiserer Venezuela for overtrædelse af menneskerettigheder.

– Enhver afstemning skal ses i sin kontekst. Et er en sag i OAS, som ledes af Luis Almagro og styres af USA, noget andet er FN's Menneskerettighedsråd (...) Men under alle omstændigheder er vores holdning den samme og klar: Nej til blokaden, nej til sanktioner, nej til udenlandsk indblanding, nej til statskup, og vi skal hjælpe Venezuela ved at komme fremad med dialog og bred deltagelse, siger udenrigsministeren til den argentinske avis.

Sidste del af valget i Venezuela

Valget i Venezuela sluttede dagen efter mødet i OAS med valget af tre medlemmer, som skal repræsentere Venezuelas oprindelige folk i den lovgivende forsamling.

Valghandlingen i de autonome regioner, som er beboet af oprindelige folk, blev gennemført onsdag den 9. december – altså tre dage efter valghandlingen i resten af landet, skriver nyhedsbureauet Prensa Latina.

Valgmyndighederne oprettede 37 valgsteder i de ti stater, som rummer de 'autonome regioner'.

Valgprocessen i disse regioner startede i august, hvor kandidater blev opstillet ved en række møder for delegerede fra de enkelte oprindelige befolkningsgrupper. Repræsentanter for den nationale valgmyndighed deltog i disse opstillingsmøder, og formanden for Venezuelas nationale valgråd CNE, Indira Alfonzo, understreger, at valget gennemføres i respekt for de oprindelige folks traditioner.

Den nyvalgte lovgivende forsamling indleder sit arbejde den 5. januar.