Torsdag i sidste uge – på FN's Menneskerettighedsdag – anerkendte USA's præsident Donald Trump Marokkos besættelse af Vestsahara.

Denne tåbelige og uovervejede beslutning truer sikker-heden i hele regionen.
Christopher Ross, tidligere FN-mægler

Det skete i bytte for en anerkendelse af Israel, skriver journalisten Brett Wilkins på netportalen commondreams.org.

Marokko meddelte nemlig tidligere samme dag, at landet normaliserer forholdet til Israel. Marokko er det fjerde land i Mellemøsten og Nordafrika, der har normaliseret sit forhold til Israel.

Donald Trump anerkendte Marokkos krav om suverænitet over det besatte Vestsahara i et tweet. USA vil åbne et generalkonsulat i Dahkla, det besatte Vestsaharas andenstørste by. 

"Jeg har i dag underskrevet en proklamation, der anerkender marokkansk suverænitet over Vestsahara. Marokkos seriøse, troværdige og realistiske autonomiforslag er det eneste grundlag for en retfærdig og varig løsning på at skabe fred og velstand!" tweetede Trump.

Anerkendelsen blev senere uddybet i en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus.

Råstofrigt land

Vestsahara er et område med store naturressourcer, herunder fosfat. Den marokkanske besættelsesmagt har i mange år ført fosfaten ud og solgt det på det internationale marked.

USA sælger i forvejen droner til Marokkos hær, hvilket gør det lettere for Marokko at overvåge og kontrollere det ørkenområde, de besætter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Freden er i fare

FN's tidligere mægler for Vestsahara fra 2009-2017, den amerikanske diplomat Christopher Ross, advarer imod USA's kontroversielle beslutning om at anerkende Marokkos krav på Vestsahara. Det truer sikkerheden i hele regionen, skriver han på Facebook.

"Denne tåbelige og uovervejede beslutning er et slag i ansigtet på principperne om, at intet land må erhverve sig territorium med magt, og at folkenes ret til selvbestemmelse skal respekteres. Det er principper, USA selv har forpligtiget sig til at overholde. Det er nedfældet i FN-pagten."

Han tilføjer, at verdenssamfundet har "ignoreret disse principper", når det kommer til Israel og andre, men det undskylder ikke at "ignorere dem i Vestsahara".

Mod folkeretten

USA's anerkendelse af marokkansk suverænitet over Vestsahara sker i modstrid med kendelse fra både Den Internationale Domstol i Haag og EU-domstolen. FN fordømte Marokkos besættelse allerede i 1979 og opfordrede Marokko til at afslutte invasionen.

Den Internationale Domstol i Haag anerkender ikke, at Vestsahara er en del af Marokko. Og EU-domstolen har i en afgørelse slået fast, at Vestsahara og Marokko er "separate og særskilte" territorier.

Ifølge FN er territoriet et såkaldt ikke-autonomt område. Dele af det er under besættelse af det tilstødende Marokko, som ikke tillader det sahrawiske folk at udøve deres ret til selvbestemmelse.

Men Marokkos ambassade i Danmark er begejstret for Trumps anerkendelse af Marokkos ret til Vestsahara.

"Det er et anerkendelse uden tvivl eller tvetydighed", skriver ambassaden i en pressemeddelelse og omtaler Vestsahara som "Marokkos sydlige provinser".

Skridtet kan "hjælpe med til at forhindre yderligere voldshandlinger fra Polisarios side", skriver ambassaden og hentyder til saharawiernes befrielsesorganisation.

Marokko lover at sætte en stopper for "det saharawiske folks lidelser" med henvisning til de 165.000 flygtninge, som lever i Tindoufs teltlejre i nabolandet Algeriet. Dog mener Marokko, at der højst er 50.000 her.

"De har i årevis været bundet til lejrene, borte fra deres fædreland og frataget deres officielle flygtningestatus", skriver ambassaden.

Ambassaden skriver, at normaliseringen af ​​forbindelserne med Israel vil være en "mulighed for at bygge bro over kløften mellem alle involverede parter i regionen og lette dialogen for at opnå fred i Mellemøsten".

Processen med, at arabiske og afrikanske lande normaliserer forholdet til Israel, tog ekstra fart i august, da Forenede Arabiske Emirater og Bahrain blev de første til at indgå en såkaldt fredsaftale med Israel, der blandt andet indbefatter handelsaftaler og direkte flyforbindelser mellem landene.

Som modydelse fik Forenede Arabiske Emirater lov at købe F35-kampfly fra USA, mens Sudan fik mulighed for at komme af USA’s terrorliste.

Et uafhængigt Vestsahara er levedygtigt

Christopher Ross afviser påstanden om, at en uafhængig stat i Vestsahara vil være en mislykket ministat.

"Vestsahara er lige så stort som Storbritannien og har rigelige ressourcer af fosfat, fisk og ædelmetaller foruden turisme baseret på windsurfing og ørkenudflugter."

Han forsvarer Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisario.

"Polisario har demonstreret sin evne til at lede landet ved at oprette ​​en eksilregering, og at den er i stand til at lede landet på organiseret og semidemokratisk måde. Grundlaget for en folkeafstemning, som Polisario fremsatte i 2007, forudser meget tætte "privilegerede forbindelser" med Marokko i tilfælde af uafhængighed".

Christopher Ross beklager, at Marokko ikke har opfyldt sin del af aftalen fra 1991 med FN og Polisario om en folkeafstemning om området til gengæld for våbenhvile.

I stedet genoptog Marokko den åbne militære krigsførelse i sidste måned efter at have påstået, at Polisario startede.

Ross mener, at Trumps ved at anerkende marokkansk suverænitet "svækker ethvert incitament for Polisario til at forblive i fredsprocessen", og han "sikrer fortsat spænding, ustabilitet og uenighed i Nordafrika".

I Norge har Arbeiderpartiets stortingsmedlem Åsmund Aukrust spurgt den konservative regering om, hvad den vil gøre.

"Hvilke initiativer vil regeringen eventuelt tage imod de amerikanske myndigheders anerkendelse af Marokkos suverænitetskrav på Vestsahara", spørger han.

Protest i Danmark

Solidaritetsprotest for Vestsahara og Palæstina

Fredag 19.december, Dag Hammarskjölds Allé 24, 2100 København, klokken 15.

Arrangører: Global Aktion, Stop Annekteringen af Palæstina 2020 og Frit Vestsahara